16. september 2005
Selvom der er flertals- og mindretalsudtalelser, så kommer alle fem højesteretsdommere frem til, at der ikke var grundlag for at fratage kirketjeneren sit medlemskab af folkekirken
AF Nanna Schelde og Claus Vincents
Den endelige dom fra Højesteret i den sag, som kirketjener Steen Ribers har anlagt mod Kirkeministeriet, skal nok blive gransket grundigt i de kommende uger. De fem dommere når frem til samme konklusion, at der ikke var grundlag for at fratage Steen Ribers medlemskabet, men med forskellig argumentation. Derimod er alle enige om, at der var tale om magtfordrejning, og at Steen Ribers igen skal være medlem af folkekirken med virkning fra januar 1994.
Steen Ribers havde tre påstande overfor Kirkeministeriet, som i sidste instans bekræftede hans udmedelse: Ministeriet skal anerkende, at udmeldelsen var ugyldig, medlemskabet skal tilbage, og der skal udbetales 50.000 kroner for tort. Kun det sidste punkt, fik han ikke medhold i.
– Man kan sige, at det er en folkelig dom, som alle fem dommere står bag, siger Henrik Palmer Olsen, lektor i forvaltningsret, Københavns Universitet. Han har af Kristeligt Dagblad fået tilsendt en kopi af dommen, som han har gennemlæst.
– Det er en god dom, som slår det folkelige princip fast, at folkekirken er en kirke, som kan udvikle sig i forskellige retninger. Den slår også fast, at der ikke hersker et præstedømme i folkekirken, men at der godt kan være alternative syn på troen i den kirkelige hverdag.
– Højesteret lægger op til, at det er lokalbefolkningen, som råder over mandaterne til menighedsrådene. Hvis ikke de er tilfredse med den måde, kirken bliver forvaltet på, kan de trække opbakningen tilbage ved næste menighedsrådsvalg, siger Henrik Palmer Olsen.
Der er to begrundelser blandt højesteretsdommerne for, hvorfor udmeldelsen af Steen Ribers var ugyldig.
– Den første afgørelse beskriver de to klare grunde til, at man har meldt sig ud af folkekirken, nemlig indmeldelse i et andet trossamfund og gendåb. Afgørelsen understreger, at den tredje mulighed som findes i medlemsloven, "på anden måde" at have sat sig uden for folkekirken, skal have klare og sikre holdepunkter i hjemmelsgrundlaget. Det havde den ikke i Steen Ribers' tilfælde.
– For at leve op til punktet om på anden måde at stille sig uden for folkekirken, er det ikke tilstrækkeligt at man, som Ribers gjorde, blot agiterer for en anden tro. Man er i sin gode ret til at skrive læserbreve og udtale sig offentligt uden, at det skal få konsekvenser for ens medlemskab.
– I princippet kan folk tro hvad de vil så længe, det ikke kan bevises, at de forener sig og som sådan forsøger at undergrave folkekirken. I en sådan situation kan man tale om, at de laver deres eget trossamfund, og så kan man ekskludere dem. Det hele bunder i, at vi i Danmark har ytringsfrihed og ikke skal stå til regnskab for vores tro, siger Henrik Palmer Olsen.
Dommerne beskriver den tidligere formulering i menighedsrådsloven om, at man ikke kan blive medlem, hvis man åbenlyst fornægter kristentroen. Men den kan ikke bruges, som det var forsøgt af Kirkeministeriet, til at være en bagvedliggende mening med medlemsskabsloven. Formuleringen stod i den tidligere lov om menighedsråd, men er nu fjernet.
– Et mindretal af dommerne forholder sig slet ikke til, om Ribers har stillet sig uden for folkekirken. De konstaterer, at det gennem vidneforklaringerne er sandsynliggjort, at myndighederne ønskede Ribers ud af menighedsrådet, men ikke af folkekirken som sådan. Alle dommerne er i øvrigt enige om, at også dette argument gælder, og at der er tale om magtfordrejning fra myndighedernes side, siger Henrik Palmer Olsen.
Kirkeministeriet skal betale sagens omkostninger på 400.000 til statskassen.
vincents@kristeligt-dagblad.dkschelde@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad