17. september 2005
Svaret på vold og trusler er ikke frygt, men civilcourage
YTRINGSFRIHED ER EN demokratisk rettighed, en af grundpillerne i demokratiet, indskrevet i grundlovens paragraf 77, hvor der står, at enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker. "Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres", hedder det med en reference tilbage til før demokratiets indførelse. Sagen om Kåre Bluitgen, der har haft vanskeligt ved at finde en illustrator til en bog om profeten Muhammed, handler ikke om ytringsfrihed, og den handler ikke om censur. Den handler om selvcensur.
Det gør imidlertid ikke sagen mindre alvorlig. Sidste år blev den hollandske filminstruktør Theo van Gogh myrdet af en islamisk fundamentalist på grund af en islamkritisk film. Herhjemme blev en forsker på Carsten Niebuhr Instituttet ved Københavns Universitet overfaldet, fordi han som "vantro" havde læst op af Koranen i forbindelse med sin undervisning. De to sager har været med til at sprede en frygt, der nu øjensynligt giver sig udtryk i kunstnerisk selvcensur.
Tegnerne, der har takket nej til opgaven med at illustrere bogen om Muhammed, er ikke de eneste, der har givet udtryk for selvcensur. Også en stand-up komiker, for hvem intet ellers er helligt, har offentligt udtalt, at han ikke gør grin med islam og Koranen af frygt for repressalier fra rabiate muslimer.
SPØRGSMÅLET ER naturligvis, om tegnerne har noget at frygte. Det er vanskeligt at afgøre. Som det fremgår af dagens avis, mener flere, at frygten er ubegrundet. Den melding kommer fra både fremtrædende muslimer og fra forfatteren selv, der i flere omgange har været centrum i offentlige debatter om islam – og altså ved, hvad han taler om.
Afvise frygten kan man dog ikke. Den kan være ubegrundet, nogle vil måske gå så vidt som at kalde den hysterisk, en følge af en debat, hvor fronterne er trukket skarpt op.
Men hvis frygten er der, så er den der. Og så har de rabiate muslimer, der har grebet til vold, allerede vundet en halv sejr. Det islamiske billedforbud er nu engang ikke lov i Danmark, og at Kåre Bluitgens bog om Muhammed nu udkommer med tegninger af en anonym illustrator er ganske enkelt at gøre knæfald for frygten.
SELVFØLGELIG STÅR DET tegnerne frit for at sige nej til en opgave, de ikke har lyst til. Der kan også være motiver til tegnernes nej, som ikke er kommet frem i den aktuelle debat, og som handler om helt andre forhold end frygt. Men der er grund til at råbe vagt i gevær, hvis vi har nået et punkt, hvor det er blevet almindeligt, at kunstnere af frygt for vold og repressalier fra rabiate muslimer lægger bånd på sig selv.
Frygt er nemlig det dårligste svar overhovedet på de få voldelige overgreb og den til tider hårde debat. Og selvcensur er første skridt i retning af et kuet samfund, hvor det ikke er en selvfølgelighed, at man giver udtryk for sine tanker på tryk og i skrift og tale. Så er det nat med den demokratiske debat, hvor alt – inklusive religion – kan diskuteres.
Det rigtige svar på vold og trusler er ikke frygt, men civilcourage. Tegn løs!
bl
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad