Den øverste autoritet er ikke mennesket

Det ubehagelige ved mediernes autoritet er imidlertid, at den er underliggende og ubevidst. Lad os så hellere få nogle synlige voksne, der for eksempel tør vejlede deres børn og unge i et sundt medieforbrug. Det gøres ikke uden at optræde som censor over for især de mindre børn, så der slukkes for programmer, som forældrene synes, er dårlige. Det er bedre med en autoritet, som man i det mindste kan blive vred på, end diffuse slørede autoriteter, som blot løber om hjørner med én.

Personlig autoritet er langt mere end en tillært adfærd. Den kommer indefra. Den har med selvopfattelsen at gøre. Den springer ud af et menneskesyn. Her må vi tilbage til kilderne for at vinde en sund personlig autoritet, når nu den institutionelle ikke står så stærkt længere. Jeg vil i den forbindelse pege på den inspiration, vi kan hente i den kristne grundforståelse af mennesket.

Ifølge denne er mennesket nemlig ikke den øverste autoritet. Det er Gud. Han står over både mig og det barn, jeg er autoritet for som forældre, lærer eller pædagog. Det er ikke en umyndiggørelse af mennesket. Det er en lettelse. Derfor er de menneskelige autoritetsforhold heller aldrig absolutte, for vi skal altid lyde Gud mere end mennesker.

Den gode Gud, som jeg står til ansvar over for, har ordnet menneskelivet sådan, at det leves bedst i spændingen mellem autoritet og frihed. Ikke mindst forældre har til opgave at være gode, synlige autoriteter for deres børn. Men altid med henblik på barnets frihed. Især det lille barn har brug for den tryghed, at en voksen tager hånd om det og leder det frem mod personlig selvstændighed. Derfor kan Bibelen også tale frimodigt om lydighed. Der er nemlig ikke tale om blind lydighed, men om seende lydighed: Forældrene ser børnene som ligeværdige medmenneske, som de for en tid – til barnet bedste – er blevet givet myndighed over. Og børnene ser forældrene som medmennesker, man kan komme til med alt, og om nødvendigt protestere over for, men som har det sidste ord. Det kaldes gensidig respekt.

Hermed har jeg ikke sagt, at bare vi genopdager det kristne menneskesyn, så er alle problemer løst. Men det giver en inspiration, som vil kaste gode frugter af sig.

Carsten Hjorth Pedersen er pædagogisk konsulent i Kristent pædagogisk Institut i Hillerød.