Religionsfrihed overtrumfer ytringsfrihed

Det er vigtigere at hindre blasfemi end at sikre ytringsfriheden, fremgår det af en opsigtsvækkende dom fra Den europæiske Menneskerets-domstol

Det var ikke i strid med Den europæiske Menneskeretskonventions paragraf om ytringsfrihed, da en tyrkisk domstol i 1993 dømte en tyrkisk forlægger til fængselsstraf for blasfemi. Det konkluderer Den europæiske Menneskeretsdomstol i en ny opsigtsvækkende dom.

Den har været ventet med spænding af jurister som et middel til at lodde, om holdningen til blasfemi og ytringsfrihed har ændret sig, efter at der i flere europæiske lande er rejst en debat om, hvad man bør kunne sige offentligt om religion.

– Menneskeretsdomstolen har stadfæstet sin hidtidige retspraksis, der vægter beskyttelsen mod blasfemiske udtalelser tungere end retten til ytringsfrihed, konstaterer den belgiske jurist Philippe Frumer, som har forsket i samspillet mellem forskellige menneskerettigheder.

Den tyrkiske forlægger blev dømt for at have offentliggjort en novelle af den tyrkiske forfatter R. Ergüven med titlen "Yasak Tümceler", "De forbudte sætninger".

Menneskeretsdomstolen skønner, at nok var den tyrkiske dom et indgreb i forlæggerens ytringsfrihed, men indgrebet var berettiget, fordi novellen var injurierende over for profeten Muhammed og bespottede Koranen. Retten finder desuden, at straffen stod i et rimeligt forhold til forseelsen. Ganske vist fik forlæggeren først en fængselsstraf på to år, men siden blev den ændret til en symbolsk bøde på 100 kroner. Dommerne er imidlertid langt fra enige, da tre af de syv dommere har stemt imod afgørelsen.

Religionsfrihedens forrang frem for ytringsfriheden er også blevet fastslået i en anden dom, som for nylig blev afsagt af en belgisk domstol. Her vandt en brasiliansk evangelisk kirke en retssag mod mod det belgiske deputeretkammer, som er blevet dømt til at slette dele af en parlamentsrapport om sekteriske organisationer.

– Denne dom er stærkt foruroligende for ytringsfriheden. Generelt er der i Vesteuropa en fornuftig balance mellem ytringsfrihed og beskyttelsen mod blasfemi. Men det bekymrer os, at der tilsyneladende i visse kredse er et ønske om i højere grad at forsøge at bruge blasfemilovene mod ytringsfriheden, siger juridisk ekspert Daniel Simons fra organisationen Article 19, der forsvarer retten til ytringsfrihed.

Willy Foutré, formand for den internationale organisationen Menneskeret uden Grænser, som er specialiseret i religionsfrihed, er derimod glad for dommen.

– Det er positivt, at der sættes grænser for ytringsfriheden, når den bruges til at nedgøre et trossamfund. Der har i visse vesteuropæiske lande udviklet sig en kedelig tendens til, at det er tilladt at sige hvad som helst, bare genstanden er mindretalsreligioner, siger Willy Foutré.

Drabet på Theo Van Gogh, som blev stukket ned af en muslimsk ekstremist på grund af sin polemiske film om islam, har udløst en omfattende debat om, hvor grænsen for ytringsfriheden bør gå, når det gælder kritik af religiøse grupper.

kirke@kristeligt-dagblad.dk

Læs mere under Kirke og tro