I begyndelsen er tilliden

Jesper Stange er præst ved Vor Frue Kirke i København, underviser på Præstehøjskolen

og har skrevet en masterafhandling om konfliktmægling, blandt andet med afsæt i K.E. Løgstrups teorier. Han har også fungeret som mægler i forbindelse med konflikter inden for folkekirken, for eksempel en konkret sag, hvor en præst og en organist var raget uklar med hinanden.

– I sådanne situationer er problemet ofte, at det, som Løgstrup kalder "talens åbenhed", er gået i stykker. Noget har gjort, at man ikke spontant tror på hinanden, hvad man ellers intuitivt ville. En enkel, men virkningsfuld metode er her at etablere en samtale, hvor begge parter efter tur kan komme til orde med deres syn på sagen med den anden som tilhører, men uden at det sagte straks problematiseres, forklarer Jesper Stange.

Hans erfaring med denne metode er, at de stridende parter kan opstille nogle spilleregler, de er villige til at spille med på, netop fordi de har været med til at formulere dem og ikke har fået dem pålagt af en dommer eller sagsbehandler.

– Konfliktmægling vinder i disse år frem som metode, fordi vi i dag har det problem, at hverken en præst eller en dommer i sig selv udgør en autoritet, andre vil acceptere. I dag kan man bedre acceptere at underordne sig sine egne erfaringer som autoritet, forklarer Jesper Stange.

En tilsvarende erfaring har Kirsten Frydensberg, som er underviser og mægler tilknyttet Center for Konfliktløsning i København. Også hun baserer blandt andet sit arbejde på K.E. Løgstrups analyse af tilliden og har den konkrete erfaring, at konflikter mellem arbejdskolleger meget ofte begynder med, at den ene part føler at have blottet sig. For eksempel ved at komme med idéer, der ikke bliver lyttet til, og tilbyde hjælp, der ikke bliver modtaget.

– De fleste kan holde til lidt af hvert fra kollegerne, men afvist selvudlevering er mere, end mennesker kan klare, konstaterer Kirsten Frydensberg.

Begge konfliktmæglere understreger, at Løgstrup ikke bruges som en hokuspokus-løsning, der med et snuptag får problemer til at gå væk. Men det kan være befordrende, at alle parter får øget indsigt i, at man som menneske virkelig har noget på spil, når man viser tillid. Og at konflikter ikke skyldes, at den ene har ret og den anden uret, men ofte har en så følelelsesbetonet årsag, at man ikke kan tillade sig at sætte ord på den.

"Man har vovet sig frem for at blive imødekommet – og er ikke blevet det. Det giver konflikten, selvom ingen har begået uret, en så emotionel karakter, at man må lave den om til en konflikt, der kommer af, at den anden har begået uret," skriver Løgstrup.

Analysen af forholdet mellem tillid og sårbarhed har ikke kun betydning i forbindelse med konflikter, men også på de områder, hvor der arbejdes med omsorg. Dette er en af årsagerne til, at store dele af den pædagogiske verden og især en lang række undervisere på sygeplejerskeuddannelsen har taget Løgstrup på programmet.

– Som sygeplejerske lærer man om sanserne i anatomi og fysiologi, men Løgstrup beskriver dem på en måde, så vi får ekstra indhold og billeder af, hvordan de kan forstås, siger Bente Sigvaldsen, sygeplejerske, cand.cur. og ansat ved Sygeplejefagets Forskning og Teoriudvikling.

– Løgstrup vækker genklang hos de studerende, fordi han fortæller om noget, de kan genkende. Som at vi alle møder hinanden sårbart, og at man i mødet med et andet menneske står med lidt af vedkommendes liv i sine hænder, tilføjer hun.

Bente Sigvaldsen gør opmærksom på, at sygeplejefaget ikke kan undgå at blive personligt, fordi det handler om liv og død, men samtidig indebærer, at man hele tiden møder fremmede mennesker. Løgstrups tænkning kan hjælpe eleverne til at finde grænsen mellem det personlige og det professionelle liv og til at forstå, at deres reaktioner ikke kun er personlige, men også udtryk for grundlæggende, suveræne livsytringer.

Også statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har brugt "Den etiske fordring" som afsæt til at appellere til det enkelte menneskes ansvarlighed og evne til at vise omsorg:

"Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd, formulerer Løgstrup det. Med andre ord: Vi har et ansvar over for medmennesket. I særlig grad har vi et ansvar for de mennesker, som er de mest udsatte i vort samfund: de hjemløse, misbrugerne, de sindslidende. Vi skal gøre mere for at hjælpe de grupper, som har svært ved at finde fodfæste i samfundet og på arbejdsmarkedet. Ikke ved at gøre dem til hjælpeløse klienter. Men ved at udvikle de værdier og stærke sider, som er i ethvert menneske," sagde Anders Fogn Rasmussen i sin nytårstale i 2002.

Hans-Jørgen Schanz er professor i Idéhistorie ved Aarhus Universitet og betragter Løgstrups filosofi som evigt aktuel. Blandt andet fordi den slår fast, at der er mekanismer i mennesket, som ikke er bestemt af historien, men som er generelle.

– Løgstrup er god til at få de folk ned på jorden, som bruger standardfraserne om, at alting forandrer sig hurtigere end nogensinde. Det kan godt være, det passer med hensyn til bilmodeller og tøjdesign, men ikke grundlæggende menneskelige træk som vores samvittighed og vores måde at sanse og tænke på, påpeger professoren.

Han har noteret sig, at en lang række mellemlange uddannelser bruger analysen af tillid og andre suveræne livsytringer fra "Den etiske fordring", fordi den er en passende modvægt til den moderne konstruktivistiske og relativistiske tankegang om, at ethvert menneske skaber sig selv.

Men ikke kun stridende arbejdskolleger samt kommende sygeplejersker, pædagoger og lærere kan have gavn af at lære om den grundlæggende tillid mellem mennesker. Gert Tinggaard Svendsen er professor i Statskundskab ved Aarhus Universitet og medarbejder på et internationalt projekt, der har kortlagt tilliden hos 25.000 mennesker i 21 lande. Konklusionen er, at en høj grad af tillid i befolkningen er af kolossal nationaløkonomisk betydning, at der er brug for meget mere forskning i, hvordan tillid opstår og bevares – og at Danmark har verdensrekorden i tillid.

– Undersøgelsen kan være med til at forklare, hvorfor Danmark er et af verdens 10 rigeste lande, selv om vi dybest set ikke har de råstoffer, den infrastruktur, de uddannelsesinstitutioner og de virksomheder, som der skal til. Til gengæld har vi altså en så stor tiltro til, at vi ikke bliver snydt af hinanden og af myndighederne, at vi kan indgå uformelle aftaler. Og det giver en kæmpe konkurrencefordel, forklarer Gert Tinggaard Svendsen, som gerne giver et dagligdags eksempel:

– Lad os sige, at vi mødes på Strøget i Århus uden at kende hinanden. Du har en brugt cykel til salg for 500 kroner, som jeg gerne vil købe. Jeg har ikke pengene, men lover at sende dem til dig, når jeg har fået løn. Du slår til, fordi du stoler på, at jeg vil sende pengene. Når du kan acceptere en så risikabel handel, skyldes det dels, at du ikke har alt for mange dårlige erfaringer med at blive snydt, dels at det vil være alt for dyrt og besværligt at gennemføre handelen, hvis der skal inddrages en advokat eller et privat tæskehold til at sikre, at pengene bliver betalt.

Århus-professoren trækker ikke direkte på den anden Århus-professor Løgstrups analyse af tilliden, men er selv tilbøjelig til at konkludere på løgstrupsk vis, at tillid er et grundlæggende instinkt i mennesket. Han ser ligefrem tillid mellem mennesker og det samarbejde, som tilliden er en forudsætning for, som en stærkt medvirkende årsag til urtids-menneskets succes i konkurrence med andre arter.

– Tillid opstår alle steder, hvor mennesker er i kontakt med hinanden. Og derfra udvikler det sig til en norm, så vi også kan vise tillid til mennesker, vi ikke risikerer at stå ansigt til ansigt med næste torsdag i fodboldklubben, forklarer Gert Tinggaard Svendsen.

I forsøget på at findes årsagen til danskernes særligt tillidsfulde adfærd og deraf følgende økonomiske succes peger forskerne på flere forhold. For det første har danskerne et sæt normer, som er indlært via forældrenes og skolens opdragelse, og som også bunder i den protestantiske etik, at vi får dårlig samvittighed, hvis vi snyder hinanden. For det andet har det en stærk afsmittende virkning på befolkningen, at samfundets styrende institutioner ikke er korrupte. Og for det tredje har danskerne været et handelsfolk siden vikingetiden, ligesom de andre skandinaviske folk og hollænderne, som også scorer højt i tillids-målingen. Og uden tillid er det vanskeligt at handle.

Ikke alle disse betragtninger om tillid harmonerer med Løgstrup. Han beskæftigede sig kun med tillid som noget grundlæggende, ikke som en følge af særlige nationale normer og økonomiske forhold. Desuden ville han have opponeret imod formuleringen af, at tillid "opstår" i den menneskelige kontakt, idet hans synspunkt var, at denne kontakt kun kunne nedbryde tillid. Gert Tinggaard Svendsen har dog ikke noget problem med, at vi danskere måske ikke er verdensmestre i at udvikle tillid, men derimod i ikke at nedbryde den.

– Jeg har selv sammen med min bror rejst som rygsæk-turist i Rumænien under Ceaucescu og oplevet, hvordan alle troede, vi var statsagenter og derfor mødte os med fjendtlighed, siger professoren, hvis pointe er, at denne mistillidskultur affødt af et regime bygget på uretfærdighed ikke alene er moralsk forkastelig, men også en dårlig forretning nationaløkonomisk set.

Måske kan en del af forklaringen på det danske samfunds succes således findes i en tradition for pålidelighed, som herhjemme går helt tilbage til Christian IV's eller ligefrem Frode Fredegods tid, mens andre folkeslag har været mere uheldige og med Løgstrups ord oplevet, at angiveri har "kvalt den naturlige tillid".

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk