Den biskoppelige gadedreng

Han er en modig mand, Kjeld Holm. Så langt er alle enige. Han siger både til og fra på alle de mest upopulære tidspunkter i den kirkelige debat herhjemme – og gør det uden at blinke. Han var den første og er stadig den fremmeste fortaler blandt biskopperne for vielser af homoseksuelle. Han taler passioneret om muslimers rettigheder i Danmark. Og i januar i år gik han i struben på politikerne for ikke at prioritere fængselspræsterne højere.

Denne uregerlige gadedrengementalitet har gjort Kjeld Holm til en altid omdiskuteret biskop og den direkte årsag til både ind- og udmeldinger af den danske folkekirke. Alligevel skal der nok komme rigeligt med lykønskninger, når Århus-biskoppen i dag fylder 60 år. Blandt præster og biskopper er han bredt respekteret for sin store viden og sin gennemslagskraft, og blandt vennerne bliver der sikkert sagt tak for et altid indlevende, loyalt og ikke mindst underholdende venskab. Kærlige håndtryk kommer der til gengæld næppe fra Dansk Folkeparti, hvor Kjeld Holm er en evig torn i øjet på særligt Søren Krarup og Jesper Langballe.

Under alle omstændigheder kan Kjeld Holm i dag se tilbage på en imponerende karriere – ikke kun som kirkemand. For som den eneste biskop er han ikke teologisk uddannet. Som elev af Århus-teologen Johannes Sløk fulgte han med Sløk til det nyetablerede Idehistorisk Institut, hvor han i 1972 blev mag.art. i idehistorie med en guldmedalje-afhandling om Søren Kierkegaard. To år senere blev han ordineret som præst og søgte hurtigt indflydelse. Det kulminerede foreløbigt i 1988, da han blev valgt som formand for Præsteforeningen, men han ville mere. To år senere fik han konverteret sin mag.art. til cand.theol. og stillede i 1994 op til bispevalget i Århus, da Herluf Eriksen gik af.