Allan Sørensen |
19. august 2005
Rømningen af Gazas bosættelser skaber splid mellem religiøse og sekulære bosætterne og giver anledning til krise blandt Israels nationalreligiøse befolkning
Indtil for en uge siden har der aldrig været tale om problemer mellem Gazas religiøse og verdslige bosættere. I årevis boede de nationalreligiøse og sekulære bosættere hver for sig i forskellige bosættelser. Og det havde begge parter det godt med. Men rømningen har bragt de to grupper sammen – og det skaber nu gnidninger.
Allerede ved de første bosætterfamiliers ankomst til de midlertidige boliger i Nitzan, nord for Ashkelon, stod det klart, at der var blevet skabt et unødvendigt problem. De israelske myndigheder havde glemt at tage højde for fordelingen af Gazas bosættere i de forskellige huse og lod på den måde religiøse familier flytte ind i boliger side om side med sekulære jøder.
– Jeg må erkende, at vi har begået en fejltagelse med hensyn til indkvartering af de forskellige familier, siger Pnina Hachmon, der er med til at modtage de mange bosætterfamilier i Nitzan- området.
Denne fejltagelse medfører i øjeblikket gnidninger, fordi sekulære og religiøse familier har en meget forskellig livsanskuelse, og fordi de religiøse familier hverken tillader kørsel eller brug af elektriske redskaber på den ugentlige hviledag, sabbat.
– Betyder det, at vi ikke kan komme til stranden om lørdagen, spørger Shuki Gozlan, der bor i den centrale del af nybyggeriet.
Han vil fastholde sin ret til at køre om lørdagen og ved, at det kan skabe problemer, fordi han skal køre gennem nogle af de religiøse familiers kvarterer for at komme ud på hovedvejen. Han vil også fastholde sin ret til at lægge en saftig bøf på grillen fredag aften, hvor de religiøse forbyder at tænde ild.
– Blandingen af forskellige befolkningsgrupper vil helt sikkert skabe problemer, fastslår Shukis kone, Shoshi Gozlan.
I Gaza er de religiøse bosættere til gengæld vrede over det, de kalder for myndighedernes særbehandling af de sekulære bosættere. Myndighederne beskyldes for at tage sig bedre af de sekulære bosættere end de religiøse. Blandt andet fordi de fleste sekulære familier allerede har fået et sted at bo, og mange religiøse familier stadig opholder sig på hotel. I virkeligheden er denne situation et resultat af, at størstedelen af de religiøse bosættere enten har skrevet sig op på listen med midlertidige boliger meget sent, eller at de overhovedet ikke har skrevet sig på.
Situationen er ukendt i Israel, hvor de religiøse og sekulære boligkvarterer for det meste er adskilt fra hinanden. I Jerusalem er det ortodokse Meah Shearim-kvarters gader lukkede om lørdagen. Det samme gælder Har Nof-kvarteret, der er beboet af religiøse sefardiske jøder, lige som enkelte gader i byens Nahlaot-kvarteret også er lukkede om lørdagen, fordi religiøse familier bor på stedet. I disse tilfælde er der ingen problemer med lukningen af gader, fordi sekulære jøder kan finde alternative veje i byen. Og for Jerusalems befolkning er det naturligt for både religiøse og sekulære, at man ikke flytter ind i hinandens kvarterer.
For den nationalreligiøse del af Israels befolkning, der mindst udgør 70 procent af Gazas 8500 bosættere og omkring halvdelen af Vestbreddens 200.000 bosættere, er rømningen en ideologisk lussing.
Den nationalreligiøse drøm om et Storisrael svinder med rømningen af Gazas bosættelser, og ifølge den israelske professor Yosef Salmon, Ben Gurion Universitetet, er rømningen et hårdt slag mod bosætternes religiøse og nationale værdier.
Et slag, der vil kræve en selvransagelse blandt de dele af Israels befolkning, som stadig mener, at Gaza, Sinai og andre dele af den arabiske verden hører til Israel.
Ifølge den israelske analytiker Yair Sheleg fra dagbladet Ha'aretz er rømningen og den ekstremisme, den nationalreligiøse del af befolkningen har nået, de største problemer i øjeblikket. Rømningen presser de nationalreligiøse op mod muren.
– Den største udfordring for de religiøse bosættere er nu at genvinde den oprindelige israelske ånd, siger Yair Sheleg.
– Det omfatter en genoptagelse af den oprindelige zionismes historiske rolle, nemlig en model, der både omfatter jødedom, nationalisme og menneskelige værdier, siger han.
allan@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad