Ny metode skal hjælpe autister

ABA-behandling er en intensiv pædagogisk træning af de processer, som ikke fungerer hos det autistiske barn. Træningen varetages hovedsageligt af en særligt uddannet pædagog, der øver forskellige situationer med barnet. Det kan både være sprog, motorik og leg. Desuden supplerer forældrene med træning i hjemmet.

En af årsagerne til, at metoden aldrig er blevet populær her i landet er, at den især i sin tidlige form virkede meget præget af "kadaverdisciplin".

– De folk, som introducerede metoden i Danmark for 15 år siden, arbejdede meget med både straf og belønning. Det er ren adfærdsregulering, ligesom man kender fra gamle dages kæft-trit-og-retning-skole, forklarer Aage Sinkbæk, informationsarbejder ved Videncenter for Autisme.

Morten Carlsson, formand for Landsforeningen Autisme, stiller sig også kritisk overfor behandlingen.

– Det er et belønningssystem, hvor man arbejder med autisten, ligesom en domptør arbejder med et dyr: Man giver slik og kager, når barnet gør noget rigtigt, siger han.

Joi Bay understreger, at i dag arbejdes der ikke længere med straf, men ros og belønning er stadig er en dominerende del af træningen.

Den intensive træning gør ABA til en dyr behandlingsform. Hvert af de 23 københavnske børn får professionel træning 30 timer om ugen, og desuden skal der inddrages ekstern ekspert to timer hver uge.

– ABA er langt dyrere end de gængse metoder, og der er ikke dokumenteret bedre resultater. Derfor tror jeg, at Københavns Kommune kan komme til at betale dyre lærepenge ved forsøget, siger Morten Carlsson, som dog principielt hilser ethvert tiltag til hjælp velkomment.

Projektleder Henning Damkjær erkender, at behandlingen er dyr, men vurderer, at den måske kan betale sig på langt sigt:

– Det er selvfølgelig billigere at samle handicappede børn i specialinstitutioner. Men vores håb er, at vi kan give børnene nogle sociale kompetencer, så de i fremtiden slet ikke behøver være på en institution.

lee@kristeligt-dagblad.dk

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk

AUTISME

Autisme og de beslægtede handicap skyldes en forstyrrelse i hjernen, som forringer kommunikationsevnen, forestillingsevnen og evnen til at fungere socialt sammen med andre. Det kan ikke helbredes, men personen kan i en vis udstrækning lære at kompensere for sit handicap. Der findes fire diagnoser:

Infantil autisme: Svære sproglige og kontaktmæssige problemer. Barnet er delvis retarderet.

Atypisk autisme: Adskiller sig fra infantil autisme ved et senere begyndelsestidspunkt eller ved, at barnet kun har nogle af de typiske autisme-symptomer. Tilstanden ses ofte ved svær mental retardering.

Gennemgribende udviklingsforstyrrelser: Autistiske træk kombineret med generelle indlæringsvanskeligheder.

Aspergers Syndrom: En mild form for autisme, hvor barnet er normalt begavet og har normalt ordforråd, men afvigende relationer til andre, især jævnaldrende.

ABA

ABA er en forkortelse for Applied Behavior Analysis, på dansk anvendt adfærdsanalyse.

Behandlingen er en intensiv pædagogisk træning af de processer, som ikke fungerer, ud fra to grundprincipper:

1. At fremme ønskelig adfærd og lære autisten at lære af sine omgivelser. 2. At begrænse uønsket adfærd, f.eks. aggressivitet eller mærkelig opførsel.

Træningen foregår dels ved, at barnet og træneren er alene i et særligt rum, dels ved at barnet er sammen med andre børn. I det københavnske projektet går børnene i almindelige daginstitutioner. Netop ud fra ideen om, at autisten skal lære af andre børn.