Jens Ole Christensen, Luthersk Missionsforening, ser gerne et kirkeligt optagelsesritual for kirkefunktionærer som kirketjener, kordegn og organist, men det afvises af Kordegneforeningen
Den kirkehistoriske Højesteretsdom over kirketjeneren Steen Ribers, får nu flere på kirkens såkaldte højrefløj til at kræve ændringer i lovgivningen. Steen Ribers fik sit medlemskab af folkekirken tilbage efter sin eksklusion i 1994, hvor han havde gjort sig til offentlig talsmand for reinkarnation, som den forkyndes i bogen "Vandrer mod lyset".
Selvom han blev ekskluderet af folkekirken, har han lige siden kunnet fortsætte som kirketjener i Sct. Andreas Kirke i København, fordi det arbejde ikke kræver medlemskab af kirken. Og det falder generalsekretær Jens Ole Christensen fra Luthersk Missionsforening for brystet.
– En kirketjener er ikke bare en gulvvasker, men udfører efter min mening et arbejde, som kræver tilslutning til kirkens sag på en måde, så kirken kan forpligte ham, siger han.
– På en eller anden måde bør det kunne formaliseres, uden at der bliver tale om aflæggelse af noget, som ligner et præsteløfte. I et pluralistisk samfund mener jeg, at kirken bør kunne forpligte både en kirketjener og et menighedsrådsmedlem gennem den kirkelige lovgivning.
– Jeg har selv som præstevikar optaget en kirketjener i kirkens arbejde ved at kalde vedkommende frem i forbindelse med søndagens gudstjeneste, præsentere hende og bede en bøn sammen med menigheden. At også kirkefunktionærer på en eller anden måde forpligtes på kirkens grundlag er i øvrigt i god overensstemmelse med kirkens gamle tradition, for eksempel ved optagelse af diakoner, siger Jens Ole Christensen.
Hans forslag møder dog ikke forståelse hos en af de store funktionærorganisationer, Danmarks Kordegneforening. Uanset, at en kordegn læser både indgangs- og udgangsbøn, skal vedkommende ikke være medlem af folkekirken.
– Det lyder ikke voldsomt tiltalende. Vores arbejde som kirkefunktionærer har ikke noget med forkyndelsen at gøre. Det er selvfølgelig ikke særlig heldigt, hvis man modarbejder kirkens sag. Men derfra og til at kræve folkekirkemedlemskab og troskabsed, er der et langt spring, siger formanden for Kordegneforeningen, Richard Ammitzbøll og fortsætter:
– Jeg kender ingen kordegne, som ikke er medlemmer af folkekirken, men der kan sagtens være nogen. Der har tidligere været en opfattelse af, at det skulle vi, men det er der ikke rigtigt mere. Vores funktion ved gudstjenesten er at læse indgangs- og udgangsbøn på menighedens vegne. Men det er ikke en selvstændig forkyndelse. Det kan personen lægge i, hvad man vil. Det er en tekst, der læses, sådan opfatter jeg det, selvom de fleste opfatter det som en bøn, siger Richard Ammitzbøll.
Formand for Indre Mission, sognepræst Christian Poulsen, mener, at der skal komme stramninger i selve medlemsloven som følge af Ribersdommen.
– Samlet set er dommen endnu en sten til den grænseløse kirke. Medlemsloven er åbenbart ikke tydelig nok til at tegne folkekirken som bekendelseskirke, og derfor trænger den nok til en opstramning. Det skal ikke være en samvittighedsparagraf, men en konstatering af, at hvis man offentligt agiterer for en anden tro end den kristne, så kan man ekskluderes. Selvfølgelig først efter en grundig undersøgelse og et forløb med samtaler. Jeg er ikke bange for kætterjagt, for det er der slet ikke tradition for i folkekirken, siger Christian Poulsen.
vincents@kristeligt-dagblad.dkUd og ind af folkekirken
Lov om medlemskab af folkekirken.
1. Personer, der døbes i folkekirken, bliver ved dåben medlem af folkekirken.
2. stk. 2. Medlemskabet ophører, såfremt et medlem slutter sig til et andet trossamfund eller på anden måde, f.eks. ved at lade sig gendøbe, stiller sig uden for folkekirken.
Lov om menighedsråd
15. stk. 4. Et medlem, som vedholdende undlader at opfylde sine pligter som medlem af rådet, skal udtræde af rådet.
www
Læs den fulde ordlyd af Ribersdommen på
www.kristeligt-dagblad.dk