Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Livstidsdom til van Goghs morder til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Livstidsdom til van Goghs morder

Kommenter Hold mig opdateret

Dom over Mohammed Bouyeri fastslår, at han har vist "en komplet mangel på respekt for menneskeligt liv" ved at "slagte Theo van Gogh på den mest nådesløse måde"

En hollandsk domstol dømte i går formiddag den 27-årige Mohammed Bouyeri til fængsel på livstid for mordet på filminstruktøren Theo van Gogh. I Holland giver en livstidsstraf ingen mulighed for prøveløsladelse.

– Terrorangrebet på Theo van Gogh har udløst en følelse af stor frygt og usikkerhed i det hollandske samfund. Der er kun én passende straf, og det er fængsel på livstid, sagde retsformanden Udo Willem Bentinck, da han læste dommen op.

Dommen fastslår også, at Bouyeri har vist "en komplet mangel på respekt for menneskeligt liv" ved at "slagte Theo van Gogh på den mest nådesløse måde".

Van Gogh, der var kendt for sin sviende kritik af islam og det multikulturelle samfund, blev skudt og fik efterfølgende skåret halsen over, da han den 2. november 2004 cyklede til arbejde i Amsterdam. Angiveligt var det særligt filmen "Submission", der tegner et meget kritisk billede af fundamentalisk islams kvindesyn, som fik vreden til at blusse op over for instruktøren.

Annonce
Bouyeri, der er hollandsk statsborger med marokkansk baggrund, indrømmede straks, at han var skyldig, da retssagen blev indledt for et par uger siden. Han understregede også, at han ville gøre det igen, hvis det han fik muligheden.

– Loven giver mig tilladelse til at hugge hovedet af enhver, som fornærmer Allah og profeten, sagde Bouyeri, der opfordrede til, at han fik lovens hårdeste straf.

Anklagemyndigheden havde også krævet, at Bouyeri fik frataget sine rettigheder til at stemme eller opstille til valg. Det afviste retten dog med den begrundelse, at det er usandsynligt, at Bouyeri, der blankt afviser demokratiet som styreform, nogensinde vil anvende disse muligheder.

Ifølge de internationale medier nikkede Bouyeri blot kort, da dommen blev læst op, hvorefter han gav sin forsvarer hånden og forlod retssalen uden at se i retning af de pårørende til van Gogh, der var til stede. Under de tidligere retsmøder har han sagt, at han ikke har nogen medfølelse med familien.

Mordet på van Gogh har trukket en bølge af uro efter sig i Holland. Der har været en række angreb på moskeer, religiøse skoler og kirker i landet, der ellers har været kendt for sin tolerance og sit frisind. Mange hollændere er begyndt spørge sig selv, om man har ført den rigtige integrationspolitik over for de omtrent en million indvandrere.

upoulsen@kristeligt-dagblad.dk

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​