Vi har det hele til låns

Hvordan vil du beskrive dit livssyn?

– Slå op i Salmebogen og læs nummer 728 "Du gav mig, o Herre, en lod af din jord". Der er det hele beskrevet. Jeg stræber efter at bruge det pund, mig blev givet. I stigende grad står det mig klart, at talenterne er noget, jeg har til låns. Jeg skal stå til ansvar over for mine medmennesker, min familie, dem, som har givet mig min position, og endelig en dag skal jeg stå til ansvar for min Gud og skaber.

– Når du har det til låns, så ved man også, at man ikke kan lade sig binde af det. Og når man ved at pundene er givet til en, så kan man heller ikke bilde sig selv ind, at det er noget, man selv har skabt.

Hvad har formet dit livssyn?

–Jeg har altid været engageret, og til det hører, at så må man være lidt flittig. Vil du nogen vegne med dit engagement, må du skaffe dig viden og sætte dig ind i tingene. For mig er engagement og flid knyttet sammen.

– Jeg har oplevet et samfund i en rivende udvikling. Perioden efter Anden Verdenskrig har indeholdt så mange forandringer og givet muligheder for at være med. Jeg har haft meget held i mit liv, men jeg har også lært, at det nytter at kæmpe.

– Jeg har det handicap, at jeg voksede op som stammer. I skolen blev jeg sjældent hørt, da jeg ikke kunne sige en sætning uden at stamme, og med 32 elever i klassen var jeg noget af en tidsrøver. Jeg stammede voldsomt, og det tog lang tid for mig at sige, hvad jeg havde på hjertet, og ofte blev dem, som jeg talte med utålmodige og sluttede sætningerne for mig. Men trods det handicap blev jeg som 13-årig patruljefører i Det Danske Spejderkorps i Aalborg. Der var ni drenge i min patrulje. Årene som patruljefører, fra jeg var 13 til 16 år, har givet mig den afgørende tro på, at jeg godt kunne, selv om jeg havde et handicap.

– Jeg blev ret tidligt samfundsmæssigt engageret. Da jeg var 16 år, fik min far job som stationsforstander i Tølløse, og vi flyttede til Sjælland, hvor jeg kom til at gå på Roskilde Katedralskole. Det var her, jeg tog initiativ til at etablere en afdeling af Konservative Gymnasiaster, og inden jeg blev student, var vi blevet gymnasiets største forening. Min studentereksamen blev ikke dramatisk god, men til gengæld lykkedes det politiske arbejde. Siden fortsatte jeg i kommunalpolitik og blev viceborgmester i Herlev.

Hvad tror du på?

– Jeg tror på en skabende og opretholdende Gud, og det siger jeg, selvom jeg også anser mig for at være et moderne menneske med en vis naturvidenskabelig indsigt. Men jeg ser ingen modsætninger mellem troen og naturvidenskaben. Jeg opfatter det som hinanden understøttende systemer.

– Vi gik ikke i kirke i mit barndomshjem, men mine forældre sørgede for, at jeg kom i søndagsskole i det lokale missionshus. Som ulveunge siden spejder var jeg lejlighedsvist i kirke, men det var først i slutningen af min gymnasietid, jeg begyndte at gå i kirke. Jeg søgte ikke ind i et kristent ungdomsarbejde, men cyklede rundt til sognekirkerne omkring Tølløse om søndagen. Jeg var antikommunist og inderligt modstander af en række af de strømninger, som prægede tiden. Jeg blev politisk aktiv på grund af de ideologiske kampe, som påvirkede Danmark gennem 1950'erne og 1960'erne. Kommunistpartiet i Danmark var ret stort, Tjekkiet og Ungarn var faldet for kommunismen og spørgsmålet om, hvornår det blev Danmarks tur, var noget, man måtte forholde sig til. Derfor begyndte jeg at sætte mig mere ind i politik og forholdet mellem det enkelte menneske og samfundet og individ kontra kollektiv. I den forbindelse fik jeg naturligt en relation til det religiøse. Hvis ikke det kollektive er styrende, men du tror på individet, så må individet stå til ansvar for nogen, og det ansvar ligger i kristendommen.

Hvordan gør troen en forskel i dit liv?

– Da jeg blev gift som 21-årig, slog vi os ned i Herlev, hvor vi blev engageret i det lokale menighedsliv og var med til at bygge Lindehøj Kirke. Jeg sad i menighedsråd og vores børn fulgte med os i kirke og kom i søndagsskole, og som årene er gået, er jeg blevet en rimelig flittig kirkegænger.

– Når jeg mødes af prøvelser, når jeg ikke gør det godt nok, så indebærer troen på, at der er en frelser også troen på, at du kan få tilgivelse. Det gælder, når der er muligheder, som jeg ikke har udnyttet, eller når der er mennesker, jeg er kommet til at være lidt for hård overfor, så låner jeg styrke til at klare dagen og vejen.

– Jeg er ikke noget dydsmønster, men lidt af et legebarn og konkurrencemenneske og kan for eksempel godt lide, hvis vi her i organisationen gør tingene bedre og hurtigere end andre. Det er ikke en pæn egenskab, men det er en del af min menneskelige natur. Så er det godt at vide, at når det går over gevind, så er der noget, der er større end mig, hvor jeg har mulighed for at finde trøst og tilgivelse. For mig er et centralt aspekt i kristendommen troen på, at der er en frelser, som kan overkomme det, som du ikke selv kan overkomme.

– Jeg tror, det er en stor fejl ved de nuværende gudstjeneste- og prædikentemaer, at der generelt tales så lidt om synd og dermed om muligheden for syndernes forladelse. Hvis du kommer i kirken, så siges der uendelig meget om kærlighed. Kærlighed er også vigtigt, men det er ikke det hele. Den første forudsætning er, at vi taler om begrebet synd i en videre betydning end, at det er "synd for dig".

Har du nogle åndelige og moralske forbilleder?

– Da jeg var ung, betød præsident John F. Kennedy og Martin Luther King meget for mig. Kennedy for sit mod og unge lederskab og Martin Luther King som åndelig og folkelig fører. Da jeg blev mere midaldrende, spillede biskop Desmond Tutu ind med sin indsats på det åndelige og moralske område. Og endelig synes jeg Dronningen er et flot forbillede. Det er alle fire mennesker, som hviler så meget i sig selv, at de undgår forstillelse. De fortæller det, som ikke alle bryder sig om at høre, fordi de selv tror på, at det er rigtigt. De har deres meningers mod på en ikke brovtende facon.

Hvad vil du gerne give videre til dine børn?

– Så vil jeg vende tilbage til "Du gav mig, o Herre". I det sidste vers af salmen udtrykkes, hvad det vil sige at være et ordentligt menneske. "Fylde med hæderligt virke min dag". "Hjælpe og værne om den, der er svag". "At elske thi deri er livet". Og til sidst i salmeverset hører vi, hvad der opretholder denne etik: Kristus. Ordentligheden bliver til nyttefilosofi og bekvemmelighed, hvis den ikke holdes oppe af Gud.

– Jeg har et mundhæld, som jeg af og til bruger: "Følg den leder, der søger sandheden, men flygt fra den leder, der tror, han har fundet sandheden." Jeg har forsøgt at give mine børn en sund skepsis over for alle, som mener, de har fundet en patentløsning, og som tror, de har en guddommelig indsigt og nærmest sætter sig i Vor Herres sted.

Hvad er lykke for dig?

– Brorsons beskriver det meget godt i "Op al den ting som Gud har gjort", hvad jeg forbinder med lykke eller det frydefulde. Jeg synes, fryd er et bedre ord end lykke, selvom det ikke er et ord, som man bruger særlig tit, men fryd dækker det, som er meget større end glæde. For mig er glæde forbundet med at gøre nytte for andre. Jeg har ti fold større glæde ved at give end at modtage. Når jeg gør en lille forskel, så mærker jeg glæden.

– Jeg tror, jeg har evnen til at opleve glæde gennem andre mennesker, og det bevirker, at jeg har et ret lyst livssyn. For mig er stjernestunder samvær med andre og glæden over spontane indfald, som rummer en rigdom i sig selv, mere end det er fordybelse i en bog.

Hvad er elendighed for dig?

– Elendighed knyttet til at have fejlet, have begået ondt og ikke have mulighed for at rette sine fejl. Sådan må helvede være. Når vi fejler, er det en påmindelse om din afmagt, fordi du ikke kan rette op på dine egne fejl. Pinslerne i helvede er ikke at brænde op, for det er hurtig overstået, men fraværet af tilgivelse.

nygaard@kristeligt-dagblad.dk

Hans Skov Christensen

59 år, administrerende direktør i Dansk Industri. Han blev cand. polit. fra Københavns Universitet i 1971, og i 1972 kom han til Dansk Arbejdsgiverforening, hvor han som 33-årig blev direktør. Siden 1991 har han været administrerende direktør i Dansk Industri. Hans Skov Christensen blev som 25-årig valgt ind i Herlev byråd for De Konservative og var siden viceborgmester i Herlev. Han har en række tillidshverv og er blandt andet bestyrelsesformand for FI-Holding A/S, Kristeligt Dagblad og med i bestyrelsen for Tivoli A/S, Søren Kierkegaard Forskningscentret og Experimentarium. I mere end 35 år var han gift med lærer Vibeke Skov Christensen, der døde for snart tre år siden. Sammen har de en søn og en datter, som begge er bosat i udlandet.