Kundskabens have og læringens indkøbscenter

– Den moderne barndom er et meget materielt projekt, og de rum, som den foregår i, spiller en væsentlig rolle, men man kan sige, at i velfærdssamfundet er barndommen mejslet i mursten og beton, konstaterer hun.

Går man tilbage til midten af 1800-tallet i København, finder man den såkaldte panoptikon-skole, som for eksempel Sølvgades Skole er et eksempel på. Skolens arkitektur er inspireret af kirkebyggeri, symmetrisk opbygget og indrettet, så drenge og piger kan holdes adskilt, og så skoleinspektør og lærere kan holde øje med børnene.

Dengang var det endnu langtfra alle børn i byen, der gik i offentlige skoler, og på landet skal vi helt frem til 1950'erne, før alle børn gik i skole hver dag, påpeger Ning de Coninck-Smith.

– I årene 1875-1900 blev der bygget 25 skoler i København med henblik på at udgøre et andet og bedre hjem for arbejderklassens børn. De skoler var omkranset af et højt hegn. Ikke for at holde børnene inde, men for at holde de forældre væk, som kom og krævede deres børn hjem for at passe de små søskende. Målet var helt bogstaveligt at omdanne lusede arbejderunger til gode samfundsborgere, og derfor spillede ikke alene overvågning af børnene, men også hygiejne og sundhed en rolle i arkitekturen, fortæller hun

I 1930'erne blev der mange steder i landet bygget såkaldte aula-skoler i mere funktionalistisk stil, men arkitekturen var fortsat indrettet til renlighed og overvågning. Og pædagogisk set var klasseundervisning med en lærer ved et hævet kateder og børnene siddende ved tomandspulte dominerende frem til 1960'erne.

Mere fleksible skoler begyndte dog at vise sig. For eksempel friluftsskoler, som lagde op til, at undervisningen kunne foregå både ude og inde, og i 1970'erne de såkaldte åbent plan-skoler, hvor væggene mellem klasseværelserne var erstattet af mere løse adskillelser. I denne periode forsvinder også det hævede kateder – et symbol på, at læreren ikke længere skulle være en ophøjet autoritet. Det er i denne periode, at ønsket om lighed og demokrati for alvor udtrykkes i arkitekturen. Både i skolebyggeriet og også i universiteternes arkitektur.

Fremtidens skole markerer imidlertid en ny udvikling, konstaterer historikeren. Hun henviser blandt andet til Trekroner Skole uden for Roskilde, som for nogle år siden vandt en arkitektkonkurrence om netop at skabe fremtidens skole. De lave, spredte bygninger omkring en meget ambitiøs skolegård kaldet "Kundskabens Have" skal sende signaler om en skole, hvor læreren er blevet til en vejleder, men hvor alle former for læring er vigtig.

– Man kan sige, at fremtidens skole genindfører autoriteten, men på en dialogbaseret måde. Det handler ikke om respekt for læreren, men for læringen. Og det handler om at træne og stimulere alle sanser, forklarer Ning de Coninck-Smith, som sammenligner Trekroner Skoles arkitektur med en bondegård.

Et helt andet bud på fremtidens skole er den også nyopførte Hellerup Skole, som er bygget op med en monumental trappe og indrettet helt uden klasseværelser, men også med en legeplads, der henvender sig til alle sanser. Arkitekturen lægger op til, at hver enkelt elev har sit personlige læringsprincip. Her ser Ning de Coninck-Smith en parallel til et moderne indkøbscenter, hvor hver enkelt går ind og forsyner sig fra hylderne med det, som dækker deres personlige behov.

– Det er et på mange måder fantastisk, men også besynderligt skolebyggeri, hvor eleverne har svært ved at finde sig hjemme. Men der er ingen tvivl om, at det er en skole skabt med høje ambitioner og et ønske om at give viden og læring status, siger hun.

Sådan har skoler og andre uddannelsessteder udviklet sig fra kirkeagtige lærdomstempler over indhegnede hygiejneanstalter og lighedsskabende vidensfabrikker til moderne sansehaver og indkøbscentre for viden og læring. Men det karakteristiske har altid været, at danske skoler blev bygget ud fra de voksnes dagsorden.

– Syd for Kongeåen har man i langt højere grad bygget skolerne, så de ser "barnlige" ud. Herhjemme har holdningen været, at man ikke kan bygge skole på barnets præmisser, når der skal tages hensyn til pædagogik, økonomi, hygiejne og brandmyndigheder, siger Ning de Coninck-Smith

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk