Livets oprindelse er til debat i USA — og i Danmark

I byen Dover i delstaten Pennsylvania er det blevet besluttet, at gymnasieeleverne fremover skal undervises både i udviklingslære og i såkaldt intelligent design. En repræsentant for skolebestyrelsen udtalte i avisen Washington Post, at målet var at forsvare "de kristnes religiøse frihed". Initiativet har fået en gruppe forældre til at lægge sag an mod byen sammen med den amerikanske borgerrettighedsbevægelse American Civil Liberties Union (ACLU). Mindst 20 andre delstater overvejer også tiltag, der skal begrænse undervisning i Darwins teorier. Den mest omtalte er Kansas, der fjernede al tale om udviklingslæren fra skolebøgerne for fem år siden, men måtte trække forbudet tilbage to år senere. Her i sommer har delstatens skolebestyrelse vedtaget at inkludere kritik af udviklingslæren i undervisningen.

I debatten bliver ordene "kreationisme" og "intelligent design" brugt lidt i flæng, men de betyder ikke det samme. Gammeldags fundamentalistiske kreationister mener, at verden er skabt af Gud, som det står beskrevet i 1. Mosebog. Institute for Creation Research ved San Diego i Californien er en af kreationismens højborge. Her mener man, at jorden er 12.000 år gammel, og at dinosaurerne blev udslettet ved syndfloden.

Ideen om intelligent design er langt mere sofistikeret. Dets fortalere mener, at mennesker, planter og dyr er alt for komplekse skabninger til at have udviklet sig tilfældigt. Derfor må der stå en kreativ, bevidst og rationel intelligens bag livets opståen. I 1987 bestemte den amerikanske højesteret, at delstaten Louisiana ikke måtte undervise skolebørn i kreationisme. Kort tid derefter blev intelligent design lanceret i USA af blandt andet den konservative, kristne juraprofessor Philip Johnson med bogen "Darwin on Trial" fra 1991.

Intelligent design har to hovedanker over for udviklingslæren. Den ene er ideen om, at alle jordens skabninger kan føres tilbage til de samme primitive livsformer, hvad moderne biologer mener at kunne bevise genetisk. Den anden er ideen om naturlig udvælgelse, det vil sige, at alle skabninger har udviklet sig trin for trin via tilfældige mutationer, der har hjulpet dem til bedre at kunne overleve i deres miljø. Fortalerne for intelligent design bruger som eksempel øjet, der er en utroligt kompliceret størrelse. Hvordan kunne det blive til ved en række tilfældigheder? Det mener darwinistiske forskere sagtens at kunne give et svar på. Blandt andet henviser de til, at det menneskelige øje aldeles ikke er perfekt – det har faktisk et blindt punkt.

En af intelligent design-bevægelsens hovedfigurer er Michael Behe, der er professor i biokemi på Lehigh University i Pennsylvania. Behe har skrevet bogen "Darwin's Black Box" fra 1996, der anskuer hele problemstillingen ud fra de mindste organismer: cellerne.

"Den menneskelige celle er ikke-reducerbart kompleks – det vi finder i cellen er noget, der i høj grad ser ud, som om det var designet af et intelligent væsen," udtaler Behe til Washington Post. Med "ikke-reducerbart kompleks" ("irreducibly complex") mener Behe, at hvis man fjerner bare en del af cellen, vil den ikke kunne leve – alle dens elementer er livsnødvendige. Det er for Behe et vidnesbyrd om, at der er intelligens og ikke en række tilfældigheder bag livets opståen. Man kunne formode, at Behe med "et intelligent væsen" mener Gud, men han slår fast, at hans udgangspunkt er videnskabeligt og ikke bibelsk. I bogen foreslår han dog, at det intelligente væsen kan være Gud, væsener fra en anden planet eller en universel livskraft.

Den konservative tænketank The Discovery Institute i Seattle i delstaten Washington har siden 1996 sponsoreret forskning i intelligent design med over 20 millioner kroner. Her anser man Darwins udviklingslære for en ideologi, ikke videnskab. Instituttets skepsis over for Darwin støttes af omkring 350 navngivne amerikanske forskere.

Men i stedet for at gå frem med Bibelen i hånden og fremstille debatten som en konflikt mellem biologi og religion, har instituttet længe arbejdet langt mere nuanceret og med politisk tæft på at gøre den til et spørgsmål om akademisk frihed. Instituttet mener, at det er forhastet at indføre intelligent design i skoleundervisningen. Eleverne skal derimod gøres opmærksomme på kritikken af udviklingslæren. "Vi er i de meget tidlige stadier af en videnskabelig revolution," udtaler Stephen C. Meyer, der er chef for instituttets Center for Science and Culture, til The New York Times. Siden præsidentvalget i fjor har The Discovery Institute ifølge avisen stået bag ikke mindre end 78 konflikter over intelligent design i ialt 31 delstater.

