Så er det forældrenes tur til at få

Det fjerde bud i Det Gamle Testamente er: "Ær din far og din mor", og at behandle andre, som man gerne selv vil behandles, er Thyra Franks motto. Med det som ledesnor har hun revolutioneret måden at drive plejehjem på, vundet adskillige priser og set "Lotte" udnævnt som "flagskibet inden for plejehjem".

Hvad kan hun fortælle os om buddet, der pålægger os at ære vore gamle? Hvordan gør vi det i dag? Kender vi overhovedet til begrebet? Eller er det snarere nytte – og manglen på samme – vi i dag forbinder med gamle mennesker, når de ikke længere er med til at holde samfundshjulene i gang og ikke kan klare sig selv?

Hvorfor skal man ære sin far og mor?

– Fordi vores forældre har givet os livet. Det er dem, vi er rundet af; de har givet os den moral, som vi siden har gjort til vores egen og lever efter. Far og mor er for mig synonym med den ældre generation, og de har gjort landet til det, det er i dag.

– Mange voksne børn kan ikke tilgive forældrene deres fejl. Men når man bliver så gammel, at man ikke længere kan klare sig selv, er det på høje tid at tilgive. Så er det forældrenes tur til at få. Mange glemmer alt det gode, de fik, mens de husker det dårlige. Men det er jo tilladt at luge ud i det bed, man fik, og beholde resten, siger Thyra Frank, der i dag er 53 år.

Da hun for 17 år siden blev tilbudt lederjobbet på plejehjemmet "Lotte", var hun i gang med en karriere som sygeplejerske og ville oprindeligt kun blive i syv måneder. For hun ville, som hun siger, ikke "gå i stå" på et plejehjem.

– Men jeg begyndte at tænke over, hvordan jeg egentlig selv ville have det, hvis jeg kom på plejehjem. Jeg bad alle fra personalet skrive, hvordan det plejehjem, de kunne tænke sig at bo på, skulle være. Deres 25 papirer blev simpelthen vores manual og har været det siden.

– Noget af det vigtigste, vi kom frem til, var, at folk skal have lov at fortsætte deres måde at leve på, som de har været vant til hjemmefra. De skal kunne være lige så forskellige som ude i det virkelige liv. Vores fornemmeste opgave her er at bedømme, ikke at fordømme.

– Det, jeg selv frygter mest, hvis jeg en dag kommer på plejehjem, er velmenende personale, der får den idé, at jeg skal på slankekur. Hvis jeg ser ud, som jeg gør, er det jo nok, fordi jeg selv har valgt det, siger Thyra Frank, der allerede går rundt med en seddel i lommen med ønsker om smør, brun sovs og mayonnaise.

Netop mad spiller en central rolle på "Lotte". Mens vi taler sammen, breder en liflig duft af hjemmelavede frikadeller sig fra det tilstødende køkken, som Københavns Kommune i 1996 ville lukke i forbindelse med en omlægning til stordrift. Efter en stædig kamp lykkedes det dog at beholde køkkenet, der med sine brune flisevægge, gaskomfurer og åbne rør giver mindelser om tidligere tider.

– Køkkenet er hjemmets hjerte. Det er herfra, varmen og duftene breder sig, og den gode hjemmelavede mad bliver til. Der tales om stordrift og effektivitet, men man glemmer, at for de ældre er måltiderne faktisk dagens højdepunkt, siger Thyra Frank, der lidt efter bliver kaldt ud for at smage på sovsen.

Der serveres ikke bare gedigen dansk mad på "Lotte", men også øl og vin til alle måltider. Og det er tilladt at få en portvin eller Bailey – eller tre – om aftenen "til at sove på". Til gengæld bruger stedet ingen sovemedicin. Det bedste sovemiddel er gode oplevelser, frisk luft, dans og hygge, mener Thyra Frank.

I går var der grillaften i haven, og i aften kommer – som på alle tirsdag aftener eller på fødselsdage – en musiker og spiller op på klaveret. Så bliver der sunget og danset til sent om aftenen, fortæller Thyra Frank.

– De fleste tror, at forelskelse og kærestesorg kun er forbeholdt unge. Men sådan er det ikke. Hvis man giver plads for det, trives både kærlighed og jalousi også i alderdommen. Hvor mange gange har jeg ikke set beboere finde sammen og måske senere gå fra hinanden igen, fordi en ny dukkede op, mens andre er flyttet sammen på værelserne.

– Når der kommer gæster, hejser vi flaget, og det gør vi også, når årets nye kartofler ikke koster mere end 100 kroner kiloet. Der er altid en anledning til at fejre noget. Vi kender ikke dagen i morgen, så vi tror på et liv før døden. Hvilket naturligvis ikke hindrer os i at have en tro her, siger plejehjemslederen, der har både en buddhist, en katolik og en muslim ansat.

For fem år siden blev både Thyra Frank og plejehjemmet "Lotte" landskendt, da plejehjemmet, som ejes af OK-Fonden, skulle lukkes. Det lukningstruede hjem fik stor mediebevågenhed, og den folkelige opbakning blev så stor, at stedet overlevede.

På plejehjemmet "Lotte" bærer personalet ikke kitler og har ikke noget personalerum, men sidder sammen med beboerne. Huskat-ten Kissi, også kaldet Lækker eller Muttemis, kommer kælent hen og lægger sig i en solplet på gulvet. Hjemmets hund hedder Josefine og holder til i husets to øverste etager.

På personaletoilettet i kælderen hænger et citat af Søren Kierke-

gaard, som personalet således dagligt får indprentet. Det handler om at møde den, man skal hjælpe, lige der, hvor han selv er. Ellers bliver hjælpen arrogance og et forsøg på at få beundring snarere end at give med ydmyghed.

"Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd", starter et andet citat af K.L. Løgstrup. De to citater sammenfatter meget godt stedets ånd, fortæller Thyra Frank. Hendes vision er at give noget af det tilbage, som blev givet hende selv. Taknemmelighed er den grundfølelse, hun arbejder og lever ud fra.

– Jeg er selv vokset op i Gammel Skørping nær Rold Skov, en lille landsby med 70 indbyggere, hvor der var højt til loftet og respekt for forskellighed. Jeg kommer fra et hjem, der ikke var rigt på penge, men på gavmildhed, og hvor vi børn følte os enestående og værdifulde. Jeg lærte, at man først giver til dem, der ikke selv kan tage. Nu vil jeg give noget af det tilbage, som jeg har fået.

Thyra Franks far, der var degn og underviste i landsbyskolen, døde for otte år siden. Da hendes mor, som er 90 år, ikke længere kunne klare sig alene, blev et værelse ryddet hos Thyra Frank og hendes mand. Hver dag tager hun med datteren på arbejde.

– Det er dejligt at have min mor her. Hun husker ikke så godt, men har sine veninder her, der fortæller hende de samme historier tre gange om dagen med nyhedens interesse hver gang. Hvis hvert eneste minut er godt, bliver det også en god dag, selvom man ikke kan huske.

– Hvad der er rigtigt for os, er jo ikke nødvendigvis rigtigt for andre. Selvom jeg for eksempel aldrig selv har røget, skal jeg forstå, at der for andre kan være stor nydelse og tryghed i det.

Tidens store svøbe er ifølge Thyra Frank, at der tales og skrives en masse om kvalitet, mens den støt daler, fordi ingen er sammen med de ældre. Sygeplejefaget, som hun ellers er stolt af, et blevet et kontorfag, mener hun. Og hun undrer sig stadig over, at plejehjemmet "Lotte" blev berømt for noget, der burde være selvfølgeligt: at jo mere man giver, jo mere får man igen.

– Mursten og fine handleplaner er blevet det vigtigste, mens man overser de mennesker, det hele handler om. Det er trist, at stedet her er noget særligt. Jeg drømmer om den dag, hvor "Lotte" bare er ét blandt mange plejehjem. Mit arbejde er som at kaste sten ud i vandet. Så håber jeg bare, ringene spredes.

– Inden for ældreplejen bliver folk ofte opfordret til at holde sig i gang, motionere og være aktive til det sidste. Man ser tiltag som ergoterapier, fysioterapier, varmtvandsbade, massage og træningstilbud, men man glemmer at sætte det enkelte menneskes ønsker og behov i centrum, siger Thyra Frank.

– Mange gamle mennesker er et sted i tilværelsen, hvor de vil have lov til bare at reflektere over det liv, der var. Måske vil de sidde og kigge ud ad vinduet, drikke portvin og spise chokolade. Der er en tendens til, at ældre får lirket ungdomskulturen ind ad bagdøren med en masse fine tiltag, men det er ikke alle, der bryder sig om det.

Først for tre år siden fik plejehjemmet elevator, toilet og bad findes der kun syv af, men Thyra Frank garanterer, at alle beboerne sidder på toiletsædet flere gange om dagen i stedet for at få en ble på. Og bad kan de få, når de selv har lyst.

Det er tilladt for både personale og beboere at invitere pårørende til at spise gratis med. Og vil familiemedlemmer overnatte på stedet, er der også råd for det. Hvert år tager hele plejehjemmet på ferie med personale og alles respektive familier, der har lyst.

– De pårørende er generelt flinke til at komme på besøg og deltager flittigt i stedets liv. Jeg tror, det er, fordi de kan mærke,at deres forældre trives her. Derfor får de ikke dårlig samvittighed, når de kommer.

Ovennævnte er Ellen Keller et godt eksempel på. Den åndsfriske 90-årige beboer får ofte både opringninger og besøg af sin søn og datter, fortæller hun.

– Vi har meget tætte familiebånd hos os, og de er ikke blevet løsere med årene, siger hun.

På spørgsmålet om, hvad det vil sige at ære sin mor og far, svarer den 90-årige:

– Det er vel at takke for det, man har fået. Når jeg ser mine børn og børnebørns gode liv i dag, deres gode uddannelser og arbejde og deres kærlige familieliv, takker de mig. Men mest af alt betyder deres nærvær noget. Jeg kan da stadig savne mine børn noget så forfærdeligt.

livogsjael@kristeligt-dagblad.dk

Thyra Frank

53 år, født i Gammel Skørping nær Rold Skov i Nordjylland. Hun er uddannet sygeplejerske og har været leder af plejehjemmet "Lotte" i 17 år. Hun er en ivrig debattør og foredragsholder og har deltaget i adskillige konferencer. I maj 2002 fik hun Ældre-sagens Pris for kampen for svage ældre. En måned senere modtog hun Kirsten Stallknecht Prisen til fremme af ytringsfrihed. I 2003 blev hun tildelt Venstres Friheds-pris for kampen for ældres frihed.

De TIBUD

"Ær din far og din mor." Sådan lyder det fjerde bud i De Ti Bud, der er at finde i Anden Mosebog kapitel 20 i Det Gamle Testamente. Kristeligt Dag-blad sætter fokus på De Ti Bud i en artikelserie. Buddene er sivet ned i kulturens grundvand, hvorfra de gennemsiver vore tankemønstre og grundforestillinger. Hvordan lever vi buddene anno 2005? Hvad betyder de for os? Og hvad kan vi bruge dem til?

Med et netabonnement kan seriens artikler læses på www.kristeligt-dagblad.dk