Sygehuse som kristne institutioner

Storbyen København måtte naturligvis have et alment hospital. Det lå i det, der nu er Kunstindustrimuseet i Bredgade. Men først efter den store koleraepedemi i 1850'erne indså myndighederne, at der måtte sættes voldsommere ind. Så i 1860'erne rejste Københavns Kommunehospital sig uden for fæstningsstadens volde. Kommunen havde taget over.

Men sjovt nok er "kommune" et kristent, latinsk ord, der betegner menighedens fællesskab. Hos os i moderne tid, er det kommet til at betyde fællesskab slet og ret.

Og kommunen indrettede naturligvis en kirke i hospitalet.

Oppe under den grønne kuppel i Kommunehospitalets hovedfløj ligger den yndigste lille byzantinske kirke – for arkitekten Christian Hansen havde arbejdet i Grækenland og selv tegnet en øjenklinik i Athen.

Alle ældre sygehuse har naturligvis kirker eller kapeller.

Efter religionsfrihedens indførelse i 1849 søgte en række nonneordener til Danmark – med henblik på at oprette skoler og sygehuse.

Det var meget vigtige initiativer, der i høj grad pressede de offentlige myndigheder til at videreudvikle det almene sygehusvæsen. København og alle betydende provinsbyer fik et katolsk sygehus.

Men hvad så med personalet på de offentlige sygehuse? Sygepleje i moderne forstand skriver sig tilbage til Krimkrigen og Florence Nightingale i 1850'erne. Men sygeplejersker var ikke bare udearbejdende lønmodtagere. De påtog sig deres arbejde som et kristent kald. De levede i sygeplejeboliger, og det var bestemt ikke velset, at en sygeplejerske giftede sig. Man kunne ikke levere den fornødne pleje, hvis man skulle gå op i egen forfængelighed, familie, mand og børn. Det er et synspunkt, der ligger tæt på det katolske med nonnelivet i tjeneste for næsten.

Socialreformen i 1933 regulerede det offentliges pligter. Staten overtog nu endegyldigt de opgaver, der oprindeligt havde været kirkens. Så langt som det lod sig gøre. Katolske sygehuse findes stadig – og ordningen med sygehuspræster opfattes vel af alle som en både meningsfuld og nødvendig del af et moderne offentligt sygehusvæsen. Og der er ikke nogen tvivl om, hvad sygehuspræster har som opgave, at sørge for, at pleje de lidendes sjæle – og overlade kroppen til de kyndige læger og sygeplejersker, der stadig den dag i dag ved afsluttet uddannelse aflægger deres evige løfter.

livogsjael@kristeligt-dagblad.dk

På sporet af kristendommen

"På sporet af kristendommen" skrives på skift af etnologen Tine Damsholt, litteraten Johannes Nørregaard Frandsen og kirkehistorikeren Carsten Bach-Nielsen. Læsere er velkomne til at komme med kommentarer eller gode ideer til emner til de tre skribenter. Send et brev mærket "På sporet af kristendommen" til Kristeligt Dagblad, att. Liv & Sjæl, Rosengården 14, 1174 København K eller en mail til adressen: livogsjael @kristeligt-dagblad.dk.