Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Endnu en friskole i statens søgelys til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Endnu en friskole i statens søgelys

Kommenter Hold mig opdateret

Listen over friskoler, som Undervisningsministeriet er særligt kritisk overfor, vokser. Der er sket en indskrænkning af skolernes frihed, siger forstander

Den somaliske friskole Alkownain på Nørrebro i København udsættes nu for lammende kritik af Undervisningsministeriet.

Sagen er blot den seneste i rækken af sager om statens skærpede krav til friskolerne, og Thorstein Balle, der er forstander for Den Frie Lærerskole, mener, at friskolerne de senere år har fået indskrænket deres frihedsrettigheder.

Alkownain-skolen har i knap et år har været underlagt Undervisningsministeriets "yderligere tilsyn". Ministeriets tilsynsreferater, som Kristeligt Dagblad har fået aktindsigt i, kritiserer i skarpe vendinger undervisningens kvalitet.

Selv ønsker ministeriet ikke at udtale sig om sagen, men i et referat fra en matematiktime i 4. klasse hedder det:

Annonce
"Med undervisningslektioner uden fælles gennemgang, uden samtale om og med matematik og med en åbenlys mangel på arbejdsdisciplin samt et fagligt indhold, der kun omfatter algoritmer og procedureregning, har eleverne ikke mulighed for at tilegne sig de nødvendige kundskaber."

Professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitet har læst samtlige tilsynsreferater fra Alkownain-skolen, og han er ikke i tvivl. Hvis referaterne er dækkende for skolens undervisning som helhed, skal skolen mande sig gevaldigt op for at få lov til at fortsætte.

– Hvis jeg var tilsynsførende, ville jeg give skolen et år til at få rettet op på problemerne, før statstilskuddet skulle skæres væk, siger han.

Ifølge Niels Egelund er der både problemer med undervisningens indhold, med formen og med lærernes faglighed. Det er en rigid, ensidig og lærerstyret undervisning, hvor eleverne slet ikke kommer til orde, siger han.

Alkownains skoleleder Hans-Jørgen Pedersen, der blev ansat 1. februar i år, er enig i, at skolen ikke stod mål med folkeskolen, mens tilsynet foregik. Men det er der rettet op på nu, siger han.

– Vi har blandt andet ansat fem nye lærere, der alle er uddannet fra seminariet med linjefag i engelsk og matematik, som før var vores svage punkter. Desuden er der lærere, som frivilligt har valgt at forlade skolen som følge af tilsynet, siger han.

Thorstein Balle har forsket i de seneste års tilsynsrapporter og vurderer, at en række af skolernes frihedsrettigheder er blevet indskrænket. Fra gammel tid havde skolerne pædagogisk frihed, økonomisk frihed, ansættelsesfrihed og elevfrihed, men meget af det er væk nu, mener han.

– Ministeriets tilsynsførende er begyndt at forholde sig til, om lærerne er uddannet godt nok, om de underviser varieret nok, og om de bruger en metode som gruppearbejde, selvom det slet ikke er forhold, de ifølge loven skal blande sig i, siger han.

Udover Alkownain er også Al Quds Skole i København under "yderligere tilsyn". Den vurderes dog i højere grad at stå mål med folkeskolen.

duus@kristeligt-dagblad.dk

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk

Læs mere under Danmark
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​