Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Rømningens andet kapitel til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rømningens andet kapitel

Den militante organisation Islamisk Jihad forsøgte for nylig at foranstalte en selvmordsaktion i Neveh Dekalim-bosættelsen under rømningen af Gaza-bosættelserne. Ved et held lykkedes det israelske soldater at forhindre aktionen, men i løbet af de kommende uger skal der mere end held til at holde palæstinensiske angreb og palæstinensisk massevandring mod bosættelserne væk. Her ses medlemmer af Islamisk Jihad brænde en model af en bosættelse i går i Rafah-flygtningelejren på Gaza-striben. -- Foto: Mohammed Saber/Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

Det vil tage Israels hær endnu en måned at trække sig helt ud af Gaza. Hæren forudser optrapning af palæstinensiske angreb i denne periode

hærens egen tilbagetrækning fra Gaza.

Hæren skal først jævne bebyggelserne med jorden, fordi de ikke matcher de palæstinensiske beboelsesbehov i området. Egyptiske og palæstinensiske arkitekter er i øjeblikket i fuld gang med at lægge sidste hånd på de højhus-projekter, der er planlagt i områderne.

Herefter vil der, ifølge den israelske hærs talsmandskontor, gå endnu et par uger eller tre med at nedlægge alle kontrolposter og kaserner i området. Først da vil Israel sætte punktum for rømningen af Gaza.

Det er rømningens første fase, der har fået langt den største mediedækning i Israel og i internationale medier. Repræsentanter fra sidstnævnte klagede jævnligt hele sidste uge over den manglende "action" under rømningen af bosætterne. Mange udenlandske journalister, der har taget en lang forventningsfuld rejse til Israel, har udtrykt skuffelse over, at rømningen forløb forholdsvist roligt og ikke skabte de forventede voldsomme overskrifter.

Annonce
Men set fra israelsk og palæstinensisk synspunkt er det netop rømningens anden fase, der kan blive den mest dramatiske.

– Den palæstinensiske befolknings tålmodighed er ved at slippe op, siger Aharon Zeevi Farkash, der er chef for militærets efterretningstjeneste.

– Palæstinenserne venter på at trænge ind i de rømmede områder. Og de væbnede organisationer planlægger angreb på de tilbageblevne israelske soldater, siger Farkash.

På den palæstinensiske side har præsident Mahmoud Abbas i løbet af sidste uge gjort alt, hvad han kunne for at bremse de væbnede palæstinensiske gruppers angreb på de jødiske bosættelser under rømningen.

Det lykkedes i de fleste tilfælde, men ikke alle, og kun ved et held lykkedes det israelske soldater at få fat på på det 10 kilo tunge bombebælte, som Islamisk Jihad-organisationen havde smuglet ind i Gazas centrale Mawassi område til en selvmordsaktion i Neveh Dekalim-bosættelsen under rømningen.

Men i løbet af de kommende uger skal der mere end held til at holde palæstinensiske angreb og palæstinensisk massevandring mod bosættelserne væk.

– Jeg tror, den nærmeste beskrivelse af de kommende uger vil være en sammenligning med det kaos, der omgav tidligere præsident, Yassir Arafats, kaotiske begravelse i Ramallah, sagde den tidligere amerikanske ambassadør og topforhandler, Martin Indyk, for nylig, da han blev spurgt om forventningerne til den palæstinensiske kontrol over situationen i de kommende uger.

I øjeblikket er den palæstinensiske befolkning splittet af politiske magtkampe mellem Hamas og Det Palæstinensiske Selvstyre.

Grupper af væbnede palæstinensere har på det seneste kidnappet en række vesterlændinge fra FN som en del af de interne magtkampe, og Den Islamiske Modstandsbevægelse, Hamas, har oprettet en reel hær for at styrke sin position over for Mahmoud Abbas' sikkerhedsstyrker.

allan@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock