Fra skoleoprør til hvermandseje

– På min skole kommer kun halvdelen af børnene i dag fra et kirkeligt eller kristent hjem. De resterende er enten ikke-religiøse eller fra andre trosretninger, siger Thorkild Bjerregaard, der fortæller, at flere og flere forældre til tosprogede børn henvender sig til de kristne friskoler for at få en plads.

– Forældre til tosprogede børn kommer til os, fordi de tror, at deres børn kan lære mere her, at der er bedre disciplin og en højere moral og etik end i folkeskolen, siger han.

Det er dog ikke kun elevgrundlaget, der har ændret sig siden starten i 1970'erne. Selvom skolerne stadig i høj grad ansætter lærere og skoleledere, der bekender sig til et kristent grundlag, bruger de kristne friskoler i stigende grad undervisningsmateriale, der minder om det, man bruger i folkeskolen.

De kristne friskoler har i dag både seksualundervisning og Charles Darwin på skoleskemaet.

– Generelt er der rendt meget vand i åen siden 1970'erne. Men når det gælder seksualundervisning eksempelvis, så mener jeg ikke, at de unge kan klare sig ude i samfundet uden at vide de her ting. Men man kan jo undervise i fagene på flere forskellige måder, siger Thorkild Bjerregaard.

revsbech@kristeligt-dagblad.dk

De kristne friskoler

De kristne friskoler blev for de flestes vedkommende dannet i starten af 1970'erne i protest mod den ny folkeskolelov fra 1975, der indførte seksualundervisning i folkeskolerne og samtidig omlagde kristendomsfaget fra et forkyndelsesfag til et kundskabsbaseret fag.

I dag er der 35 kristne friskoler med cirka 5000 elever organiseret i Foreningen af Kristne Friskoler, der blev dannet i 1971. De fleste af skolerne har deres ståsted på kirkens såkaldte højrefløj.