Kritikere af intelligent design ser det som kreationisme i en pseudovidenskabelig indpakning, og de stejler over at skulle lade et overnaturligt begreb få indpas i videnskabens verden. The American Association for the Advancement of Science (AAAS), de amerikanske forskeres sammenslutning med ca. 120.000 medlemmer, er stærkt kritisk over for intelligent design. Bestyrelsesformanden for AAAS har kaldt intelligent design for "et interessant filosofisk eller teologisk begreb", og AAAS udsendte i 2002 en resolution om, at intelligent design ikke har noget videnskabeligt belæg og derfor ikke bør inddrages i skoleundervisningen.

I modsætning til intelligent design er Darwins teorier ifølge forskerne blevet bevist utallige gange i løbet af det sidste århundrede, og ingen mainstream-biologer er i tvivl om deres grundlæggende sandhed, selvom de kan være uenige i detaljerne. I et debatindlæg i The New York Times for nylig skrev filosofiprofessoren Daniel C. Dennett fra Tufts University i Massachusetts: "Udviklingsbiologien har sandelig ikke forklaret alt, hvad der undrer biologerne. Men intelligent design har endnu ikke prøvet at forklare noget som helst." Opdagelsen af DNA og kortlægningen af det menneskelige gen er landvindinger foretaget på basis af udviklingslæren.

Ikke desto mindre har intelligent design stor appel i den brede amerikanske befolkning, der er meget bibeltro og aldrig har følt sig specielt godt tilpas ved tanken om at være nedstammet fra aberne. Intelligent design appellerer intuitivt til amerikanerne ved at få dem til at se verden som tryg og meningsfyldt, forklarer psykologen Margaret Evans fra University of Michigan til ugemagasinet Newsweek.

Umiddelbart virker stridighederne, som om det er de kristne modstandere af udviklingslæren, der er den angribende part, men måske er tingene mere komplekse end som så. I en ny bog, "The Evolution-Creation Struggle", skriver Michael Ruse, der er professor i filosofi på Florida State University, at udviklingslæren lige fra begyndelsen har været uløseligt forbundet med religion, og at det for begge de stridende parter drejer sig om tro.

Ikke kun har udviklingslærens modstandere taget deres udgangspunkt i religion, men udviklingslæren er også kommet i konflikt med religiøs tænkning, fordi dens tilhængere har ment at kunne fortolke religion ud fra Darwins tanker. For eksempel mener den ovennævnte Daniel C. Dennett, at darwinismen simpelthen har afskaffet religion. Han skriver i bogen "Darwin's Dangerous Idea" fra 1996, at ideen om Gud som skaber "er, ligesom julemanden, en barndomsmyte, ikke noget en normal voksen ved sine fulde fem kunne tro bogstaveligt på". Professor Ruse opfordrer i The New York Times til, at darwinistiske forskere optræder lidt mere beskedent over for anderledes tænkende.

Tænketanken The Discovery Institute bliver finansieret af de samme konservative kristne kredse, som også støtter præsident George W. Bush, og derfor har debatten også en politisk side. Det blev klart, da USA's præsident, George W. Bush, den 1. august blev spurgt af pressen, om skolerne skulle undervise i intelligent design. Præsidentens svar gik endnu længere end The Discovery Institutes politik. Han mente, at der skulle undervises i "begge dele", det vil sige både i udviklingslære og i intelligent design.

Hans udtalelse blev hurtigt bakket op af den republikanske senatsleder, Bill Frist, og det blåstemplede med ét intelligent design i den amerikanske offentlighed. Lederne i de store amerikanske aviser tog skarpt afstand fra Bushs udtalelse.

Men timingen kunne ikke være bedre, set fra intelligent design-tilhængeres side. Den vil formentlig få konsekvenser for skoleundervisningen. Præsidentens undervisningsreform fra 2001, "No Child Left Behind", kræver nemlig, at alle delstater indfører nye retningslinjer for biologiundervisningen i det skoleår, der netop er ved at starte. Hvilke følger Bushs støtte af intelligent design vil få politisk, socialt, uddannelsesmæssigt og i forskningen på længere sigt, kan kun tiden vise.

kultur@kristeligt-dagblad.dk