Seminarielektor anklager i ny afhandling dansk religionspædagogik for at være præget af "en enfoldig udlægning af Løgstrup" – filosoffen som i dag ville være fyldt 100 år
Gennem de seneste 12 år har folkeskolens kristendomsfag bevæget sig stadig mere i retning af at blive et livsfilosofifag med vægt på børnenes egen undren. Det betyder, at eleverne kun præsenteres for en bestemt udlægning af kristendommen, nemlig den som den store teolog og filosof K.E. Løgstrup stod for.
Sådan lyder anklagen fra Pia Böwadt, cand.theol., lektor ved Blågård Seminarium og forfatter til en ny ph.d.-afhandling om livsfilosofi og pædagogik.
– Efter min opfattelse underviser kristendomslærere ofte ud fra en enfoldig udlægning af Løgstrup, hvor børn betragtes som små
uspolerede livsfilosoffer, der endnu ikke er blevet ødelagt af den slemme modernitet, siger Pia Böwadt.
Hans Hauge er lektor ved Aarhus Universitet og har skrevet doktorafhandling om K.E. Løgstrup. Han er enig i, at Løgstrups tanker om, at livet selv bør være udgangspunkt i religionsundervisningen, kraftigt har påvirket formålsbeskrivelsen af faget fra 1993, som lyder: "Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og for dets forhold til andre". Først derefter tilføjes, at undervisningen tager sit udgangspunkt i kristendommen. Dette står i modsætning til, at selve folkeskoleloven slår fast, at "kristendomsundervisningens centrale kundskabsområde er den danske folkekirkes evangelisk-lutherske kristendom".
– Med den ændrede formålsbeskrivelse er faget blevet transformeret til at omhandle generel religionsfilosofi, hvor det er muligt at tale om religion uden at tale specifikt om kristendom, siger Hans Hauge.
Ifølge Birgitte Kjær, forfatter til bogen "Kristendomsfaget i folkeskolen", bunder modsætningen mellem lov og fagbeskrivelse i et ønske om at undgå forkyndelse ved at starte undervisningen et andet sted end i det kristendomsfaglige stof.
– Men det svarer til, at man siger, at fordi ikke alle skoleelever har dansk som modersmål, lader vi danskundervisningen tage udgangspunkt i almen sprogteori, siger Birgitte Kjær.
John Rydahl, formand for Religionslærerforeningen, mener dog ikke, at det livsfilosofiske udgangspunkt modarbejder folkeskoleloven:
– Løgstrup har givetvis haft en stor påvirkning af faget. Men jeg går da ud fra, at lærerne overholder loven og ikke kun underviser i livsfilosofi, siger John Rydahl.
mikkelsen@kristeligt-dagblad.dkLæs mere under liv og sjæl og under kronik