Friskolernes brogede tilsyn

– Ligesom alt andet på skolen handler tilsynsspørgsmålet om, hvorvidt forældrekredsen har tillid til den person, den vælger. Og erfaringen viser jo, at de tilsynsførende hidtil har kunnet løse opgaven på betryggende vis. I øvrigt har forældrene selv en tilsynsforpligtelse i forhold til skolen, og de må formodes at være endnu tættere på skolen og endnu mere optaget af, at deres børn lærer det, de skal. Vi mener, at kombinationen af forældretilsyn og forældrevalgt tilsyn udefra borger for kvaliteten, siger Dansk Friskoleforenings formand, Ebbe Lilliendal Jørgensen.

Per Kristensen er formand for paraplyorganisationen Frie Grundskolers Fællesråd, som omfatter blandt andre privatskolernes, lilleskolernes, de katolske skolers og de kristne friskolers foreninger med tilsammen cirka 240 medlemsskoler. Blandt disse skoler er tendensen til at vælge tilsynsførende med baggrund som for eksempel præst eller landmand langt mindre. Og modsat Dansk Friskoleforening vil foreningen ikke anse det for et problem, hvis loven for eksempel direkte krævede, at den tilsynsførende havde baggrund som lærer i folkeskolen, i gymnasiet eller på et seminarium.

– Langt hen ad vejen har alle frie skoler jo levet op til lovkravene, og tilsynet har fungeret fint. Det gælder også for indvandrerskolerne. Men det ville da være nemmere, hvis det var et krav, at den tilsynsførende, skulle have baggrund som lærer, siger Per Kristensen.

Han mener, at den nye lov er blevet alt for uklar med hensyn til, hvordan et tilsyn skal gribes an. Det gælder både det faste, forældrevalgte tilsyn og det "yderligere tilsyn", som Undervisningsministeriet kan sætte i gang, hvis der er mistanke om problemer.

– Det er ikke smukt lovarbejde. Der er et stort gab mellem de bestræbelser, som er søgt gennemført, og lovens konkrete udmøntning Intentionen er gennem tilsynet at sikre, at skolen opfylder sine forpligtelser over for det enkelte barn. Men det er ikke klart, om dette efterleves, ligesom der heller ikke er klarhed om, hvor mange fejl en skole kan tillade sig at begå, før der kommer nogen og lukker den. Og det er meget problematisk, for vi begår alle fejl, siger Per Kristensen.

Han undrer sig samtidig over, at stadig flere frie skoler vælger at overlade tilsynet til kommunen. En ny opgørelse fra København viser således, at to tredjedele af alle københavnske friskoler har kommunalt tilsyn.

– Det kan godt undre mig, at når skolerne nu har frihed til at vælge selv, hvorfor vil de så ikke bruge den, funderer Per Kris-tensen.

De muslimske eller arabiske friskoler hører til de skoler, der generelt lader kommunen fører tilsyn, blandt andet for at ingen skal kunne beskylde dem for at undslå sig kontrol. Blandt de grundtvig-koldske skoler er der imidlertid fortsat tradition for selv at vælge tilsynsførende, og på landsplan er det kun hver femte skole under Dansk Friskoleforening, der har valgt et kommunalt tilsyn.

Sekretariatsleder Anne Marie Poulsen fra Foreningen af Kristne Friskoler oplyser, at alle foreningens 36 skoler har tilsynsførende med lærerbaggrund. Hun mener, at den nye lovs krav til den tilsynsførende er så omfattende, at de er svære at opfylde uden en relevant uddannelse.

– Man er nødt til at have lidt forstand på området og have en relevant uddannelse. Omkring 80 procent af vores tilsynsførende er folkeskolelærere, og resten har baggrund som efterskolelærere eller lignende, fortæller Anne Marie Poulsen, som ikke ville have noget imod at kravene om uddannelsesbaggrund blev strammet, men til gengæld advarer imod mere præcise krav til den tilsynsførendes arbejdsmetode:

– Ligesom folkeskoler arbejder efter Undervisningsministeriets vejledende læseplaner og "klare mål", skal vi have læreplaner, som opstiller delmål og slutmål for undervisningen. I en eller anden grad skal vores mål korrespondere med folkeskolens. Hvis man derudover skriver ned, præcist hvordan den tilsynsførende skal sikre, at målene bliver opfyldt, vil det uundgåeligt gribe ind i lærerens metodefrihed. Derfor er det ikke i skolernes interesse, at kravene bliver endnu klarere defineret. Især ikke hvis det står som nogle idealer, som skolen skal leve op til. Vi tror nemlig heller ikke, at alle folkeskoler lever op til idealerne.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk