Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Løgnen er blevet påståelig til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Løgnen er blevet påståelig

Bernhard Lindholm er en af dem, der afslører forsikringssvindlere. Her gælder det undersøgelsen af et påstået biluheld, som rekonstrueres i forsikringsselskabet Trygs undersøgelsesafdeling. -- Foto: Kristian Djurhuus.

Kommenter Hold mig opdateret

DET OTTENDE BUD: Færre indrømmer deres skyld, når de har lavet forsikringssvindel, så flere sager ender i retten. De falske skader er blevet grovere, og danskernes holdning viser et skred i moralen. I sidste ende kan omfattende bedrag medføre, at et samfund bryder sammen. Derfor må man ikke lyve, mener chefen for Forsikringsoplysningen

De er enige om, at der er mindst to løgne. Chefen for forsikringsselskabet Trygs undersøgelsesafdeling og konsulenten fra det eksterne firma er ikke i tvivl om, at de har at gøre med et iscenesat færdselsuheld. I en forvaringshal i udkanten af København fyldt med biler med tvivlsomme skadesanmeldelser står de to mænd bøjet over en sølvblå BMW og en mørkegrøn Ford med udløste airbags. Bilerne er placeret, som da uheldet skete. Og mindst to ting stikker dem i øjnene.

Bilejerne har samstemmende fortalt, at den blå bil var i fart, da den grønne torpederede den. Men "fartstriberne", der skulle vise den blå BMW's bevægelse, mangler: Den har stået stille. At uheldet skete om natten, som bevidnet, er heller ikke sandt: Når forlygters lysstofrør er tændt, og varme, enten splintres eller bøjes de ved et kraftigt stød. Disse er hele, altså må uheldet være sket om dagen.

En ekstra pudsighed, der viser, at bilejeren med kaskoforsikringen ikke har villet spilde en dråbe mere end nødvendigt på Ford'en, der alligevel skulle totalskades, er, at benzinmåleren viser helt tom. Det er ikke mange detaljer, der går de kyndige mekanikere forbi. Skulle man i sit stille sind have puslet med ideen om en lille forsikringssvindel, kommer man hurtigt på bedre tanker, når man hører om forsikringsselskabernes effektive modindsats over for den stigende svindel i branchen.

"Du må ikke vidne falsk mod din næste", lyder det ottende bud i Det Gamle Testamente. Og vi ved det jo godt. De fleste af os var sandsynligvis ikke ret gamle, før velmenende forældre afrettede vores lidt for livlige fantasi: "Du skal sige sandheden!" At vi så ikke altid gør det, er en anden sag. Hvem har ikke forsøgt sig med en "lovlig" undskyldning for at undgå et dræbende middagsselskab, rost en koket, men æstetisk set ufordelagtig frisure eller undladt at nævne mindre flatterende sider af sig selv, selvom lejligheden bød sig?

Annonce
Så længe det bliver inden for privatsfærens høflighedsregi, er det ikke bare i orden at lyve i ny og næ. Det er påbudt, hvis man vil følge almindelig etikette. Men hvad sker der, når løgnen bliver en samfundsmæssig foreteelse og brud på en indgået tillidserklæring mellem to parter? Altså en løgn for at opnå økono-misk vinding på andres bekostning.

For et par år siden viste en nordisk undersøgelse, at omfanget af forsikringssvindel var langt mere udbredt end hidtil antaget. Faktisk stod det så slemt til, at selskaberne så sig nødsaget til at gå til modangreb på de uærlige forsikringstagere. Siden har politikonsulenterne, der skal afsløre fusk – sådan kaldes de internt i selskaberne, fordi de ofte har en politimæssig baggrund – fået travlt.

Og der er noget at komme efter. Ifølge en rapport fra Rockwool Fonden ligger forsikringssvindelens omfang i Danmark og de øvrige nordiske lande på cirka 10 procent af erstatningsudbetalingerne, svarende til omkring to milliarder kroner årligt alene på forbrugerforsikringsområdet. Omtrent 12 procent af danskerne har gjort sig skyldige i forsikringssvindel. Og tallet er i stigning, melder Bjørn Iversen, leder af Forsikringsoplysningen.

