Morten Mikkelsen |
13. september 2005
Ifølge undervisningsministeren skal formålsbeskrivelsen for kristendomskundskab fremhæve folkekirkens kristendom og de bibelske fortællinger tydeligere
Spørgsmålet "Hvad føler du selv?" er kommet til at fylde for meget i folkeskolens undervisning i kristendomskundskab. Derfor vil formålsbeskrivelsen for kristendomsfaget ved først givne lejlighed blive ændret, så det endnu tydeligere fremgår, at de bibelske fortællinger og folkekirkens evangelisk-lutherske kristendom er i centrum.
Det siger undervisningsminister Bertel Haarder (V) på baggrund af dels en ny undersøgelse af kristendomsundervisningens betydning for skoleelever, dels sagen om Ålholm Skoles alternative læseplan for kristendomskundskab, som statsamtet for København netop har erklæret ulovlig.
– Når jeg har insisteret på, at Ålholm Skole ikke skulle have lov til at arbejde efter deres alternative læseplan, er det, fordi jeg ikke ønsker et mere udvandet kristendomsfag. Tværtimod ønsker jeg en præcisering af, at de bibelske fortællinger står centralt. Og en præcisering af, at kristendomskundskab hverken er et følefag eller et livsanskuelsesfag, men derimod et kulturfag, siger Bertel Haarder.
Som omtalt i gårsdagens avis har seminarielektorerne Peter Green Sørensen og Irene Larsen fra Frederiksberg Seminarium netop offentliggjort en undersøgelse af sammenhængen mellem kristendomsfaget og trosopfattelsen hos elever og lærere. Undersøgelsen peger på, at elevens egen individuelle trosopfattelse er kommet til at spille en større rolle i faget på bekostning af "folkekirkens evangelisk-lutherske kristendom" som ellers ifølge folkeskolelovens paragraf 6 er fagets centrale kundskabsområde.
Lovparagraffen står i et vist modsætningsforhold til formålsbeskrivelsen af kristendomsfaget i de såkaldte "Fælles mål", som i stedet lader faget tage afsæt i, at "eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske" og først i stk. 2 og 3 nævner kristendommen og de bibelske fortællinger. Det er denne formulering – som stammer fra Ole Vig Jensens (R) ministertid i 1993 – Bertel Haarder nu vil ændre på.
– I den tidligere fagbeskrivelse fra 1989 stod det klokkeklart, at de bibelske fortællinger var omdrejningspunktet. Jeg var ked af, at det blev lavet om, og derfor vil jeg ved førstkomne lejlighed ændre det tilbage igen, siger undervisningsministeren.
Bertel Haarder understreger, at formålet med præciseringen ikke er, at faget skal være mere forkyndende:
– Men de bibelske fortællinger skal ses på linje med den kanon, vi nu får indført i danskfaget, som nogle tekster af så stor betydning for kulturarven, at alle elever skal stifte bekendtskab med dem.
Peter Green Sørensen mener imidlertid ikke, at en eventuel modsætning mellem lov og fagbeskrivelse er hovedårsagen til, at moderne elever får en langt mere individuel opfattelse af tro. Denne skal i høj grad ses i sammenhæng med, at hele samfundet bevæger sig i retning af, at troen privatiseres.
– Vi mener, at det ville være en fordel, hvis det formuleres skarpere i fagbeskrivelsen, hvad evangelisk-luthersk kristendom er i en moderne sammenhæng. Men det er der jo ikke enighed om, siger han.
mikkelsen@kristeligt-dagblad.dkDANMARK SIDE 2
DEBAT SIDE 8
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad