For få dage siden blev Den Armensk Apostolske Kirke i Danmark godkendt af Kirkeministeriet. Det betyder, at en præst ansat af kirken kan foretage vielse med dansk juridisk gyldighed, og at kirkens medlemmer kan trække deres kirkeskat på op til 5000 kroner fra i skat. Menigheden går nu straks i gang med at søge efter en præst, som kan bosætte sig i Danmark og betjene de omkring 1200 armeniere, oplyser menighedsrådsformand Karekin Dickran.
– Vi er glade, fordi det nu er lykkedes at få den officielle godkendelse. Dermed kan vi for første gang få vores egen præst, siger Karekin Dickran.
Indtil nu har menigheden i Danmark gjort brug af en præst fra Sverige, hvor der bor en del flere armeniere end i Danmark. Karekin Dick-ran lægger ikke skjul på, at det har været en hård prøvelse for præsten i de 20 måneder, det tog at få godkendelsen igennem.
– I august 2003 stiftede vi på en generalforsamling officielt den armenske kirke i Danmark. Siden har der været bud efter den svenske præst, fordi vi har haft en del kirkebehov. Det er nødvendigt, at vi nu får en herboende præst til at døbe, gifte og begrave armeniere, og hvad der ellers er brug for i kirken, siger Karekin Dickran.
Den armenske kirke og folkekirken har særdeles tætte bånd. Danske missionsselskaber og armeniervenner har hjulpet under de store massakrer på armeniere begået af osmanniske tyrkere. Missionærerne Karen Jeppe og Maria Jacobsen var begge udsendt omkring 1. verdenskrig og tog sig især af forældreløse børn. Da missionærer i Armenien blev smidt ud, fortsatte det danske hjælpearbejde frem til 1970 i Libanon på børnehjemmet Fuglereden, samt i en flygtningelejr i Grækenland. Karekin Dickran, som i dag har et firma med grafisk design, er selv fra Libanon og er opvokset på Fuglereden.
Omkring fem millioner armeniere er spredt over hele verden. Indvandringen til Danmark begyndte så småt i 1960'erne, og i 1985 kom en bølge af flygtninge fra Iran og Irak på grund af krigen. Senest i midten af 1990'erne var der igen uro i Armenien, og flere flygtede til Danmark.
– Det er først nu med godkendelsen fra Kirkeministeriet, at vi kan begynde at etablere og organisere vores kirke i Danmark, blandt andet med kirkeskat. Fordi menigheden ikke har været særlig organiseret i årenes løb, er en del armeniere blevet døbt i folkekirken. Vi forlanger ikke, at de skal gendøbes af en ortodoks præst, men skal børnene giftes, når de bliver store, er de nødt til at aflægge vidnesbyrd på den armensk-ortodokse tro, siger Karekin Dickran.
Ellers er forholdet til folkekirken særdeles godt. Armenierne bor fortrinsvis i København, hvor man låner Skt. Andreas Kirke. I Århus, hvor man låner Hasle Kirke, og i Odense, hvor Skt. Hans Kirke er stillet til rådighed.
– Vores problem er, at vores medlemmer desuden bor spredt over hele landet, og derfor er det svært at samle menigheden. Det vil vi nu forsøge på med vores egen præst og ved at holde forskellige fester og sammenkomster nogle gange om året, siger Karekin Dickran.
vincents@kristeligt-dagblad.dk
Den armenske kirke
Den armensk-ortodokse kirke regnes for en af verdens ældste fra måske 301, hvor kristendommen blev officiel religion i Armenien efter at være besøgt af disciplene Bartholomæus og Thaddæus. Den armenske kirke har bispesæder nær hovedstaden Jerevan og ved Beirut i Libanon og patriarkater i Istanbul og Jerusalem. Kirken har også et hovedsæde i Wien, som den danske del af den armenske kirke hører under.