Bernhard Lindholm, der står i spidsen for Danmarks største forsikringsselskab, Trygs, undersøgelsesafdeling, oplyser, at han og hans fem ansatte sparer firmaet for omtrent 35 millioner kroner årligt. Sidste år afsluttede afdelingen hele 300 sager, hvoraf to tredjedele blev vundet i byretten. Og det er rigtig godt, vurderer Bernhard Lindholm, når hele bevisbyrden er pålagt forsikringsselskabet. Strafferammen går op til seks års fængsel, hvilket dog yderst sjældent bruges.

– Forsikringssvindel straffes hårdere end almindeligt bedrageri, fordi den er brud på en aftale baseret på tillid mellem to parter. Når nogle forsikringsselskaber siger, at der ingen svindel er hos dem, er det, fordi de er bange for at skubbe nye kunder fra sig. Det er i hvert fald ikke sandt. Enhver ved jo, at det er de ærlige kunder, som betaler gildet for de uærlige kunder.

Og det er dyrt at afsløre løgn og bedrag. For hver sag, Tryg tager op, er startgebyret 18.000 kroner og opefter. Penge, som firmaet skal hive ind et andet sted, nemlig hos de ærlige kunder. Netop sidstnævnte faktum, at de ærlige betaler for de uærlige, kan godt bekymre Bjørn Iversen, der kalder det "helt urimeligt".

– Forsikringssystemet er et omfordelingssystem, hvor dem med få skader betaler for dem med mange skader, men systemet kræver, at tilliden opretholdes for at kunne eksistere. Den omfattende svindel er farlig, fordi de ærlige kunder på et tidspunkt siger: Vi er til grin. Og så begynder de måske selv at fifle eller falde fra, siger Bjørn Iversen.

På spørgsmålet om, om forsikringsselskabernes profitrate og præmier ikke er for høje, og derfor frister folk til at snyde, svarer både Bernhard Lindholm og Bjørn Iversen benægtende. Førstnævnte slår på, at forsikringsselskaberne ganske enkelt ikke kan overleve særlig længe med underskud, og mener, at præmierne er rimeligt sat. Sidstnævnte forholder sig til svindel som et ultimativt set moralsk spørgsmål, der handler om samfundets opretholdelse.

– Det ville være helt uacceptabelt, hvis alle tog sig selv til rette. Et moderne kompliceret samfund forudsætter, at folk overholder aftaler og har tillid til hinanden, ellers kan man ikke regne med økonomiske kalkuler og andre dispositioner, som holder sammen på et velfærdssamfund. Hvis svindel og bedrag breder sig, og man ikke kan stole på, hvad andre siger, kan det betyde et anarkistisk system, hvor de, der før var ærlige, selv begynder at svindle. Så vil det samfund, vi kender i dag, i sidste ende bryde sammen, siger Bjørn Iversen.

En undersøgelse viser, at der de seneste 20 år rent faktisk er sket et moralsk skred. Af 3000 adspurgte danskere mener hen ved en tredjedel i dag, at det er i orden at snyde lidt ved for eksempel at opgradere en skade, mens de tager afstand fra grovere svindel. For 20 år siden fandt langt flere danskere selv mindre snyd forkasteligt.

– I takt med at moralen forfalder, ser vi en stigning i bedrageriet. Hvis ikke man har en moralsk hæmning, der siger én, at det er forkert, er det kun muligheden for at svindle, som afgør, om man gør det eller ej. Og det er jo bekymrende, siger Bjørn Iversen.

Hvem er så den typiske forsikringssvindler? Ifølge Bernhard Lindholm er det et bredt udsnit af den danske befolkning, fra den sociale taber til direktøren eller familien Danmark. Dog har hele 32 procent af unge mænd mellem 18 og 29 år gjort sig skyldige i forsikringssvindel.

Et fællestræk for dem alle er, at et eller andet i deres liv er gået galt. Måske har de mistet et job, føler sig udslidte, er blevet skilt eller kommet i gæld, og så kan et lille uheld ofte ses som en vej ud af ulykken: Man finder på store falske skader som følge af et lille uheld, fortæller han, for derved at "veksle sine goder til kontanter".

Når det gælder biler, skal forsikringsselskaberne betale gen-erhvervelsesprisen på markedet i dag. Så man kan hurtigt "tjene" mellem 25.000 og 100.000 kroner på at skaffe en bil af vejen, for eksempel ved at gemme den i de svenske skove eller i Polen eller Tyskland og melde den stjålet. Men forsikringsbranchen har kontakter alle vegne, siger Bernhard Lindholm med et skælmsk smil, og det nytter heller ikke at klippe nummerpladerne, fortæller han, for selskaberne skal nok nå frem til ejeren.

Ikke blot er løgnene blevet grovere, folk er også blevet mere påståelige, når de bliver taget i at lyve, bevidner han. Selvom de falske skadesanmeldere føler sig pustet hedt i nakken, trækker de færreste i dag anmeldelsen tilbage. Derfor ender flere sager end tidligere i byretten.

– Lige meget hvor klare beviser vi har, er det meget få, der vil indrømme deres skyld i dag. Der går virkelig langt mellem, at folk vil sige, at de har gjort noget forkert. Så det er mere reglen end undtagelsen, at folk står fast på deres ret og fører sagen helt til retten.

Inden for de seneste tre år har en ny tendens set dagens lys, nemlig et stærkt stigende bedrag inden for personskader. For nylig var et sigende eksempel på mediernes dagsorden. En århusiansk kvinde blev idømt et års fængsel for at have fingeret et bil-uheld, som hun påstod havde givet hende piskesmæld, der er en smertefuld og varig beskadigelse af nakkehvirvlerne. Var bedrageriet lykkedes, havde hun kunnet hæve en livslang erstatning for de påståede varige men.

En tidligere samlever afslørede dog kvinden, der var blevet instrueret af sin søster, som reelt led af piskesmæld. Bernhard Lindholm vidnede i sommer i sagen. Han noterer sig, at siden forsikringsselskaberne for omtrent tre år siden hævede satserne på personskadeforsikringer betragteligt, er de falske skadesanmeldelser steget mærkbart.

Nogle forfalsker dokumenter og forlænger deres sygeperiode eller forhøjer deres indkomst, så de kan få en større erstatning. Andre fortier en kronisk lidelse, når de tegner livs- eller ulykkesforsikring og anmelder den kort efter.

– Det er temmelig nemt at svindle med personskader. Man skal bare finde på skader, som lægerne ikke kan se eller måle, som piskesmæld, uspecificerede rygsmerter eller psykiske lidelser. Hvis personerne har sat sig godt ind i symptomerne, er det jo let at narre lægerne. Men heldigvis har vi adgang til patienternes journaler og kan se, om de tidligere har fået stillet diagnosen eller fået behandling for lidelsen, fortæller Bjørn Iversen.

En anden måde at opdage svindlelystne forsikringstagere er "PC Crash", et forholdsvist nyt computerprogram, der kan rekonstruere færdselsuheld og mulige skader, de kan føre med sig. Og det er et glimrende redskab til at komme snydere i forkøbet, fortæller Bernhard Lindholm.

Bag sin skærm på kontoret i Trygs hovedsæde i Ballerup viser han Kristeligt Dagblad, hvordan han ved at sænke og hæve farten med 20 kilometer kunne afsløre en lastbilchaufførs påståede ulykke som ren og skær hastighedsforeteelse. Samtidig kunne han dokumentere, at den ryglidelse, lastbilchaufføren påstod, han havde pådraget sig ved ulykken, var et fupnummer.

livogsjael@kristeligt-dagblad.dk

Bernhard Lindholm

Født i 1948 i Gimlinge nær Slagelse. Udlært bilmekaniker, læste siden videre på Teknologisk Institut, hvor han tog værkmesteruddannelsen. Arbejdede 10 år som værkfører på private skadesværksteder. I 1982 kom han til forsikringsselskabet Tryg, hvor han de seneste 15 år har beskæftiget sig med svindel. De seneste par år som chef for undersøgelsesafdelingen, der skal afsløre svindel.

DE TI BUD

"Du må ikke vidne falsk mod din næste". Sådan lyder det ottende bud i De Ti Bud, der er at finde i Anden Mosebog kapitel 20 i Det Gamle Testamente. Kristeligt Dagblad sætter fokus på De Ti Bud i en artikelserie. Buddene er sivet ned i kulturens grundvand, hvorfra de gennemsiver vore tankemønstre og grundforestillinger. Hvordan lever vi buddene anno 2005? Hvad betyder de for os? Og hvad kan vi bruge dem til? Med et netabonnement kan seriens artikler læses på www.kristeligt-dagblad.dk.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​