Kirkegængere vil selv bestemme

– Der er en underlig dobbelthed. Faktisk oplever jeg i dag en større respekt for ritualerne, altså selve gudstjenesterne, end tidligere, samtidig med at respekten for præsten falder. Det føles ikke længere naturligt, at præsten har krav på at bestemme i kirken, siger sognepræsten.

Blandt andet på den baggrund tog 15 præster fra Kolding Provsti – inklusive Klavs Bo Sørensen – sidste år på ledelseskursus som et pilotprojekt for Præstehøjskolen. Målet var at styrke præsternes lederevner, både når det gælder samarbejdet med graveren, kirketjeneren og menighedsrådet og så den almindelige menighed.

– Vi lærte metoder til at forudse og løse problemer, hvis de alligevel opstod. I forhold til menigheden gælder det også om at kunne give den udfordringer, der matcher dens behov, og samtidig kommunikere, hvor grænserne går, forklarer Klavs Bo Sørensen.

Han understreger dog, at han føler, at han får folks respekt.

– Men det er fordi, jeg gennem mit 30-årige embede har gjort mig fortjent til det. Det var helt anderledes med min forgænger, som med sin autoritære facon blev respekteret med en snert af frygt, fordi han kunne styre det hele. Så foretrækker jeg trods alt at nyde respekten fra folk på det personlige plan, fastslår sognepræsten.

Det er formanden for Den danske Præsteforening, Helle Christiansen, enig i. Selvom hun også oplever et skred i respekten for præsteembedet, betegner hun det som positivt, at præsten selv skal vinde folks respekt. Hun påpeger dog, at det er vigtigt, at præsterne får respekten tilbage:

– Det er jo præsten, der har ekspertisen i kirken, siger hun.

Også medlem af foreningens hovedbestyrelse og sognepræst i Højdevangs Sogn på Amager, Jesper Yde, finder, at der er sket et skred i respekten for præsterne. Jesper Yde mener, at hovedårsagen er, at præsterne i de senere år har fået frataget en del kompetencer, der i stedet er gået over til menighedsrådene.

– Og det er sikkert ikke populært at sige, men jeg tror også, at autoritetstabet hænger sammen med den høje arbejdsløshed blandt præster. Nye præster lader sig gerne "styre" af menighedsrådene, blandt andet ved at lave enkeltstående arrangementer, som man ikke opnår autoritet igennem. Det samme gør sig gældende ved kvindelige præster – de har også sværere ved at sige fra, siger Jesper Yde.

loewendahl@kristeligt-dagblad.dk