Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Biskopper kræver lovændringer efter Højesteretsdom til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Biskopper kræver lovændringer efter Højesteretsdom

Biskop i Viborg Stift, Karsten Nissen, kræver en udredning af forholdet mellem kirke og stat. -- Foto: Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

Samtidig er det samlede bispekollegium delt i spørgsmålet om Riberssagen: Nogle kræver faste rammer, mens andre priser rummeligheden

Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvad et medlem af folkekirken må tro på uden at risikere sit medlemskab. Som loven er i dag, har folkekirken nemlig reelt ingen muligheder for at smide sine medlemmer ud, og derfor er der brug for ændring af loven.

Det mener flere biskopper på baggrund af Højesterets afgørelse i sagen om Steen Ribers. Højesteret afgjorde i går, at eksklusionen af kirketjener og menighedsrådsmedlem Steen Ribers har været ugyldig, og dermed kan han igen blive medlem af folkekirken.

– Folkekirken står magtesløs, siger biskoppen i Lolland-Falsters Stift, Steen Skovsgaard.

– Det er et grundlæggende problem, at en verdslig domstol skal dømme i en teologisk sag. Kirken har i dag reelt ingen redskaber til at ekskludere et medlem, og det rejser det spørgsmål, om kirken ikke burde have nogle. I hvert fald må der kræves en større afklaring af, hvor kirken står i forhold til staten, siger han.

Annonce
Han finder det "absurd" og "urimeligt", at man inden for folkekirkens bekendelsesgrundlag kan tro på reinkarnation og afvise treenighedslæren, sådan som Steen Ribers tidligere har ytret det. Dermed mener biskoppen, at folkekirken bliver konturløs, fordi der mangler klarhed over, hvad folkekirken står for.

Biskoppen i Viborg, Karsten Nissen, er enig. Også han mener, at kirken skal have mulighed for at træffe en afgørelse om eksklusion selv.

– Vi står med to nye sager, hvor folkekirkens bekendelsesgrundlag er blevet anfægtet: Sagerne om Thorkild Grosbøll og Steen Ribers. I begge tilfælde er folkekirkens anbefalinger blevet underkendt af en anden instans. Det må sætte nogle principielle overvejelser i gang samt påpege det nødvendige af, at vi får en udredning af forholdet mellem stat og kirke, siger han.

Biskoppen understreger, at en rummelig folkekirke aldrig er et mål i sig selv, fordi folkekirken ikke er et "religionsselskab".

Biskoppen i Københavns Stift, Erik Norman Svendsen, der i 1994 stadfæstede sognepræstens beslutning om at ekskludere Steen Ribers, bakker i en pressemeddelelse op.

– For folkekirken er Højesterets dom særdeles problematisk, fordi den gør folkekirken til en religionsanstalt. Dommen efterlader folkekirken med en åben flanke, hvor den ikke kan forsvare sig som trossamfund, lyder det.

Også Erik Norman Svendsen mener, at loven bør ændres. Dog på en sådan måde, at der som minimum kan stilles særlige krav til menighedsrådsmedlemmer om at virke inden for folkekirkens bekendelsesgrundlag.

Elisabeth Dons Christensen, der er biskop i Ribe Stift, deler det synspunkt. Hun er ked af Højesterets afgørelse, men primært på grund af at Steen Ribers er medlem af menighedsrådet.

– Der bør gælde særlige regler for disse medlemmer, og derfor vil det være ønskeligt med en præcisering af Menighedsrådsloven. Men vores folkekirke skal ikke drive trosjustits på almindelige medlemmer af folkekirken og smide folk ud. I stedet skal vi i dialog med dem, forklare og forkynde. Det er vores største opgave, siger Elisabeth Dons Christensen.

Hendes kollega i Roskilde Stift, Jan Lindhardt, er enig i, at der skal være plads til forskellige holdninger om troen i folkekirken.

– Det er positivt, at Steen Ribers fik medhold, for det beviser, at folkekirken er et rummeligt sted, som man ikke uden videre kan ekskluderes fra. Jeg mener, at man kun skal kunne smides ud, hvis man har en bevægelse bag sig, men selvfølgelig skal folk ikke have lov til at udtale sig ubetinget fjendtligt, mener Jan Lindhardt og påpeger, at man ellers skulle ekskludere folk, der tror på reinkarnation og numerologi.

– Tilsvarende er det med andre trossamfund: Man er kun ude af folkekirken, hvis man samtidig melder sig ind i for eksempel den katolske kirke – ikke bare fordi, man er lidt katolsk i hovedet, siger han.

Kirkeminister Bertel Haarder (V) vil drøfte eventuelle lovændringer i næste uge, når han og biskopperne mødes ved et samråd.

loewendahl@kristeligt-dagblad.dk

schelde@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​