Folkekirken må gerne diskriminere

Steen Ribers, som lige har fået sit medlemsskab af folkekirken tilbage ved en højesteretsdom, arbejdede i de 10 år sagen kørte som kirketjener uden medlemsskab. Og i de stillingsannoncer om kordegneassistenter og organister, som i øjeblikket findes på Kristeligt Dagblads jobmarked på internettet, stilles ikke krav om medlemsskab af folkekirken.

Afdelingschef i Kirkeministeriet, Steffen Brunés, siger, at der ikke som udgangspunkt stilles lovmæssigt krav om medlemsskab af folkekirken til stillinger ud over præstens.

– Det almindelige vil være, at det ansættende menighedsråd siger, at "hos os betyder det noget med et medlemsskab". Men det er en sag menighedsrådet udtrykkeligt skal gøre opmærksom på ved ansættelsessamtalen, siger han.

Steffen Brunés mener, at det er problemløst at stille kravet til kirketjenere og kordegne, men mere problematisk, hvis det handler om gravere, som ikke deltager aktivt i gudstjenesterne.

Formand for Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer Ejvind Sørensen kender ikke til tal for, hvor mange menighedsråd, der kræver medlemskab.

– Personligt mener jeg, at det vil være rimeligt, at de af vores ansatte, der arbejder tæt på den indholdsmæssige side af kirken, også er medlemmer af folkekirken. Så det spørgsmål til ansatte betragter jeg som en selvfølgelighed. I hvert fald mener jeg, at man bør sikre sig, at de ikke er i direkte modsætningsforhold til folkekirken, for eksempel ved at de er medlemmer af et andet trossamfund.

Lisbet Christoffersen mener, at man i det 21. århundrede må forvente, at også personer med et andet religiøst tilhørsforhold end folkekirkens vil søge stillinger der. Derfor har menighedsrådene ret til at spørge.

– Undtagelsesbestemmelserne i lov mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet betyder, at man må spørge til ansøgerens religion og sikre sig, at ansøgerens tro ikke er i aktiv modstrid med organisationens formål. Men hvor stor vægt man lægger og har lov til at lægge i tilhørsforholdet, det afhænger af hvilken type stilling, det drejer sig om, siger Lisbet Christoffersen, som også siger, at der er så få domme på området, at det er svært at sige, hvad praksis vil være.

I Steen Ribers-sagen handlede dommen ikke om hans ansættelse som kirketjener eller hans teologi, men alene om, at kirken havde smidt ham ud af folkekirken alene med det formål at få ham ud af menighedsrådet.

Det er ikke alle jurister, der er enige med Lisbet Christoffersens tolkning af retten til forskelsbehandling på det religiøse arbejdsmarked. Til gengæld er der enighed om, at området er uklart. Arbejdsretschefen i Beskæftigelsesministeriet, Einar Edelberg, erkender, at der hverken er retspraksis eller stor præcision i bestemmelserne, men at det afgørende må være om stillingen må anses for at have betydning for virksomhedens formål.

– Men det betyder ikke, at man af enhver ansat kan kræve medlemsskab. Og dertil skal man gøre sig ret umage i en jobbeskrivelse. Arbejdsgiveren i religiøse organisationer må ikke lægge en eller anden lille religiøs forpligtelse ind i en ellers rent administrativ stilling.

Leder af Dokumentations- og Rådgivningscenteret mod Racediskrimination, jurist Niels-Erik Hansen er også uenig. Han siger som Einar Edelberg, at stillinger som kokke, rengøringshjælp og pedeller ikke er omfattet af retten til saglig diskrimination.

"Duer ikke", siger han derfor om Filipskolen i Aalborg, der i øjeblikket søger en pedel, hvor stillingsbeskrivelsen udelukkende er administrativ. Men samtidig stiller skolen også krav om, at ansøgeren personligt skal være kristen.

Skoleleder Jens Christian Pedersen siger, at den nuværende pedel taler meget med eleverne, deltager i morgenandagterne og også leder morgenandagter. Derfor har han som andre af skolens ansatte en forkynderrolle, omend de formelle krav er administrative. Deraf kravet. Men det står ikke i stillingsbetegnelsen.

Ifølge Lisbet Christoffersen vil det vil stride mod ideologien i både folkekirkelige, diakonale organisationer og kristne friskoler, at man ikke havde lov til at ligestille håndens og åndens ansatte.

– Det er et kerneområde. Vægten man kan lægge på det religiøse tilhørsforhold afhænger igen af stillingens type.

I morgen mødes biskopperne med kirkeminister Bertel Haarder (V), hvor blandt andet Riberssagen bliver diskuteret.

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk