Autoriteten ligger i tøjet

Netop Frank Aaens insisteren på at gå i helt almindeligt tøj tillægger ham stor autoritet. Det mener i hvert fald konsulent og kommunikationsekspert Henrik Byager, der forklarer, at autoritet i høj grad handler om autenticitet.

– Som politiker skal man vise, hvem man er og ikke pakke sig ind i noget tøj, der signalerer noget, som man i virkeligheden ikke står for. Det gennemskuer folk. Det er vigtigt, at man får et entydigt billede af et menneske, for man kan ikke skille tøjet, værdier og holdninger ad. Det er præcis som at bygge et "brand" og et mærke op. Der skal være en sammenhæng, fastslår Henrik Byager.

Han mener, at det er lykkedes for Frank Aaen og de øvrige folketingsmedlemmer for Enhedslisten. Frank Aaen har med sin røde skjorte fundet det faste udtryk, der signalerer "opposition" uden at være ungdommelig eller pjattet. På samme måde forholder det sig med Pernille Rosenkrantz-Theil, der med sit "vilde udtryk" viser, at hun er den, der vil rokke ved de faste rammer og strukturer, siger Henrik

Byager.

– Derfor ville det aldrig gå, at for eksempel Pernille Rosenkrantz-Theil stillede op til en make-over i et ugeblad, hvor hun blev kraftigt sminket og klædt i Chanel-dragt. Det ville i hvert fald skade hende mere, end hvis man bad De Konservatives Connie Hedegaard gøre det samme, vurderer kommunikationseksperten.

Også på den helt modsatte, politiske fløj finder man ifølge Henrik Byager en høj grad af autoritet udtrykt gennem tøjet. Her er det gruppeformand og finansordfører for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, der på grund af sit allestedsnærværende mørke jakkesæt og slips bliver tillagt en høj grad af autoritet.

– Kristian Thulesen Dahl har gjort en fantastisk figur, fordi han har været med til at bygge autoritet op om Dansk Folkeparti. Sammen med Pia Kjærsgaard, Peter Skaarup og Søren Espersen som bagmand har han vendt det anarkistiske, populistiske og ustyrlige til noget kontrollabelt. Kristian Thulesen Dahl har et kontrolleret og pålideligt udtryk og sammen med Peter Skaarup, ligner han en, der kunne være ansat i Den Danske Bank, siger kommunikationseksperten, der mener, at Thulesen Dals tøj sender et klart signal: Her er der intet pjat. Jeg er en dygtig, kontrolleret og magtfuld mand.

Hovedpersonen selv er temmeligt forundret over at være tillagt autoritet gennem sit tøj. Særligt fordi han ikke selv lægger den store energi i sit tøjvalg.

– Men jeg har det bare bedst med at have slips og jakkesæt på, når jeg er på Christiansborg. Og hvis jeg skal forhandle om finansloven, så er det det tøj, der skal til. Men jeg tænker ikke bevidst over, at nu skal jeg se ud på en bestemt måde, fordi det burde jeg gøre, siger gruppeformanden og afslører, at partikollegerne – inklusiv partiets formand – ofte opfordrer ham til at gå mere afslappet klædt.

– Ja, faktisk særligt Pia Kjærsgaard. Så lyder det: "Kristian, skulle du nu ikke tage noget mere afslappet på? I hvert fald noget mest lyst. Nu er det jo ved at være sommer". Men jeg kan højst tvinge mig selv til at gå i kortærmet skjorte og løse bukser i et døgns tid, når jeg er inde på Christiansborg, så er det slut. Jeg har det altså bedst i jakkesættet, fortæller gruppeformanden og afslører, at smagen for habitten allerede foldede sig ud i gymnasietiden. Til gymnasiefester troppede han gerne op i jakke og bukser med pressefolder, når klassekammeraterne havde slidte cowboybukser på.

Men på trods af at flere politiske iagttagere har konstateret, at Dansk Folkeparti i sin politik er ved at nærme sig eksempelvis Socialdemokraterne, er der ifølge Henrik Byager alligevel en markant forskel på netop de to partier. Påklædningen.

– Socialdemokraterne har i tøjet generelt meget svært ved at finde et naturligt udtryk udadtil. I hvert fald samlet set. Hvis socialdemokrater går i alt for mørkeblå habitter, er der mange af deres vælgere, der vil sige fra. På den anden side set er der mange, der vil mene, at de ikke er seriøse nok, hvis de bliver for løsslupne i deres påklædning. Derfor lander de på de der dødssyge grønne og vinrøde vindjakker, som man altid ser Hans Jensen fra LO og Poul Nyrup Rasmussen i, siger Henrik Byager.

Dog mener Henrik Byager, at det mest interessante autoritetstab i den politiske verden siden Anden Verdenskrig fandt sted, da den tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) cyklede rundt i en for lille cykelhjelm.

– Det hænger sammen med, at der i manøvren kom noget dybt manipulerende, fortænkt og uægte over det. Man kan næsten fornemme, hvordan panikken havde bredt sig i de socialdemokratiske kredse, for kunne en statsminister overhovedet tillade sig at køre rundt uden cykelhjelm? Derfor fandt man den første og den bedste og altså en i forkert størrelse, og så blev hele situationen uægte. Autenticiteten udeblev, og det overskyggede fuldstændigt det, cykeldemonstrationen handlede om, nemlig atomprøvesprængninger. Derfor mistede Poul Nyrup autoritet, vurderer Henrik Byager – en vurdering, som den tidligere statsminister imidlertid ikke ønsker at kommentere.

Derimod har Danmarks nuværende statsminister haft held og dygtighed til at finde den rette statsminister-stil, mener Henrik Byager.

– I dag kan man kun kalde to billeder af Anders Fogh Rasmussen frem. Ét, hvor han er i løbetøj, og ét hvor han har sit mørke jakkesæt på. Det er et af de bedste eksempler på, hvordan du kan sende signaler med tøj. At blive fotograferet i løbetøj sender fantastisk mange positive signaler om styrke og vitalitet, at du kan tage hånd om dig selv. Det mørke jakkesæt afspejler, at her er en mand, der skal træffe vigtige beslutninger. Det er kontrolleret, det er afdæmpet, det er godt, fastslår Henrik Byager. For den mangeårige politiske journalist på Christiansborg, Kaare R. Skou, der fra 1982 først arbejdede for Radioavisen og fra 1989 for TV 2, er det naturligt, at autoriteten også kommer til udtryk i tøjet. Han fortæller, at der er særligt to politikere, som er altid er velklædte.

– Hvis man ikke helt ved, hvordan man går ordentligt klædt, skal man som mand blot kigge på Ole Stavad. For kvindernes vedkommende drejer det sig om Pernille Rosenkrantz-Theil. De har altid det rigtige tøj på. Det er ikke fordi, de går voldsomt dyrt klædt, men de kan sætte de rette farver og stilarter sammen. Det er der mange politikere og journalister, der har observeret herinde, siger Kaare R. Skou, der i dag er politisk redaktør på TV 2. Han afviser derudover, at man taler meget om politikernes tøj.

– Det er kun, hvis der er enkelte smuttere, som har været fremme i pressen. Man talte for eksempel meget om, at Enhedslistens Keld Albrechtsen en varm sommerdag havde taget shorts på. Eller da den socialdemokratiske Lene Bro i 1967 troppede op Folketingets talerstol iført hotpants og lange hvide støvler, vakte det furore. Men ellers tror jeg, at de fleste politikere slet ikke går så meget op i påklædningen, siger Kaare R. Skou.

Tilsyneladende heller ikke Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl, der dog glæder sig over at være blevet udråbt til en autoritet gennem tøjet.

– Det kan kun være tilfredsstillende, at man ofte gør noget, der i analyser bliver udråbt til en strategisk og gennemtænkt genialitet, selvom man i virkeligheden slet ikke har tænkt over det. Måske skulle jeg i mit næste liv blive politisk analytiker, for det må da være fantastisk at vide noget om folk, før de selv gør det, smiler Kristian Thulesen Dahl.

loewendahl@kristeligt-dagblad.dk