Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Enhver kan kuppe et menighedsråd til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Enhver kan kuppe et menighedsråd

Kommenter Hold mig opdateret

Folkekirken kan misbruges uhæmmet, mener teologilektor med henvisning til Højesterets afgørelse i Riberssagen

Seks kasser øl er, hvad der skal til for at overtage kontrollen med et menighedsråd. Det siger lektor i praktisk teologi på Københavns Universitet Hans Raun Iversen, som godt kan forstå, at der er opstået en vis nervøsitet i folkekirken, efter at Højesteret i sidste uge tvang folkekirken til at genindmelde en kirketjener, der tror på reinkarnation.

– I dag er det sådan, at du kan få flertallet i rigtig mange menighedsråd i Danmark for seks kasser øl. Hvis du er en begavet manipulator eller psykopat eller bare en fanatisk tilhænger af noget andet end gammeldags dansk kristendom, så kan du gå ind og sætte dig på kirkens lokaler og midler og bruge det til at agitere for det, du vil. Folkekirken kan i dag misbruges uhæmmet, uden at kirken kan gribe ind over for det, siger Hans Raun Iversen.

Beviset for, at påstanden er sand, kom ifølge Rau Iversen den 15. september, hvor Højesteret gav kirketjener Steen Ribers medhold i, at folkekirken ikke havde ret til at ekskludere ham i 1994. Steen Ribers var på det tidspunkt medlem af menighedsrådet i Sankt Andreas Kirke i København samtidig med, at han skrev læserbreve og holdt foredrag om sin tro på sjælevandring (reinkarnation). Selvom Steen Ribers ikke lagde skjul på, at han var lodret uenig i kirkens officielle troslære, ønskede han ikke at forlade kirken, men ville derimod arbejde for at ændre kirkens lære.

Annonce
Hvis det havde været muligt at smide Ribers ud af menighedsrådet, så havde menigheden i Sankt Andreas Kirke formentlig kunnet leve med, at Ribers som almindeligt medlem forsøgte at udbrede en anden tro, men da loven giver ikke mulighed for at stille særlige krav til menighedsrådsmedlemmer, valgte sognepræsten at smide Ribers helt ud af folkekirken. Eksklusionen fik et langvarigt juridisk efterspil, som endte i Højesteret i torsdags med en sejr til Ribers.

Hvis man dengang havde haft fantasi til at forudse Riberssagen, så havde politikerne i 1992 næppe ophævet de særlige krav til menighedsrådsmedlemmer, mener Raun Iversen.

– Problemet er, at politikerne ikke ville have a- og b-medlemmer. Det har vi så alligevel, fordi præsterne har særlige forpligtelser, men menighedsrådsmedlemmer, der nødvendigvis må have mere magt i kirken, må også i et eller andet omfang været forpligtet. Ellers giver det ikke megen mening, siger Hans Raun Iversen, som selv kom i Sankt Andreas Kirke, på det tidspunkt Steen Ribers blev valgt ind i menighedsrådet sammen med to andre på sin alternative "Sognelisten".

– Steen kom ind, fordi han lovede bedre musik i kirken og andre populære ting, men han snakkede ikke så meget om reinkarnation under valgkampen, husker Raun Iversen.

Siden højesteretsdommen den 15. september har flere af landets biskopper givet udtryk for, at man bør overveje at geninføre de særlige loyalitetskrav til menighedsrådsmedlemmer.

I morgen skal biskopperne mødes med kirkeminister Bertel Haarder (V) og drøfte afgørelsen på Riberssagen. Det vil ikke undre Hans Raun Iversen, hvis biskopperne vil bede ministeren om at tage initiativ til en lovændring, så Ribers igen kan smides på porten. /ritzau/
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​