Den unge præst er både hyrde og ekspert

For 10 år siden var det en udbredt holdning blandt eleverne på Pastoralseminariet, som uddanner teologer til præster, at det ikke kunne være så svært at finde ud, af hvordan man skulle gebærde sig som præst. Men i dag har indstillingen ændret sig totalt. Nu fokuserer de studerende meget på deres praktiske dannelse og de forskellige roller, de kan spille som præst.

Det siger antropolog Cecilie Rubow fra Københavns Universitet, som har undersøgt opfattelser af identitet og autoritet hos kommende og nuværende præster. Hun er på vej med en ny bog om emnet.

– Præsters autoritet er ikke gået tabt, men har ændret sig, siger hun og forklarer:

– Der er kommet nogle nye autoritetsformer, som det tager tid at finde sig til rette i. Men samtidig er der hos de nye præster en stigende bevidsthed om, at man som præst har et repertoire af præsteroller, man kan spille.

Cecilie Rubow opstiller seks grundlæggende roller, præsten kan vælge imellem: Shaman, polemiker, liturg, ekspert, mediator og performer. De første tre roller er traditionelle og passer til fordommen om den ældre, piberygende mandlige præst, som ser sin gerning som et kald og har ry for at være verdensfjern. De tre andre er mere moderne og svarer til billedet af den yngre præst som en stresset, kompromissøgende omsorgsmedarbejder. Cecilie Rubows pointe er imidlertid, at selv om der er en tendens til, at præsten bliver mere ekspert, mediator og performer end tidligere, så vælger de fleste præster at spille en rolle, som kombinerer det traditionelle og det moderne.