Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Politikere ønsker loven præciseret til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politikere ønsker loven præciseret

Kommenter Hold mig opdateret

Et flertal blandt kirkeordførerne ønsker præcisering af folkekirkeloven, efter at kirketjeneren og tilhængeren af reinkarnation, Steen Ribers, i går fik sit medlemsskab af folkekirken tilbage

Et flertal blandt Folketingets kirkeordførere ønsker at se nærmere på den nuværende folkekirkelov, efter at Højesteret i går returnerede medlemsskabet af folkekirken til kirketjener Steen Ribers fra København. Ligesom landets biskopper er de dog uenige om, hvordan loven skal præciseres.

Venstres kirkeordfører Birthe Rønn Hornbech hører til dem, som ønsker en klarere lovgivning, så folk ikke slipper af sted med at sige hvad som helst i kirkeligt regi.

– Jeg er overrasket over og ked af dommen, og jeg ser det som skidt for folkekirken. Der må være grænser for, hvad man kan sige og mene i en evangelisk-luthersk kirke, siger hun.

Charlotte Dyremose, kirkeordfører for de konservative, bakker hende op, og ærgrer sig over den paragraf i folkekirkeloven, som forhindrede, at Steen Ribers blev ekskluderet fra folkekirken.

Annonce
– Vi skal passe på, at folkekirkens rummelighed ikke bliver til ligegyldighed. Muligheden for at smide folk ud skal være der, siger hun.

Det er kirkeordfører hos Dansk Folkeparti, Jesper Langballe, dybt uenig i.

– Jeg synes, det er en meget lykkelig dom, selvom Ribers sværmeriske reinkarnationstanker er fuldstændig uforlignelige med folkekirken. Principielt skal vi ikke have et system, hvor vi smider folk ud. Folkekirken skal være det frieste sted i landet, siger han.

Også Karen Klint, Socialdemokraternes kirkeordfører, lægger vægt på, at rummeligheden i folkekirken skal bevares, men forstår godt "at meget bogstavtro personer kan være forundrede over dommen."

– Det er positivt, at man ikke som enkeltmedlem af folkekirken skal stå til regnskab for sin tro. Vi kan ikke kræve, at folk skal til eksamen, før de kan blive medlem, siger hun og tilføjer, at Socialdemokraterne har foreslået en analyse af folkekirkens kompetencer.

For Venstre og de konservative er en analyse ikke nok. De mener, en opstramning af folkekirkeloven er nødvendig, også selvom det i princippet kommer til at berøre de cirka fire millioner medlemmer af folkekirken.

– Man kan ikke diskutere med Højesteret. Så når den siger, loven er for upræcis til at dømme Ribers, må vi folketingspolitikere gøre den klarere, siger Birthe Rønn Hornbech og fortsætter:

– Som politiker må jeg tage på mine skuldre, at den ikke er præcis nok, fordi jeg selv var med til at lave ændringerne i 1992.

Også Charlotte Dyremose, er af den opfattelse, at man må have en strammere lov, hvis der senere kommer andre tilfælde, som ligner Ribers. Til gengæld er hun ikke tilhænger af særregler for menighedsrådsmedlemmer, som flere af landets biskopper har foreslået.

– Det ville jo nærmest være diskrimination, siger hun.

Både Karen Klint og Jesper Langballe er enige i, at en ekstra paragraf gældende specielt for menighedsrådsmedlemmer er en dårlig idé, fordi det kan afholde mange fra at stille op til menighedsrådsvalgene på grund af frygten for eksklusion.

– Det er vigtigt, at menighedsrådene afspejler befolkningens sammensætning, siger Jesper Langballe.

– Det er i det hele taget vanvittigt at køre sådan en sag mod en kirketjener og tidligere menighedsrådsmedlem, mens en præst fra Taarbæk, som ikke tror på Gud, bliver på sin pind, siger Jesper Langballe, DF.

schelde@kristeligt-dagblad.dk

loewendahl@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​