Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Hollands imamer venter på uddannelse til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hollands imamer venter på uddannelse

De hollandske politikeres planer om at uddanne imamer i Holland har det problem, at der ikke er taget højde for, hvor lang tid det tager at uddanne imamer, mener Ayhan Tonca, der er leder af CMO, kontaktgruppen for muslimer og regering, der er den største af sin slags i Holland. For eksempel har imamen i den store nye Taibah-moske i Amsterdam, Mohammed Shafiqur Rahman (billedet), studeret i 12 år i hjemlandet Indien. -- Foto: Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

Holland har måtte dæmpe sine forventninger til, hvor hurtigt det kan lade sig gøre at uddanne en ny generation af mere moderate og vestligt indstillede imamer

Hollænderne har et problem med islam, og de har travlt med at løse det. Men de har også måtte erkende, at nogle problemer simpelthen ikke lader sig løse i en fart.

Holland, der traditionelt har været et fristed for religiøs forskellighed, opdagede for nogle år siden, at de muslimske immigranter ikke blev integreret som forventet. Nogle afviste den hollandske tolerance, og hollænderne blev stadigt mere intolerante over for dem.

Bekymringen blev til alarmklokkers kimen i november sidste år, da filmproducenten Theo van Gogh, en kontant kritiker af islam, blev myrdet.

Mordet fik de hollandske politikere op i et nyt og højere gear, og de begyndte blandt andet at tilskynde universiteterne til at uddanne imamer ud fra den teori, at en hollandsk uddannelse ville gøre fredagsbønnernes ledere mere moderate og vestlige. Samtidig håbede man, at det ville sætte dem i stand til at dæmme op for radikale udenlandske prædikanter.

Annonce
Regeringen har besluttet, at der efter 2008 ikke længere kan komme udenlandske imamer ind i Holland.

Nabolande som Frankrig, Belgien og Tyskland overvejer også måder at forme fremtidens muslimske generationer på, men ingen lader til at ville gå så langt som Holland.

– I dag er statsapparatet, politikerne, øvrige politiske aktører og andre aktivt engageret i – på muslimernes vegne – at definere, hvordan man bør opføre sig som muslimsk samfundsborger, mener islameksperten Dick Douwes, leder af det internationale institut for islamstudier i Leiden.

– Nogle hævder endda, at islam burde underkastes en øjeblikkelig oplysningstid for at gøre muslimer i stand til være moderne medborgere, siger han.

Problemet er, at politikernes tidshorisont slet ikke tager højde for, hvor lang tid, det tager at uddanne imamer. Mange imamer helliger flere år bare til at lære arabisk – hvis det ikke er deres modersmål – og til at memorere Koranen.

– Vi har fortalt regeringen, at den her slags ting ikke lader sig haste igennem. Det tager mindst seks til 10 år at uddanne imamer, siger den tyrkisk-fødte Ayhan Tonca, der er leder af CMO, kontaktgruppen for muslimer og regering, der er den største af sin slags i Holland.

Imamen i den store nye Taibah-moske i Amsterdam,Mohammed Shafiqur Rahman, studerede i 12 år i hjemlandet Indien.

– Min erfaring siger mig, at hvis du ikke gør det, bliver imamen til grin, siger han.

Selvom en officiel rapport fra december 2003 sagde, at det ville tage mange år at lancere en fuldstændig imam-uddannelse, besluttede regeringen efter mordet på van Gogh at sætte hastigheden op og bad med kort frist

universiteterne om at præsentere en egnet undervisningsplan.

Amsterdams Vreije Universiteit, VU, der er en privat institution relateret til den reformerte hollandske kirke, vandt statsstøtten på 1,5 millioner euro.

Men kan man uddanne imamer på et protestantisk universitet? Henk Vroom, professor i religionsfilosofi på VU, siger, at adskillelsen af kirke og stat netop forhindrer offentlige universiteter i at gøre det.

– De kan tilbyde arabisk, mellemøst- eller islamstudier, men ikke islamisk teologi, siger han.

Så en kristen institution, hvor der kan undervises i teologi på lige linje med sekulære fag, "er den mulighed, der ligger nærmest", mener Vroom.

Uddannelsen begynder til september. Fakultetet har ansat fire undervisere – to marokkanere, en egypter og en tyrker – til at undervise i islamisk teologi foruden de øvrige kurser i kristendom, sekularisme, vestlig filosofi, samfundsfag og etik.

Muslimske ledere er dog ikke overbevist om uddannelsens værdi. Kort efter at VU blev udvalgt til eksperimentet, meddelte CMO, at de ville oprette deres egen uddannelse af imamer.

– Man kan godt have en universitetsgrad i teologi uden at være imam, siger Tonca fra CMO, og understreger, at de muslimske menigheder i Holland, der primært kommer fra Tyrkiet, Marokko og Surinam, alle har forskellige krav til en imam.

– Man skal lære, hvordan man prædiker i en bestemt moske. Man skal være ac-cepteret i menigheden, ar-gumenterer han.

At importere imamer fra muslimske stater med islamiske universiteter er måske den mest praktiske måde at komme videre nu, så længe de bagefter får intensiv undervisning i det hollandske sprog.

De hollandske universiteter kunne stå for den generelle uddannelse, og muslimske grupper kunne varetage den islamiske del af uddannelsen, mener Tonca.

– Men på langt sigt må målet været et muslimsk uddannelsessystem som de katolske og protestantiske uddannelsessystemer, hvor vi kan uddanne vores egne imamer fra de er 10 år gamle, og til de får deres universitetsgrad, siger han.

At sammensætte en undervisningsplan kan vise sig mindre vanskeligt end at imødekomme muslimernes forventning, der i mange tilfælde vil være baseret på islamisk sharialov, og myndighederne håber, at kurserne vil tilpasse dem til, hvad der i Holland kaldes "samenleving" – ordret oversat at "leve sammen".

– De bliver nødt til at blive bevidste om de aktuelle diskussioner om normer og værdier, den demokratiske adskillelse af kirke og stat, kvinders ligestilling og det (liberale hollandske) syn på homoseksualitet, siger Yassin Hartog, en hollæn-der, der er konverteret til islam og koordinator for foreningen for islam og borgerskab. /Reuters/

udland@kristeligt-dagblad.dk

Oversat af Thomas Skovgaard Pedersen

www

Med et netabonnement kan de tidligere artikler i serien "Frie ord i klemme – Ytringsfriheden i Europa under pres" læses på www.kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​