Borgmester strækker våben i Ålholm-sag

– Jeg anser det for usandsynligt, at det ene ministeriums afgørelse skulle gå imod det andet, når også statsamtet tilsyneladende træffer den beslutning, som gør, at de ikke kommer i konflikt med ministeren, siger Per Bregengaard.

– Men jeg er utilfreds med, at statsamtet blot har skrevet ministeriets beslutning af og ikke forholder sig til vores argumentation. For eksempel det principielle spørgsmål, hvor detaljeret loven og bekendtgørelsen skal skrives ind i en læseplan, siger Per Bregengaard.

Kontorchef Kristine Queitsch afviser, at tilsynsrapporten skulle være ren afskrift af ministeriets afgørelse. Hun understreger, at statsamtet 100 procent selvstændigt har gennemgået såvel lovgrundlaget som de to omdiskuterede læseplaner og herudfra har truffet en afgørelse, som altså er blevet identisk med ministeriets.

Ålholm-sagen blev i forsommeren indbragt for statsamtet af Venstre-medlem af Borgerrepræsenationen Pia Allerslev sammen med partifællen Majbritt Mamsen og Dansk Folkepartis Louise Frevert. På denne baggrund anklager Per Bregengaard Venstre for at have svigtet partiets traditionelle støtte til lokal selvforvaltning og åndsfrihed til fordel for et "kristent, nationalkonservativt korstog mod skolernes og kommunernes egen indflydelse på undervisningens indhold og form". Dette afvises dog af Pia Allerslev.

– Vi er ikke ude i noget korstog for at ændre faget eller loven. Vi er blot ude på at få slået fast, at København ligesom alle andre kommuner skal overholde loven og de overordnede bestemmelser for faget, siger Pia Allerslev, som på sin side anklager Per Bregengaard for at blande den gældende lov sammen med hans personlige ønsker om, hvordan den burde være:

– Han går jo efter sin egen personlige dagsorden, som går ud på at ændre bestemmelsen for kristendomsfaget til, at enhver skole kan gøre, som den har lyst til.

Som omtalt på forsiden er undervisningsminister Bertel Haarder (V) tilfreds med statsamtets afgørelse. I modsætning til Venstre i Borgerrepræsentationen vil han dog ikke kun kræve gældende regler overholdt, men derimod bruge blandt andet Ålholm-sagen som afsæt til at få præciseret formålsbestemmelserne for kristendomskundskab, så de bibelske fortællinger og folkekirkens evangelisk-lutherske kristendom yderligere.

– Når jeg er stået fast i Ålholm-sagen, er det fordi, jeg ikke ønsker en udvanding af fagets kristne indhold. Og i øvrigt har det vist sig, at Ålholm Skole og Per Bregengaard har kørt sagen på et falsk grundlag. Begrundelsen for at udvande kristendomsfaget har været, at ellers ville muslimske elever blive fritaget fra faget. Men det har vist sig, at kun 69 ud af 10.000 tosprogede elever i København er fritaget fra kristendomskundskab, siger Bertel Haarder.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk