En sorgens dag for folkekirken

I anledning af Højesterets dom i Ribers-sagen, hvorefter kirketjener Steen Ribers har fået sit medlemskab af folkekirken tilbage, finder sognepræst Jens Kvist, at det er godt, at "vi har fået en Steen i kirken" (Kristeligt Dagblad den 20. september). Han har i øvrigt "aldrig nogensinde kunnet begribe, at det var nødvendigt at stritte manden ud af folkekirken".

Det må Jens Kvist så mene, men han skal vide, at det mener skiftende præster og menighedsråd ved Sct. Andreas Kirke ikke. Måske er hans kendskab til den nu 12 år gamle sag lidt distanceret, men kendsgerningen er, at adskillige præster og mange menighedsmedlemmer har forladt Sct. Andreas Kirke på grund af Steen Ribers, der i slutningen af 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne var en flittig debattør og agitator og derved skabte stort røre i menigheden. Dommens dag forleden var en sorgens dag, udtalte således den nuværende menighedsrådsformand. Det hjertesuk hørte Jens Kvist formodentlig ikke, før han så friskfyragtigt udtalte sig.

Steen Ribers tror ikke blot på reinkarnation i en eller anden vestlig udgave, og han har bestemt ikke holdt sine tanker for sig selv. Fra første færd har han været en konsekvent forkynder af de tanker og forestillinger, der rummes i værket "Vandre mod lyset. Et budskab til menneskeheden fra den oversanselige verden", hvor tanken om reinkarnation er en del af et større hele.

Værket er ifølge egne oplysninger givet på mediumistisk vis i 1920 og korrigerer ikke blot evangelierne, men anklager også Paulus og kirkens folk helt frem til i dag for at have forvansket og forfalsket Jesu oprindelige lære. Ribers repræsenterer ikke blot en helt anden frelsesforståelse end den kristne kirkes, men har også ihærdigt, åbenlyst og aktivt forsøgt at udbrede den samtidig med, at han var medlem af menighedsrådet og ansat som kirketjener.