Hvor de gamle faldt …

Var syndefaldet ikke et resultat af menneskets ulydighed? Det er vel det første antiautoritære oprør. Og betød straffen, uddrivelsen fra Paradis, ikke, at Gud satte sin autoritet over styr og blev nødt til at blive en anden ved at sende sin søn? Når den, der udøver autoritet, griber til vold og tvang, mister han autoriteten.

Kristendommen skubber for alvor den moderne civilisation i gang. Man kan selvfølgelig sige om alle religioner, at de er skridt på vejen mod den verdslige stat og den sekulariserede samfundsorden. Men det var de første kristne, der først gjorde oprør mod religionen. De første kristne blev derfor regnet for ateister. De ville ikke deltage i gudsdyrkelsen. De ville ikke overholde helligdage. De plæderede for adskillelsen af stat og kirke. For dem var intet helligt.

Alle autoriteter står for fald. Men hvor de gamle faldt, er der nye overalt. Skaberen selv er blevet demokratiseret til den kreative klasse, og udødeligheden demokratiseret til de 15 minutters berømmelse, vi alle har krav på. Der findes naturlove om energiens og materiens bevarelse. Mon ikke også der findes en autoritetsbevarelsessætning? Denne lov siger, at autoritet hverken kan opstå af intet eller tilintetgøres. Autoriteten skifter bare tilstandsform. Statiske former erstattes af dynamiske, traditionelle af legale, karismatiske af funktionelle.

Ligesom kirken, slægten og traditionen på et tidspunkt blev erstattet af staten, familiefaderen og fornuften, bliver disse moderne autoriteter nu også erstattet. I dag undergraves eksempelvis den suveræne stats autoritet af menneskerettighederne. Den vestlige kulturelle autoritet af multikulturen. Familiefaderens autoritet gives videre til sportsstjerner og virtuelle fædre som Batman og Superman. Og fornuften, hvis domstol alle andre autoriteter engang skulle bøje sig for, kritiserer sig selv sønder og sammen og erstattes af teamspirit og tilfredshedsundersøgelser.