Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Kundskabens have og læringens indkøbscenter til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kundskabens have og læringens indkøbscenter

De nyeste dele af Syddansk Universitet er bygget i direkte modstrid med den oprindelige arkitektoniske idé om et bevidst anti-autoritært universitet. Det nye ideal er et knejsende firma-domicil. Her ses arkitekten Henning Larsen og skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller foran en af de nye universitetsbygninger i 1999. -- Foto: Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

AUTORITET I ARKITEKTUR Pædagogikkens historie er mejslet i mursten og beton, siger skolehistorikeren Ning de Coninck-Smith. Hun mener, at bygningers arkitektur tegner et tydeligt billede af skiftende tiders syn på undervisning og lærerautoritet

Fra gammel tid er universiteter blevet bygget, så de fremstår som lærdommens templer med majestætiske porte og højloftede sale, hvor en studerende kan føle sig lille og ydmyg over for professoren og den videnskabelighed, han repræsenterer. Men i 1971 opførtes et nyt universitet i Odense, tegnet af Knud Holscher og Svend Axelsson, som skulle signalere lighed og demokrati og derfor ikke havde én hovedindgang, men mange forskellige døre. 30 år senere fik universitetet imidlertid alligevel en majestætisk hovedindgang i forbindelse med byggeriet af et nyt kongrescenter.

Historien om bygningen og ombygningen af Syddansk Universitet i Odense bruger skolehistorikeren Ning de Coninck- Smith fra Danmarks Pædagogiske Universitet som eksempel på den arkitektoniske udvikling, som har fundet sted inden for skoler, universiteter og andre undervisningsinstitutioner: Først var de fyldt med autoritet, så blev autoriteten bevidst fjernet – og nu vender den tilbage, men på en ny måde.

– Det antiautoritære universitet blev stik imod den oprindelige idé bygget om til et vidensparnas. Forbilledet har dog ikke været fortidens kirke-inspirerede arkitektur, men de moderne firma-domiciler, som store koncerner bygger op. Dermed er de med til at sende et signal om kommercialiseringen af vidensproduktionen, forklarer hun.

Annonce
Ning de Coninck-Smith arbejder i øjeblikket på et forskningsprojekt om, hvordan skoler og institutioners arkitektur afspejler forskellige perioders syn på børn og undervisning. Projektet har titlen "Ej blot til lyst", idet pointen er, at bygningerne altid er blevet bygget op ud fra en bestemt pædagogisk hensigt – ikke bare for sjov.

– Den moderne barndom er et meget materielt projekt, og de rum, som den foregår i, spiller en væsentlig rolle, men man kan sige, at i velfærdssamfundet er barndommen mejslet i mursten og beton, konstaterer hun.

Går man tilbage til midten af 1800-tallet i København, finder man den såkaldte panoptikon-skole, som for eksempel Sølvgades Skole er et eksempel på. Skolens arkitektur er inspireret af kirkebyggeri, symmetrisk opbygget og indrettet, så drenge og piger kan holdes adskilt, og så skoleinspektør og lærere kan holde øje med børnene.

Dengang var det endnu langtfra alle børn i byen, der gik i offentlige skoler, og på landet skal vi helt frem til 1950'erne, før alle børn gik i skole hver dag, påpeger Ning de Coninck-Smith.

– I årene 1875-1900 blev der bygget 25 skoler i København med henblik på at udgøre et andet og bedre hjem for arbejderklassens børn. De skoler var omkranset af et højt hegn. Ikke for at holde børnene inde, men for at holde de forældre væk, som kom og krævede deres børn hjem for at passe de små søskende. Målet var helt bogstaveligt at omdanne lusede arbejderunger til gode samfundsborgere, og derfor spillede ikke alene overvågning af børnene, men også hygiejne og sundhed en rolle i arkitekturen, fortæller hun

I 1930'erne blev der mange steder i landet bygget såkaldte aula-skoler i mere funktionalistisk stil, men arkitekturen var fortsat indrettet til renlighed og overvågning. Og pædagogisk set var klasseundervisning med en lærer ved et hævet kateder og børnene siddende ved tomandspulte dominerende frem til 1960'erne.

Mere fleksible skoler begyndte dog at vise sig. For eksempel friluftsskoler, som lagde op til, at undervisningen kunne foregå både ude og inde, og i 1970'erne de såkaldte åbent plan-skoler, hvor væggene mellem klasseværelserne var erstattet af mere løse adskillelser. I denne periode forsvinder også det hævede kateder – et symbol på, at læreren ikke længere skulle være en ophøjet autoritet. Det er i denne periode, at ønsket om lighed og demokrati for alvor udtrykkes i arkitekturen. Både i skolebyggeriet og også i universiteternes arkitektur.

Fremtidens skole markerer imidlertid en ny udvikling, konstaterer historikeren. Hun henviser blandt andet til Trekroner Skole uden for Roskilde, som for nogle år siden vandt en arkitektkonkurrence om netop at skabe fremtidens skole. De lave, spredte bygninger omkring en meget ambitiøs skolegård kaldet "Kundskabens Have" skal sende signaler om en skole, hvor læreren er blevet til en vejleder, men hvor alle former for læring er vigtig.

– Man kan sige, at fremtidens skole genindfører autoriteten, men på en dialogbaseret måde. Det handler ikke om respekt for læreren, men for læringen. Og det handler om at træne og stimulere alle sanser, forklarer Ning de Coninck-Smith, som sammenligner Trekroner Skoles arkitektur med en bondegård.

Et helt andet bud på fremtidens skole er den også nyopførte Hellerup Skole, som er bygget op med en monumental trappe og indrettet helt uden klasseværelser, men også med en legeplads, der henvender sig til alle sanser. Arkitekturen lægger op til, at hver enkelt elev har sit personlige læringsprincip. Her ser Ning de Coninck-Smith en parallel til et moderne indkøbscenter, hvor hver enkelt går ind og forsyner sig fra hylderne med det, som dækker deres personlige behov.

– Det er et på mange måder fantastisk, men også besynderligt skolebyggeri, hvor eleverne har svært ved at finde sig hjemme. Men der er ingen tvivl om, at det er en skole skabt med høje ambitioner og et ønske om at give viden og læring status, siger hun.

Sådan har skoler og andre uddannelsessteder udviklet sig fra kirkeagtige lærdomstempler over indhegnede hygiejneanstalter og lighedsskabende vidensfabrikker til moderne sansehaver og indkøbscentre for viden og læring. Men det karakteristiske har altid været, at danske skoler blev bygget ud fra de voksnes dagsorden.

– Syd for Kongeåen har man i langt højere grad bygget skolerne, så de ser "barnlige" ud. Herhjemme har holdningen været, at man ikke kan bygge skole på barnets præmisser, når der skal tages hensyn til pædagogik, økonomi, hygiejne og brandmyndigheder, siger Ning de Coninck-Smith

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock