Kirketjener fik medlemskab af kirken igen

– Jeg er glad for dommen, fordi jeg hele tiden har ment, at jeg og alle andre, som tror på reinkarnation, har lige så meget lov til at være i folkekirken, som alle andre. Med dommen er det slået fast, at der ikke gælder en lov om, hvem der er rigtig, og hvem der er mindre rigtig, hvem der har ret, og hvem der har uret, men at vi bare er der alle sammen på lige betingelser. Det er det principielle i dommen, og det er jeg meget lykkelig for, siger Steen Ribers.

Har du med din kamp gennem over 10 år været med til at sørge for, at folkekirken kan være en rummelig kirke?

– Det tror jeg. Det har hele sagen været medvirkende til. Da sagen blev rejst, bølgede debatten om hele reinkarnationspørgsmålet. Det kom frem, at cirka 14 procent af folkekirkens medlemmer tror på reinkarnation, og så fulgte debatten, om kirken kunne rumme dem, om det var et berettiget krav. Det er fastslået nu. Unge teologer, vil jeg tro, er helt åbne for denne debat og ønsker mig ikke ud. Nu har vi tid til at diskutere sagen igen fremover, siger Steen Ribers, som ikke regner med at stille op til menighedsrådsvalget ved Sankt Andreas kirke igen.

Hans advokat, Torben Boas, mener ikke, at det lange tidsforløb har haft indflydelse på sagen og dens endelige afgørelse.

– Højesteret har konstateret, at der dengang i 1994 ikke var lovgrundlag for at dømme Steen Ribers ude i forhold til folkekirkens bekendelsesgrundlag eller for at udmelde ham af folkekirken og dermed det menighedsråd i Sankt Andreas kirke, som han var medlem af. Det var der ikke dengang, og det er der heller ikke i dag, når vi ser på den kirkelige lovgivning. Alle dommerne var enige om, at der var tale om magtfordrejning, da han blev udmeldt imod sin vilje. Det er da glædeligt at konstatere, at der ikke findes kirketugt mere i landets folkekirke, siger Torben Boas.

– Den første dom i Østre Landsret handlede om, om et menneske har den rette tro. Det har ingen domstol i Danmark beføjelse til at bedømme. Man har det i andre lande, men vi har det ikke i Grundtvigs fædreland. De kirkelige myndigheder har kørt sagen som en læresag, og det har Østre Landsret taget bestik af. Men læresager kan kun rejses, har dommen fastslået, når det handler om præsternes forkyndelse i de såkaldt gejstlige læresager, siger Torben Boas, som synes, at højesteretsdommen er god for folkekirken.

Længere ude på Østerbro er der ingen glæde at spore, tværtimod.

– Det er en sorgens dag, siger menighedsrådsformand Marianne Møller.

– Det er dybt deprimerende, at sagens egentlige begrundelse aldrig er kommet rigtigt frem, fordi loven om medlemskab af folkekirken og af et menighedsråd er for mudret. Jeg tror derfor, at man bør genindføre det gamle skrærpede krav til menighedsrådsmedlemmer i forhold til almindelige folkekirkemedlemmer om, at de ikke må være i modstrid med folkekirkens lære. Steen Ribers var nødt til at gå ud af menighedsrådet, men er lige siden fortsat som kirketjener. Vi har forsøgt at finde en måde at komme af med ham på, men det har ikke været muligt, siger hun.

– Det er forfærdelig ubehageligt, og jeg har det utrolig dårligt med, at han også sidder der i kirken med sine holdninger, når jeg går til gudstjeneste. Der er sikkert mange kirketjenere, der har de samme holdninger eller tror på noget andet, men de fører sig ikke frem med det, siger Marianne Møller, som understreger, at hun godt kan tale med Steen Ribers om alle mulige andre emner i den kirkelige hverdag. Hun sætter sin lid til, at når Sankt Andreas sogn lægges sammen med Vor Frue sogn, så vil der ikke længere være plads til Steen Ribers i den nye personalestab.

vincents@kristeligt-dagblad.dk

Portræt side 15

Leder side 18