Vesten må også se indad

At det er kommet så vidt, at radikale muslimske grupper dræber muslimer og andre civile i Irak og andre steder i verden, er til dels det muslimske samfunds egen skyld, mener hun.

– Radikaliseringen af de islamistiske grupper er ikke blevet mødt med et tilsvarende svar, der fordømmer politisk vold, fra de øverste islamiske autoriteter. De religiøse institutioner har ikke formået at overbevise dem, der danner al-Qaedas hær, om at deres handlinger er i modstrid med islam. De nye islamister har tiltaget sig retten til selv at fortolke islam uden for det etablerede hierarki, siger hun og peger på, at der både i Storbritannien, resten af Europa og den muslimske verden er brug for, at de religiøse autoriteter tager ansvar for den udvikling og forsøger at rette op på den gennem aktiv uddannelse af de yngre generationer.

Det er netop denne tilgang, premierminister Tony Blair har valgt at fokusere på efter 7. juli-angrebene sammen med introduktion af ny anti-terrorlovgivning. Omvendt har han hårdnakket afvist enhver forbindelse mellem bombeangrebene på London og det britiske engagement i Irak. Havde det ikke været for Irak og Afghanistan, havde terroristerne fundet en anden undskyldning, argumenterer han.

Maha Azzam giver ham delvist ret, men peger samtidig på, at Vesten er nødt til at regulere sin udenrigspolitik, hvis den ønsker aktivt at gøre en indsats for at bekæmpe terrorisme.

– Det er sandt, at terrorismen henter inspiration fra krigene i Afghanistan og Irak, men også fra andre konflikter såsom Kashmir, Palæstina og den første Golfkrig. For muslimer er enhver vestlig indblanding i den muslimske verden en ny kilde til vrede og ydmygelse, siger hun.

– At udfordre terrorismen kræver både et teologisk svar, som kun det muslimske samfund kan levere, og et politisk svar, som Vesten kan give gennem sin udenrigspolitik. Der er en grænse for, hvor meget de muslimske samfund kan opnå gennem dialog og uddannelse. Hvis man vil underminere ekstremisme, må man arbejde på at løse og dermed fjerne den grundlæggende årsag, siger hun.

– En mere balanceret holdning til Israel-Palæstina-konflikten samt en tilbage-trækning fra Irak vil være med til at underminere de ekstremistiske gruppers støtte i befolkningerne, siger islamforskeren.

Derudover må Vesten støtte reformer og demokratisering i den muslimske verden, mener Maha Azzam, fordi det kan være med til at fjerne den utilfredshed med de eksisterende korrupte regimer, som er helt grundlæggende for, at de radikale grupper kan finde støtte til terrorangreb ude og hjemme.

– De elementer i den muslimske verden, der støtter denne type politisk vold, gør det på grund af vrede mod politiske systemer, der ikke har formået at levere resultater; økonomisk og politisk. Disse mennesker ville sandsynligvis tiltrækkes af en hvilken som helst politik, der afviser det etablerede system.

Netop derfor er "de friheder, som for eksempel demokratiet, der eksisterer i Vesten, det bedste våben i kampen mod terrorismen", påpeger hun.

– Islamisterne ønsker demokrati, fordi det er deres bedste garanti for at få magten, og de ved, at det vil give bagslag, hvis de efter at have vundet magten, afskaffer demokratiet. Stemmer befolkningerne for en islamisk stat, bør dette dog respekteres. Det kan fungere – se på Tyrkiet. Det positive vil være, at islamisterne vil være tvunget til at gå i dialog med Vesten, siger hun.

rodgers@kristeligt-dagblad.dk