Han slettede europæiske kirkeskel

Efter krigen, i 1949, da verden forsøgte at slikke sine sår, og kirkerne forenede sig i den økumeniske bevægelse for at hjælpe en menneskehed på flugt i Europa, grundlagde broder Roger sit lille broderskab. Syv mænd fra den reformerte kirke kom og gjorde ham selskab, samtidig med at de aflagde løfterne om at leve i fattigdom, cølibat og fællesskab.

Broderfællesskabets opfordring til forsoning mellem mennesker og kristendommens retninger nåede ikke kun ud over Europa, men kom også til de fattige lande i den såkaldte tredje verden. I dag er der oprettet fællesskaber i en lang række lande verden over i alle verdensdele.

Kirkerne i de store internationale økumeniske organisationer tog efterhånden Taizé-bevægelsens inspiration til sig. De melodier som brødre skrev over korte bibelcitater, og som et særkende kunne synges igen og igen, er den dag i dag et af de mest brugte samlingspunkter, når de kirkelige ledere mødes. Således var det Taize-sange, som markerede den katolske og den lutherske kirkes underskrivelse af Fælleserklæring og Retfærdiggørelseslæren i Augsburg i Tyskland på Reformationsdagen, 31. oktober 1999.

Bevægelsens historie er ret simpel. Man tager, ung som gammel, en uges tid til landsbyen Taizé og tilbringer tiden med bøn og sang i et fællesskab med andre. Den inspiration er det meningen, at man skal tage med hjem og lade den sprede sig til sin lokale kirke og andre fællesskaber. I årenes løb er talrige folke- og frikirker begyndt at holde de særlige Taizé-gudstjenester, ligesom de senere års Natkirke i København er inspireret af den simple tankegang. Efterhånden udviklede de store nytårstræf sig også, hvor op til 60.000 unge mødtes for at høre broder Roger tale.

På det sidste var broder Roger tydeligt afkræftet, og brødrene vidste, at han ikke havde langt igen. Han var selv med til at udnævne sin efterfølger, som bliver den 51-årige broder Alois fra Tyskland.

vincents@kristeligt-dagblad.dk