Falsk familiepolitik

DEN TYSKE FAMILIEMINISTER har taget initiativ til at danne en Europæisk Alliance for Familier, og det er kun fornuftigt, at den danske familieminister, Carina Christensen (V), bakker op om forslaget. Formålet er at samle viden i Europa om, hvordan familielivet bedst trives i samklang med arbejdslivet.

Men det ligger snublende nært at lade familiepolitik blive til arbejdsmarkedspolitik. I dagens avis gør Carina Christensen da også rede for, at det er en del af projektet. Den slet skjulte dagsorden med familiepolitikken er ikke mindst at sikre, at mange fædre og mødre får lyst til at arbejde uden for hjemmet. Samfundets hjul skal drives rundt, og nu mangler der arbejdskraft. Derfor består familiepolitik ikke mindst i at sikre pasningsmuligheder til børn i alle aldre, så far og mor kan komme på job så hurtigt og så længe som muligt. Men det virkelige problem i Danmark og det øvrige Europa er, at der fødes for få børn. Den udvikling er selvforstærkende. Derfor bør der gøres en ihærdig indsats for at øge fødselsraten. Allerede nu skal der betydelig indvandring til for at holde dansk og europæisk økonomi i gang.

Den sidste europæer dør i år 2960 viser en hypotetisk computerfremskrivning af befolkningsudviklingen bragt i det engelske magasin The Prospect. Den illustrerer, hvor dramatisk Europas befolkningsudvikling tegner sig. Der er ingen let løsning på problemet. Veluddannede mennesker får færre børn, og ikke mindst europæiske kvinder er meget veluddannede. Man kan ikke fortænke dem i at ville udnytte deres uddannelse. Der fødes færrest børn i lande med dårlig adgang til pasning, ikke mindst Italien og Tysk-land. Men selv i Skandinavien, hvor børn kan blive passet døgnet rundt, mens forældrene knokler på jobbet, giver det udbyggede institutionsvæsen ikke nok bonus. Der fødes fortsat for få børn.

En rigtig familiepolitik bør fokusere mindre på at skaffe folk ud på arbejdsmarkedet og mere på, at familierne har det godt. Mange forældre ønsker selv at passe deres børn, mens de er små. Det er stort set umuligt i Danmark, hvor det kræver to indtægter at få økonomien til at hænge sammen. Vi kan lære noget af Frankrig, der har den højeste fødselsrate i Europa. Her modtager familier et skattefradrag, der vokser markant med antallet af børn. Det gør det muligt – i en periode – at leve af een indtægt.

Det er at føre familiepolitik under falsk dække, når politikken først og fremmest har til hensigt at få far og mor væk hjemmefra. Gør man det i stedet økonomisk attraktivt at være familie, for eksempel ved at give klækkelige fradrag i skatten for hvert barn, der fødes, vil det på langt sigt gavne samfundet mest. Stressniveauet vil dale, og der vil blive født flere børn. bjer