Løgnen er blevet påståelig

De er enige om, at der er mindst to løgne. Chefen for forsikringsselskabet Trygs undersøgelsesafdeling og konsulenten fra det eksterne firma er ikke i tvivl om, at de har at gøre med et iscenesat færdselsuheld. I en forvaringshal i udkanten af København fyldt med biler med tvivlsomme skadesanmeldelser står de to mænd bøjet over en sølvblå BMW og en mørkegrøn Ford med udløste airbags. Bilerne er placeret, som da uheldet skete. Og mindst to ting stikker dem i øjnene.

Bilejerne har samstemmende fortalt, at den blå bil var i fart, da den grønne torpederede den. Men "fartstriberne", der skulle vise den blå BMW's bevægelse, mangler: Den har stået stille. At uheldet skete om natten, som bevidnet, er heller ikke sandt: Når forlygters lysstofrør er tændt, og varme, enten splintres eller bøjes de ved et kraftigt stød. Disse er hele, altså må uheldet være sket om dagen.

En ekstra pudsighed, der viser, at bilejeren med kaskoforsikringen ikke har villet spilde en dråbe mere end nødvendigt på Ford'en, der alligevel skulle totalskades, er, at benzinmåleren viser helt tom. Det er ikke mange detaljer, der går de kyndige mekanikere forbi. Skulle man i sit stille sind have puslet med ideen om en lille forsikringssvindel, kommer man hurtigt på bedre tanker, når man hører om forsikringsselskabernes effektive modindsats over for den stigende svindel i branchen.

"Du må ikke vidne falsk mod din næste", lyder det ottende bud i Det Gamle Testamente. Og vi ved det jo godt. De fleste af os var sandsynligvis ikke ret gamle, før velmenende forældre afrettede vores lidt for livlige fantasi: "Du skal sige sandheden!" At vi så ikke altid gør det, er en anden sag. Hvem har ikke forsøgt sig med en "lovlig" undskyldning for at undgå et dræbende middagsselskab, rost en koket, men æstetisk set ufordelagtig frisure eller undladt at nævne mindre flatterende sider af sig selv, selvom lejligheden bød sig?

Så længe det bliver inden for privatsfærens høflighedsregi, er det ikke bare i orden at lyve i ny og næ. Det er påbudt, hvis man vil følge almindelig etikette. Men hvad sker der, når løgnen bliver en samfundsmæssig foreteelse og brud på en indgået tillidserklæring mellem to parter? Altså en løgn for at opnå økono-misk vinding på andres bekostning.