Både inden for kristendommen og andre religioner er der fremgang for de menigheder, som bygger på en enkelt prædikants gennemslagskraft
Karismatiske, religiøse ledere tiltrækker danskerne som aldrig før. Det sker, fordi mange mennesker savner en person, som de kan se op til uden forbehold. Og eftersom folkekirken sjældent tilfredsstiller dette behov, giver det andre kirkesamfund og trosretninger med mere utvetydige lederfigurer vind i sejlene.
Det vurderer en række eksperter, heriblandt Jens Linderoth, der er leder af det kristne rådgivningscenter Dialogcentret i Århus. Han forklarer, at ud af centrets omkring 100 årlige henvendelser stammer to tredjedele fra bekymrede danskere, hvis pårørende er gået ind i bevægelser – nyreligiøse som kristne – der ledes af en karismatisk person. Tidligere drejede langt størstedelen af henvendelserne sig om Scientology og Moon-bevægelsen.
– Den religiøse søgen har ændret sig. I dag søger nogle ind i grupper med kun 10-12 medlemmer, mens andre søger kredse på flere tusinde personer. Fælles er, at en karismatisk person står i spidsen. Danskerne vil i dag have en religion, der taler til deres indre jeg og som appellerer til deres emotionelle side. Derfor er der også i kristne kredse stor tilslutning til fremtrædende forkyndere, siger Jens Linde-roth og henviser til blandt andre Christian Hede-gaards Evangelist-kirke i Gørløse med flere tusinde medlemmer og Torben Søndergaards OplevJesus-team.
Ekstern lektor ved Aarhus Universitet René Dybdal Pedersen arbejder i øjeblikket på en afhandling om danskernes religiøse søgen. Han konstaterer, at flere kristne menigheder med fremtrædende ledere netop nu har en opblomstring.
– Folkekirken opfylder generelt ikke danskernes behov for en stærk leder. Derfor går flere kristne menigheder egne veje for at imødekomme det behov, og netop de menigheder får en øget tilslutning. Samtidig er det også her, man oftest møder de ekspressionistiske gudstjenester, siger René Dybdal Pedersen.
Johan Peter Paludan er direktør for Instituttet for Fremtidsforskning og har blandt andet undersøgt nutids- og fremtidsmenneskets forhold til religion. Han anser det for meget tidstypisk, at folk søger et menneske at se op til, som bliver en autoritet i kraft af selviscenesættelsen. Og i en tid hvor de store ideologier er døde, og politikerleden er udbredt, har de karismatiske, religiøse ledere ofte bedre chancer end de politiske, siger han.
– Mange søger efter et konkret holdepunkt uden for sig selv. Ikke bare en vag
Jesus-figur, men en konkret mand eller kvinde, siger han.
Religionshistorikeren Tim Jensen, lektor ved Syddansk Universitet, vurderer, at der især er en efterspørgsel efter et menneske, som ikke bare formidler en lære, som han eller hun har lært på universitetet. Ofte er folkekirkens præster modvillige over for selviscenesættelse, og derfor oplever andre prædikanter, der fremstår som personligheder, større popularitet.
– Folk hungrer efter at lytte til nogle mennesker, som taler til deres følelser og giver en oplevelse her og nu. Men karisma er ikke noget, man har. Det er noget, man får af dem, som lytter. Er prædikanten i forvejen en berømthed, vil mange sikkert føle, at de får noget med hjem, selvom han kun siger banaliteter, vurderer Tim Jensen.
loewendahl@kristeligt-dagblad.dkmikkelsen@kristeligt-dagblad.dkLæs mere under Danmark