Tegneserie bruges i opgør med fundamentalisme

Tegneserier med historier af substantiel dybde. Det er set før i historien. Men en ny type anlagte tegneserier med vægt på det litterære er nu også ved at slå igennem i Danmark. Det sker via det kendte tegneserieforlag Carlsen, og produktet hedder graphic novels, altså grafiske romaner eller billedromaner. Målgruppen er voksne, som normalt ikke ville kaste sig over tegneserier.

Foreløbig drejer det sig om første bind af den iransk-fødte forfatter Marjane Satrapis selvbiografiske tegneserie "Persepolis", der handler om hendes egen opvækst under den islamiske revolution i Iran. Og første bind af amerikaneren Jason Lutes "Berlin", en skildring af nazismens fremvækst i mellemkrigstidens Berlin.

I løbet af efteråret kommer de afsluttende bind i begge værker, og til næste år følger flere titler i genren. Forlaget Carlsen har hyret tegneren og kritikeren Thomas Thorhauge som konsulent på sagen. Han er en af de få danske tegnere, som har fået udgivet en graphic novel, nemlig "Det, der går forud", en psykologisk fortælling om identitet, erindring og svigt.

Graphic novels har i de senere år skaffet tiltrængte indtægter til forlag i lande som Frankrig og USA. Voksentegneserierne dukkede op i USA og Europa i 1960'erne og vandt terræn de følgende årtier, hvor der blev solgt talrige albumserier.

Mange af voksentegneserierne,som udkom i kølvandet på 1968 og ungdomsoprøret ,opstod, groft sagt, fordi kunstnerne ville vise, at tegneserier kunne bruges til andet end Anders And og brede grin. Herhjemme arbejdede en forfatter og billedkunstner som Dea Trier Mørch og kunstnerkollektivet Røde Mor bevidst med et litterært og samfundskritisk udtryk i tegneserieform, og allerede i 1973 udkom hendes billedroman "Lad ikke Upper Clyde synke".