Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen En sorgens dag for folkekirken til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En sorgens dag for folkekirken

Kommenter Hold mig opdateret

RIBERSSAGEN: Højesteret har ikke taget stilling til, om reinkarnationslæren er forenelig med folkekirkens tro. Det må og kan kun folkekirken selv

I anledning af Højesterets dom i Ribers-sagen, hvorefter kirketjener Steen Ribers har fået sit medlemskab af folkekirken tilbage, finder sognepræst Jens Kvist, at det er godt, at "vi har fået en Steen i kirken" (Kristeligt Dagblad den 20. september). Han har i øvrigt "aldrig nogensinde kunnet begribe, at det var nødvendigt at stritte manden ud af folkekirken".

Det må Jens Kvist så mene, men han skal vide, at det mener skiftende præster og menighedsråd ved Sct. Andreas Kirke ikke. Måske er hans kendskab til den nu 12 år gamle sag lidt distanceret, men kendsgerningen er, at adskillige præster og mange menighedsmedlemmer har forladt Sct. Andreas Kirke på grund af Steen Ribers, der i slutningen af 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne var en flittig debattør og agitator og derved skabte stort røre i menigheden. Dommens dag forleden var en sorgens dag, udtalte således den nuværende menighedsrådsformand. Det hjertesuk hørte Jens Kvist formodentlig ikke, før han så friskfyragtigt udtalte sig.

Steen Ribers tror ikke blot på reinkarnation i en eller anden vestlig udgave, og han har bestemt ikke holdt sine tanker for sig selv. Fra første færd har han været en konsekvent forkynder af de tanker og forestillinger, der rummes i værket "Vandre mod lyset. Et budskab til menneskeheden fra den oversanselige verden", hvor tanken om reinkarnation er en del af et større hele.

Annonce
Værket er ifølge egne oplysninger givet på mediumistisk vis i 1920 og korrigerer ikke blot evangelierne, men anklager også Paulus og kirkens folk helt frem til i dag for at have forvansket og forfalsket Jesu oprindelige lære. Ribers repræsenterer ikke blot en helt anden frelsesforståelse end den kristne kirkes, men har også ihærdigt, åbenlyst og aktivt forsøgt at udbrede den samtidig med, at han var medlem af menighedsrådet og ansat som kirketjener.

Det var baggrunden for, at hans sognepræst i 1994 efter mange og lange samtaler måtte konstatere, at Ribers havde stillet sig uden for folkekirken, og for, at jeg et halvt år senere stadfæstede sognepræstens afgørelse. Ribers klagede til Kirkeministeriet, der imidlertid gav både sognepræst og biskop medhold, hvorefter han i 1999 anlagde sag mod Kirkeministeriet for uberettiget at være blevet ekskluderet af folkekirken. Landsretten har i to omgange behandlet sagen og givet Kirkeministeriet medhold, men Højesteret var som bekendt af en anden opfattelse.

I sin dom kommer Højesteret slet ikke ind på sagens teologiske og kirkelige substans, men fastslår derimod, at der ikke er det fornødne klare og sikre hjemmelsgrundlag i medlemskabsloven til at ekskludere Steen Ribers. Den afgørelse står ikke til debat.

Men Højesteret har ikke taget stilling til, om reinkarnationslæren er forenelig med folkekirkens tro. Det må og kan kun folkekirken selv. Det, man må bøje sig for, er, at den kirkelige lovgivning øjensynligt er så vag i sine formuleringer, at kirken selv ikke kan træffe en afgørelse i den pågældende sag. Højesterets afgørelse må efter min og mange

andres opfattelse hurtigst muligt føre til en debat om ændringer eller præciseringer af den kirkelige lovgivning, så folkekirken bliver i stand til i tilfælde som Ribers-sagen selv at forsvare sin identitet som trossamfund; for eksempel ved at stille særlige krav til menighedsrådsmedlemmer og kirkeligt ansatte om at øve deres hverv i troskab mod folkekirkens bekendelse. I modsat fald er folkekirkens rummelighed at sammenligne med en ruin, åben for al slags vejr og vind.

Erik Norman Svendsen er

biskop over Københavns Stift
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​