Læreruddannelse med krop og sjæl

– Jeg valgte Haslev Seminarium af praktiske og æstetiske årsager. Her er smukt og roligt, og desuden er der et lettere flow på motorvejen sydpå fra mit hjem i Greve, end hvis jeg skulle køre nordpå til et af de københavnske seminarier, forklarer Karina Thomsen, 36-årig nystartet lærerstuderende.

Inden hun valgte læreruddannelsen, har hun fået to børn samt arbejdet som stewardesse. Nu ønsker hun at uddanne sig til en branche, der er mere familievenlig og rummer muligheden for at finde job i sit eget lokalområdet. Og hvor muligheden for at udvikle sig som menneske er større, end når man serverer flymåltider på fuld tid. At Haslev Seminarium er etableret af Indre Mission og fortsat henviser til det kristne livssyn i sit værdigrundlag er hun ikke klar over.

Heller ikke 34-årige Ivan Ilsfort har valgt uddannelsessted af trosmæssige årsager. Han har gået og tænkt på at blive lærer, siden han selv gik i skole, og da han bor lige ved siden af Haslev Seminarium, var det det indlysende valg.

– Jeg har haft alt muligt ufaglært arbejde, både på fabrik og i byggebranchen. Men det bliver stadig sværere at finde ufaglært arbejde. Desuden synes jeg, det bliver rart at beskæftige sig med noget, hvor man skal tænke lidt, forklarer Ivan Ilsfort, som oplyser, at han da er medlem af folkekirken.

– Men jeg kommer der ikke.

Højt til loftet er der helt bogstaveligt i de smukt beliggende hvide bygninger i den lille sjællandske by. Den herregårdsagtige hovedbygning fra 1905 er i tidens løb blevet suppleret med tilbygninger – mest markant i 1962-1969, da arkitektparret Inger og Johannes Exner tilføjede ekstra undervisningsfløje samt kollegium med boliger til 100 studerende. Især det korsformede gangareal med ovenlysvinduer giver samme rumfornemmelse som en katedral.

Ifølge rektor Sverri Hammer er denne arkitektoniske virkning heldig, eftersom det altid har været intentionen på Haslev Seminarium, at der netop skulle være højt til loftet. Rektoren citerer gerne seminariets mest berømte dimittend, forfatteren Martin A. Hansen, som blev lærer fra Haslev i 1930. Hansen skrev siden, at han som ateist havde mange diskussioner og sammenstød på det missionske seminarium. "Men netop på grund af denne strid erindrer jeg denne gode skole med taknemmelighed. Her mødte nemlig ateisten mere frisind mellem de missionske end en missionsmand møder i frisindet", konstaterede han.

– Indre Missions præg på seminariet var nok mest tydelig frem til 1965. Dengang blev der for eksempel holdt andagter. Men de to mænd, som tilsammen har personificeret Haslev Seminarium gennem hovedparten af de 100 år, var begge kulturåbne mennesker. De tilførte stedet en særlig frisindet højskoleånd, som stadig er karakteristisk, fortæller Sverri Hammer.

De to mænd, han referer til , er N.H. Rasmussen, forstander 1919-1950, og K.F. Brondbjerg, rektor 1950-1977. Og ifølge deres efterfølger var begge med til at afbalancere seminariets kristne værdigrundlag med ønsket om at give de studerende en både bogligt, praktisk og kreativt funderet læreruddannelse.

Højskoleånden kommer dels til syne ved, at mange studerende bor på stedet, dels ved at der to gange om ugen er fælles morgensamling med flittig brug af højskolesangbogen. Og musikaliteten har gjort indtryk på rektoren, der er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og tidligere har undervist på et par handelsgymnasier, en ingeniørhøjskole og et par handelshøjskoler.

– Da jeg selv kom hertil, var seminarieverdenen ukendt for mig. Jeg er blevet meget imponeret over, hvor dygtige og kreative mennesker, de lærerstuderende er, for eksempel inden for musik og billedkunst, beretter rektoren.

Han tilføjer, at han selv er fritidsguitarist, men at han kun får lov til at optræde sammen med de studerende i diverse husorkestre, fordi det er sjovt, at rektor er med. Rent teknisk er de studerende 10 gange bedre musikere.

Meget er forandret siden Rasmussens, Brondbjergs og Martin A. Hansens dage. Seminariets ledelse spørger ikke længere til medarbejdernes trosforhold ved ansættelser. Kravet til rektor og souschef er dog fortsat, at de er afklarede om deres kristne tro, men de behøver ikke have tilknytning til Indre Mission.

Indre Mission er sikret 2 af de 13 pladser i Haslev Seminariums bestyrelse, men denne bestyrelses indflydelse er blevet væsentligt begrænset, efter at Haslev Seminarium for nogle år siden blev en del af institutionen CVU Sjælland. Dette center for videregående uddannelse har en overordnet bestyrelse og omfatter en række uddannelsessteder, blandt andet Holbæk Seminarium.

Omdannelsen fra seminarier og lignende uddannelsessteder til CVU'er blev gennemført i 2001 for at styrke forskningstilknytning og etablere samarbejde om for eksempel informationsteknologi og fælles markedsføring. Men Haslev Seminarium har fortsat sit eget værdigrundlag og sin egen pædagogiske profil. Og 700 lærerstuderende, som seminariet forsøger at klæde på til nutidens folkeskole med stigende krav fra elever og ikke mindst forældre.

– Min fornemmelse er, at vi har gode studerende, som er dedikerede over for deres kommende undervisningsopgave, og som lærerne er glade for at undervise. Og fire års uddannelse med et halvt års praktik er krævende, så hvis nogle studerende kun kommer ind, fordi det er let at blive optaget, er det også dem, der falder fra undervejs, siger Sverri Hammer.

For de studerende, der gennemfører, er rektorens forhåbning, at Haslev-tiden vil udgøre et af livets højdepunkter. For to år siden mødte han til en årsfest en dimittend fra 1928, som havde gået på seminariet samtidig med Martin A. Hansen, og som huskede tiden, inden Haslev Seminarium fik centralvarme. Siden havde han undervist i Rødovre Kommunes skoler gennem 48 år, fortæller Sverri Hammer:

– Mange siger til mig, at de fire studieår var de bedste i deres liv. Det at uddanne sig til lærer er jo ikke bare en uddannelse, men også en dannelsesrejse. Derfor er det heller ikke udsædvanligt, at jeg ser tårer i øjnene på dimittenderne, den dag det er forbi.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk