Vi ønsker, at de forbliver kristne

– Nogle gange kan aftenandagt godt være en smule kedeligt, siger Magnus, som er kommet forbi for at få en småkage. Men han synes, det er rart at bede til Gud.

– Det er dejligt at have Gud, for han hjælper med problemerne, forklarer Magnus.

Hans forældre kan godt komme i tvivl om, hvor meget han og hans lillebror Kasper kan forholde sig til, så der er visse ting, de først for lov at stifte bekendtskab med senere.

– Kasper har spurgt meget til døden, fordi oldemor og oldefar er døde. Alligevel har vi endnu ikke fortalt ham om fortabelsen og konsekvenserne af ikke at tro. Vi vil ikke gøre ham bange, siger Jette.

Udover at bruge meget tid på kristendommen derhjemme er familien også engagement i den lokale folkekirke og tilknyttet Indre Mission. Alligevel var det var ikke givet, at Kasper og Magnus skulle i kristen friskole. Det var den overfyldte folkeskole i nærheden, der kom til at gøre udfaldet.

– Da Magnus gik i børnehave, var der en masse sager om høje klassekvotienter, og det fik os til at undersøge, hvordan det så ud på de omkringliggende skoler, fortæller Jette.

For hende og Bjarne var det meget vigtigt, at læreren ville have tid til at tage sig af Magnus, som hun beskriver som en lille drømmer.

– Børnehaven fik os til at tage Magnus til ørelægen, fordi de mente, han hørte dårligt. Da vi kom derhen viste det sig, at han hører ganske udmærket. Han er bare i stand til at lukke verden ude.

Derfor faldt valget på den kristne Jakobskole på Frederiksberg, hvor der med en klassekvotient på 14 er god plads til både Magnus og Kasper. Et faktum som betyder næsten lige så meget som det kristne element og den gode skoleleder.

– Og så bliver man ikke mobbet, tilføjer Magnus.

For ham er det eneste irriterende, at skolen ligger langt væk, så han nogle gange skal vente en halv time på bussen. Hans mor er enig i, at den største ulempe er transporttiden. Drengene skal køres til Valby, Frederiksberg og Rødovre, når de skal besøge deres kammerater, og de har ikke særlig mange lokale venner.

Alligevel synes både forældre og børn, at Jakobskolen er en succes og et godt supplement til den kristne opdragelse. Sidstnævnte er indtil videre forløbet uden de store opgør.

– Vi har sagt nej til et par fodboldkampe i kirketiden, og det selvfølgelig ikke noget børnene har jublet over. Men heller ikke det modsatte, fortæller Jette.

– Men vi regner da med, at det med at sætte grænser nok bliver mere udtalt om nogle år, når drengene kommer i puberteten.

Jette synes, det er vanskeligt at beslutte på forhånd, hvor grænserne skal gå til den tid, men hun og Bjarne arbejder, med et glimt i øjet, ud fra devisen "Er det noget, Jesus kan være med til."

Efter deres mening er druk og dans ikke noget for Jesus, men de er klar over, at der en risiko for, at Magnus og Kasper alligevel afprøver det.

– Hvis de gør det, ja så gør de det jo, og så må vi forholde os til det og se på, hvad Bibelen siger om den sag. Det vigtigste for os er, at børnene forbliver kristne, siger Jette, som selvfølgelig accepterer, at børnene kan komme i tvivl om deres tro. Et decideret brud med kristendommen ville hun til gengæld have det meget dårligt med.

– Jeg ville være utrolig ked af det og spekulere på, hvad vi havde gjort forkert, siger Jette og fortsætter:

– Men ethvert menneske skal have frihed til at vælge, og derfor ville jeg respektere det. Ligegyldigt hvad er det stadig mit barn, som jeg elsker.

schelde@kristeligt-dagblad.dk