Allan Sørensen skriver fra Gaza By |
16. juli 2005
FREMTIDSDRØMME: Unge kvinder i Gaza kæmper i et mandsdomineret samfund for at være med til at forme fremtiden efter Israels tilbagetrækning
For to år siden giftede 24-årige Asma al Ghul fra Gaza sig med manden i sit liv.
Det troede hun i hvert fald. Men efter brylluppet viste det sig, at den udvalgte mand ikke var så liberal og åbensindet, som hun troede. Hans beundring af hendes evner til at skrive korte noveller blev hurtigt til et stædigt krav om, at det i virkeligheden nok var bedst, hun holdt sig til kødgryderne. Asma al Ghul forlangte skilsmisse. Et usædvanligt og modigt skridt i et konservativt muslimsk samfund, hvor fraskilte kvinder står lavt på den sociale stige.
I dag sidder Asma al Ghul med tre af sine veninder på en af Gazas haverestauranter og diskuterer fremtiden i det samfund, de alle er med til at forme.
To af hendes manuskripter er lige gået i trykken og vil udkomme i bogform i Egypten senere på året.
De unge kvinder føler sig alle privilegerede og motiverede, fordi de beskæftiger sig med emner, der giver mening. De er aktive medlemmer af Amnesty International. 24-årige Samar al Dreamly er assistent på et medie og kommunikationsprogram for kvinder. 23-årige Reem al Buheisi arbejder som journalist for al Khalij dagladet fra De Forenede Arabiske Emirater, og 24-årige Rawia abu Nada skriver om sociale anliggender for et arabisk magasin, der hedder Women Today.
De fire kvinder udstråler en enorm energi og viljestyrke, der ikke altid forbindes med Gazas kvindelige befolkning. Som flere andre konservative arabiske samfund er den kvindelige befolkning i Gaza ikke så stor en del af gadebilledet som den mandlige. På cafeer og restauranter er størstedelen af gæsterne typisk mænd, og på gaden færdes de fleste kvinder kun på vej til og fra indkøb eller arbejde.
– Det er en frustrerende situation, Gazas kvinder befinder sig i, siger Asma al Ghul.
– Vi er undervurderede og bør, ifølge samfundets såkaldte normer, beskæftige os med ufarlige og mere almindelige ting. Men noget ændrer sig i Gaza.
Sammen taler de fire om den ændring intifadaen har ført med sig. Den unge generation i Gaza er anderledes. 52 procent af studenterne på universitet er piger, og i dag er mange flere kvinder aktive.
Asmas veninder har alle haft mulighed for at forlade Gaza og kan gøre det i dag, hvis de vil. Mange drømmer om sådan en mulighed og ville betale en høj pris for et visum til Europa eller USA, hvis det kunne lade sig gøre. Men de fire veninder vil ikke forlade Gaza på et så skæbnesvangert tidspunkt, hvor ændringerne netop er begyndt at blive synlige, og hvor Israel forbereder sig på en rømning af alle Gazas bosættelser.
– Vi har valgt at blive i Gaza, siger Asma al Ghul.
– Hvad vil ændre sig, hvis vi ikke bliver her, tilføjer Samar al Dreamly spørgende.
– Vi har kæmpet hårdt for at nå hertil, siger hun.
Den planlagte israelske tilbagetrækning giver anledning til spekulation hos de fire kvinder. Set fra et nationalt synspunkt er det en positiv plan. Den israelske besættelse i Gaza vil ophøre, og den palæstinensiske overtagelse af området vil skabe nye jobmuligheder.
– Vi vil få landområder tilbage. Vi kan svømme og bruge stranden. Vi vil slippe for at se de jødiske bosættere. Og de israelske kontrolposter, som i mere end fem år har forhindret mig i at se min familie, vil forsvinde, siger Samar al Dreamly.
Men tilbagetrækningen vækker også bekymring på visse punkter.
Asma al Ghul er bange for, at Gaza vil blive omdannet til en palæstinensisk udgave af Kabul under Taleban eller Iran. Hun frygter, at Hamas-bevægelsens stigende indflydelse vil gøre Gaza endnu mere religiøst og konservativt.
– Deres opfattelse af islam er, at kvinder hører til i køkkenet og ellers kun bør føde børn, siger Asma al Ghul, der kun har den traditionelle islamiske hovedbeklædning på, fordi det gør det lettere for hende at færdes i Gaza.
– Det står ikke i Koranen, at kvinder skal bære hovedbeklædning, siger hun
– Det er simpelthen et fortolkningsspørgsmål.
Samar al Dreamly ryster på hovedet. Hun er slet ikke enig.
– Det står skrevet i Koranen, at kvinder skal bære hovedbeklædning. Det er ikke et spørgsmål om fortolkning. Jeg kan vise jer præcist, hvor det står, siger hun og kigger skarpt på resten af bordets gæster.
Samar er heller ikke nervøs for Hamas' magtovertagelse.
– De er ærlige omkring deres hensigter, og det bekymrer mig ikke, at de vil få flertal i Gaza.
– Men hvordan kan du mene det, bryder Asma al Ghul ind. De er jo imod biografer og kvindelige sangere.
– Ja, men små piger kan godt få lov til at synge, og biograferne kan vise film med et islamisk islæt i stedet, svarer Samar.
Og her stopper diskussionen. Asam og Samar kan ikke blive enige om Hamas' intentioner i fremtidens palæstinensiske samfund, til trods for at de er rørende enige om, at Gazas kvinder bør fortsætte kampen for at komme den mandlige diskrimination til livs.
Både Samar og Asma fortæller med beundring i stemmen om en af deres bekendte. Hun sidder og redigerer en artikel på sit arbejde lige i øjeblikket med sit nyfødte barn ved siden af.
For Asma og Samar er det et eksempel på, at kvinder i dag står friere end tidligere i Gaza. Sådan en situation var ikke tænkelig for bare fem år siden, konstaterer de begge.
Allan@kristeligt-dagblad.dkGaza i Forandring
Til august vil Israel trække sig tilbage fra
Gazastriben og nedlægge de 21 jødiske bosættelser, der i dag ligger side om side med en 1,2 millioner stor palæstinensisk befolkning. For nogle indebærer rømningen håb om nye og bedre tider for den tætbefolkede stribe. Andre ser fortsat problemer i fremtiden, mens andre igen finder ændringerne katastrofale. Kristeligt Dagblad er i en artikelserie gået på opdagelse i et Gaza i forandring.
Dette er den syvende og sidste artikel i serien.
www
Med et netabonnement på Kristeligt Dagblad kan tidligere artikler i temaet "Gaza i Forandring" læses på
www.kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad