Af Merete Holck |
13. september 2005
– Intelligent design forudsætter ikke en religiøs tro; den er ligesom natur-videnskaben opstået af empirisk betragtning af naturen, siger dr.theol. Jakob Wolf, der har beskæftiget sig indgående med debatten om intelligent design
Dr.theol. Jakob Wolf, der er lektor ved Teologisk Fakultet på Københavns Universitet, har udgivet en kritisk introduktion af intelligent design-teorien i Danmark. Wolf er blandt andet forfatter til "Rosens råb – intelligent design i naturen, opgør med darwinismen" (Forlaget Anis, 2004).
Op igennem det 20. århundrede mente man, at religion og videnskab tilhørte to adskilte områder. Det ene tog sig af, hvordan universet var opstået, og det andet tog af moral og livets mening. Hvorfor kan man ikke fortsætte traditionen og holde videnskab og teologi adskilt?
– Den totalt vandtætte adskillelse af teologi og naturvidenskab har reduceret teologien til et spørgsmål om livets mening og moral. Det er ikke tilfredsstillende, fordi man ser bort fra tanken om, at Gud har skabt naturen. Hvis naturvidenskaben vil prætendere at forklare, hvordan universet er blevet til, opstår der en konflikt mellem naturvidenskab og teologi. Derfor er vi nødt til at finde en anden måde at diskutere det på.
Du har kaldt darwinisme for "en ny religion"?
– Jeg mener, at rigtigt forstået er den darwinistiske teori en naturvidenskabelig arbejdshypotese. Hvis man ophøjer den til en total forklaring på livets udvikling, så bliver den en pseudoreligiøs opfattelse.
Modstandere af intelligent design kalder det "forklædt kreationisme". Er intelligent design kreationisme, videnskab eller noget helt tredje?
– Det er noget helt tredje. Jeg mener i øvrigt, at den etablerede naturvidenskab skal passe på med at forholde sig så arrogant over for intelligent design, at de bruger skældsord som kreationisme. Det er meget nemt at afvise argumentet om, at intelligent design er forklædt kreationisme. Kreationisme forudsætter et fundamentalistisk bibelsyn; intelligent design forudsætter derimod ikke et teologisk udsagn. Men det kunne godt se ud, som om nogle intelligent design-mennesker i USA bruger intelligent design som en fundamentalistisk kulturkritik.
Intelligent design er heller ikke naturvidenskab, fortsætter Wolf.
– Naturvidenskaben har defineret sig selv som et forsøg på at forklare naturfænomenerne ved hjælp af uintelligente årsager, for eksempel mekaniske naturlove og tilfældigheder. Den undersøger, hvor langt vi kan komme ad den vej. Men med denne definition ser den bort fra en mere umiddelbar grundlæggende iagttagelse af naturen, der ser den som udtryk for en bevidst intelligens. En teori, der forklarer naturfænomener ud fra intelligente årsager, er ikke naturvidenskab, men det betyder ikke, at den ikke er rigtig og ikke kan underbygges og diskuteres.
– Intelligent design hører hjemme i en diskussion om forudsætningerne for naturvidenskab, i videnskabsteori og filosofi. Den er en mere grundlæggende betragtning af naturen end naturvidenskaben. Derfor kan intelligent design bygge bro mellem naturvidenskab og teologi. Naturvidenskaben foretager reduktioner og ser bort fra en grundlæggende betragtning af naturen. Intelligent design er derimod åben over for en religiøs fortolkning af naturen, fordi den ser naturen som udtryk for en bevidst intelligens.
De fleste intelligent design-tilhængere i USA har en stærkt religiøs overbevisning. Siger det ikke noget om, at intelligent design forudsætter en religiøs tro?
– Intelligent design forudsætter ikke en religiøs tro; den er ligesom naturvidenskaben opstået af empirisk betragtning af naturen. Om man er religiøs eller ej, er ligegyldigt i en saglig diskussion af teorien.
Hvordan tror du, at fremtiden for intelligent design ser ud i Europa?
– Jeg mener bestemt ikke, at man skal undervise i intelligent design som alternativ til darwinisme i biologitimerne, det ville være højst forvirrende på det niveau.
– Det kommer an på at undgå den uheldige polarisering mellem darwinisme og kreationisme, som vi ser i USA. Europa har ikke den samme fundamentalistiske tradition, så måske kan diskussionen her være mere saglig, og her kan intelligent design spille en stor rolle i diskussionen af forudsætningerne for for eksempel biologi. Intelligent design hører hjemme i den store diskussion om naturvidenskab og teologi, der har kørt i de seneste 20 år, hvor man prøver at tænke anderledes om forholdet mellem de to og undgå den skarpe adskillelse. Den er et udtryk for, at man forlader den gamle opfattelse, hvor naturvidenskaben er en halvreligiøs totalforklaring på det hele. Det er naturvidenskabsfolkene heller ikke interesseret i. Men tiden må vise, hvilken vægt intelligent design vil få.
kultur@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad