Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Friskole-tilsyn mangler faglig indsigt til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Friskole-tilsyn mangler faglig indsigt

Kommenter Hold mig opdateret

Selvom en ny lov indskærper, at friskolers tilsynsførende skal have faglige og pædagogiske forudsætninger, er der fortsat mange præster, landmænd og selvstændige iblandt dem

Hvordan skal man som præst, landmand eller selvstændig erhvervsdrivende afgøre, om undervisningen i engelsk på 8. klassetrin i en friskole står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen?

Det er det dilemma, som en række af de danske friskolers tilsynsførende står i, når de skal opfylde deres tilsynsforpligtelser. Ganske vist slår den nye friskolelov fra foråret fast, at de tilsynsførende "skal have sådanne faglige og pædagogiske forudsætninger, at de er i stand til at varetage et tilsyn med undervisningen på grundskoleniveau".

Men ifølge Dansk Friskoleforening, der repræsenterer omkring halvdelen af friskolerne, er det fortsat kun halvdelen af foreningens skoler, der har en læreruddannet tilsynsførende. Skolerne vælger selv deres tilsynsførende, og 15 procent af skolerne har valgt en præst til at føre tilsyn. Næsten lige så mange har valgt funktionærer og selvstændige.

En af Danmarks førende grundskoleforskere, professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitet, finder den brogede uddannelsesbaggrund hos de tilsynsførende yderst problematisk.

Annonce
– Det er et levn fra gamle dage, hvor man valgte en betydningsfuld person i det lokale samfund som alene ved sin person var garanti for, at det gik, som det skulle. Med det fokus, der er på skoler i dag, er det simpelthen ikke godt nok, siger han.

Kritikken deles af Sten Nicolaisen, skolekonsulent i Københavns Kommune og rutineret tilsynsførende med frie grundskoler. Han er selv folkeskolelærer og har videreuddannet sig til cand.pæd. i historie.

– At vurdere, om en friskole står mål med folkeskolen, er altid svært, men uden lærerbaggrund er det nærmest umuligt, siger han.

Palle Jensen, der er sognepræst i Nr. Broby på Fyn og provst i Faaborg Provsti, fører tilsyn med Broby Fri- og Efterskole. Han erkender, at han ikke har nogen uddannelsesmæssig baggrund for tilsynsarbejdet, men mener alligevel, at han er kvalificeret.

– Jeg kan ikke som en matematisk ligning vurdere, om skolen lever op til, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Jeg ved ikke, hvad en 8. klasse skal kunne i engelsk, men jeg synes, jeg kan byde på en grundig indsigt i lokalmiljøet og dets mennesker, og jeg har et godt kendskab til skolens værdigrundlag, siger han.

At præster fører tilsyn er ikke i modstrid med den nye friskolelov. Dansk Friskoleforening har udtrykkeligt fået præsterne skrevet ind i bemærkningerne til loven, men foreningens formand, Ebbe Lilliendal Jørgensen, vil dog ikke udelukke, at en række skoler som følge af den nye lov på deres næste generalforsamling vælger at skifte tilsynsførende.

– Der findes sandsynligvis mange præster, der ikke kender til folkeskolen. Men eksempelvis har de præster, som en forældrekreds vælger, ofte et godt kendskab, blandt andet fordi de kommer på skolen i forbindelse med konfirmationsforberedelse, siger Ebbe Lilliendal Jørgensen.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk

duus@kristeligt-dagblad.dk

læs mere under Danmark
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​