Morten Mikkelsen |
13. september 2005
Bertel Haarder vil revidere kristendomsfaget, så Bibelen og folkekirken fremhæves tydeligere, men spørgsmålet er, om dette vil ændre på den enkelte lærers praksis
Folkeskolens kristendomsfag er et af de mindste målt i timetal og prestige blandt lærere. Men ser man på, hvor den politiske opmærksomhed er stor, indtager kristendomskundskab pludselig en af hovedrollerne. Og som følge heraf har beskrivelsen af, hvad faget konkret skal indeholde, i flere årtier svinget frem og tilbage som et pendul.
Som omtalt på forsiden fører sagen om den alternative læseplan på Ålholm Skole og debatten om udvanding af fagets indhold nu til, at formålsbeskrivelsen ifølge undervisningsminister Bertel Haarder (V) skal revideres. De bibelske fortællinger skal fylde mere. Og faget skal være mere kulturfag og mindre følefag eller livsanskuelsesfag, bebuder ministeren.
Dermed svinger Haarder pendulet tilbage til den læseplan, som blev vedtaget i 1989, da Haarder sidst var undervisningsminister. Denne læseplan var forfattet af tidligere biskop Herluf Eriksen, som Haarder tilmed havde givet vetoret, og som rent faktisk fik sine formuleringer igennem i modstrid med ønsket hos flertallet af læseplanudvalget. Det oplyser John Rydahl, formand for Religionslærerforeningen, som påpeger, at dette forløb tidligere er udførligt beskrevet af professor K.E. Bugge, forhenværende professor i kristendomskundskab ved Danmarks Lærerhøjskole.
– Dengang kom de bibelske fortællinger ind som kontrast til, at 1976-læseplanen have gjort kristendomsfaget til et meget klinisk historie- eller orienteringsfag. Men det vandt ikke gehør i pædagogiske kredse, og faget blev stærkt kritiseret for at være begyndt at missionere for kristendommen igen, forklarer John Rydahl.
1989-læseplanen fik kun gyldighed i fire år, inden Ole Vig Jensen (R) i 1993 overtog undervisningsministerposten og ændrede læseplanen, så Bibelen ikke var nævnt først. Nu blev det især fremhævet, at eleverne skulle forstå, at "den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske", og "livsfilosofi og etik" blev nævnt først blandt fagets konkrete kundskabsområder.
– Det er rigtigt, at udgangspunktet er ændret. Men hvis man lytter til lærerne og læser hele fagbeskrivelsen, så står de bibelske fortællinger fortsat meget stærkt i faget, siger John Rydahl, som frygter, at Bertel Haarders bebudede ændring blot vil føre til en ny mistænkeliggørelse af, om kristendomsundervisningen forfalder til forkyndelse.
Religionslærernes formand er uenig med ministeren i, at kristendomskundskab skulle være blevet et "følefag" eller "livsanskuelsesfag". Som John Rydahl læser den nuværende lov er det et kulturbærende fag, der har til formål at lære eleverne, at religion har betydning i menneskers liv, og at undervisningens altoverskyggende eksempel på dette skal være kristendommen – med særlig fokus på den danske udgave heraf.
– Faget skal dels indeholde dannelse, dels kundskabsmeddelelse. Tidligere var dannelsen den kristne forkyndelse, men siden 1975 har det været en almenreligiøs bevidstgørelse. Kundskabsmeddelelsen er derimod primært kristendommen og de bibelske fortællinger, forklarer John Rydahl, som derfor ikke forventer, at de nye signaler fra Bertel Haarder vil ændre væsentligt på den enkelte kristendomslærers praksis.
Det mener derimod Peter Green Sørensen, lektor i kristendomskundskab ved Frederiksberg Seminarium og medforfatter til den nye undersøgelse "Nogle historier gemmer jeg lidt for livet – kristendomsundervisningens betydning for folkeskolens elever".
Som omtalt i gårsdagens avis vurderer han, at folkeskolens kristendomsundervisning er med til at understøtte en generel tendens i samfundet til, at religion bliver mere individualiseret og dermed mindre hængt op på specifikt Bibelen eller den danske folkekirke. Han tilføjer dog, at denne udvikling hænger mere sammen med en generel samfundsudvikling, hvor troen bliver privatiseret end de skiftende formålsbeskrivelser for faget.
– Det er bestemt ikke ligemeget, hvordan faget er beskrevet, men det er vigtigt, at det, der står, forholder sig aktivt til religionens placering i samfundet. 1989-læseplanen var et forsøg på at lukke det plurale samfund ude og udelukkende tage afsæt i den bibelske fortælling. 1993-læseplanen forsøger derimod at forholde sig til det omgivne samfund og overveje, hvordan man kan handle i et komplekst samfund, hvor der er store forskelle på, hvad religion betyder for den enkelte, siger Peter Green Sørensen.
Kristeligt Dagblad har tidligere omtalt en ny ph.d.-afhandling om kristendomskundskab af lektor Pia Böwadt, Blågård Seminarium, som mener, at 1993-læseplanen har forvandlet kristendomskundskab til et livsfilosofi-fag inspireret af "en enfoldig udlægning" af K.E. Løgstrup. Og Birgitte Kjær, forfatter til bogen "Kristendomsfaget i folkeskolen", mener, at netop modsætningen mellem lovparagraffens betoning af folkekirkens evangelisk-lutherske kristendom og 1993-læseplanens formuleringer om "den religiøse dimension" skaber uklarhed om, hvad faget egentlig går ud på. Begge disse synspunkter afvises dog af Peter Green Sørensen.
– Man er nødt til at gøre sig klart, at der er forskel på det såkaldt almendidaktiske og fagdidaktiske niveau. det første handler om, hvad faget helt overordnet skal indeholde. Det andet handler om, hvordan man bedst udmønter det i den tid, vi lever i. Men hvis man læser hele "Fælles mål" kan man ikke være i tvivl om, at folkekirken og Bibelen skal fylde meget i undervisningen, siger han.
Peter Green Sørensen er imidlertid overbevist om, at ikke mindst afgørelsen i Ålholm Skole-sagen vil få konsekvenser for undervisningen på mange skoler.
– Det er en uhyre interessant afgørelse, fordi den problematiserer den professionelle frihed til at afgøre, hvordan folkeskoloven skal udmøntes i praksis. Jeg tror, den vil gøre indtryk på skoler og i kommunalbestyrelser, siger Peter Green Sørensen, som vurderer, at Ålholm-sagen sammen med de præciseringer af fagets indhold, som allerede blev indført med de såkaldte "Fælles mål" for et par år siden, vil skærpe kristendomsfagets indhold af kristendom.
– Skolerne har i flere år været fuldt optaget af, hvordan de kan sikre, at kristendomsfaget indeholder det, det skal. Men hver gang der er politiske opmærksomhed om faget, bliver disse bestræbelser styrket, siger han.
mikkelsen@kristeligt-dagblad.dkmennesker side 10
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad