Debatniveauet bør hæves på begge sider

Erik Bjeragers leder i Kristeligt Dagblad den 20. februar opfordrer til, at niveauet for religionskritik hæves. Det er jo et fromt ønske, som man vel kun kan være enig i.

Men når han hævder, at kritikken er fordummet, så afsløres formålet, og man forstemmes. Hvis man, hver gang man siger sin mening om kristendommen, skal sammenlignes med Nietzsche (og findes for let), så kan man jo lige så godt bare holde kaje fra begyndelsen. Der er jo heller ingen, der sammenligner ErikBjerager med Paulus, hver gang han skriver om kristendommen, vel?

I lederen påstås det, at jeg siger noget om mord på en masse abortlæger i USA, hvilket jeg aldrig har sagt, hvorefter den senere siger, at det er noget vrøvl, at det er mange abortlæger, der er blevet myrdet, det er få. Ja tak, det vidste jeg (og formodentlig også læserne) allerede i forvejen, så lederen argumenterer altså mod sig selv. Er det så et eksempel på klog kritik?

Når jeg nævner mord på abortlæger, sammen med en masse andre ting, er det alene for at forklare, hvorfor mange ateister og fritænkere udtaler deres kritik og bekymring i disse tider: De oplever, at religioner og religiøse følelser også har en negativ side, som øver indflydelse på vores samfund. Uanset om for eksempel disse mord er sanktionerede af en eller anden kirkelig autoritet eller ej, så er de udført af folk, som mener, at abort er forkert, fordi de tror, at Gud mener, at det er forkert.

Men det er jo slet ikke der, min kritik ligger. Min kritik går først og fremmest på to ting: 1) At hvor religioner tilsyneladende er vældig gode til at skabe fred og sammenhold inden for en gruppe af mennesker, ser det ud, som om det modsatte er tilfældet, når det handler om relationerne imellem grupper af forskellig tro.

2) Vores religiøse følelser fortæller en masse, meget interessant og meget vigtigt, om mennesket og næsten ingenting om verden.

Det prøver jeg at forklare om og anskueliggøre i et to timer langt foredrag, som lederskribenten åbenbart ikke har fundet det relevant at overvære, før han kritiserer det. Hvad med at høre min kritik, før du kritiserer den? Alt andet er da ... nå ja, fordummende. Så tak for opfordringen og i lige måde.

Nikolaj Cederholm,

skuespiller, instruktør og dramatiker,

Værnedamsvej 2, 4,

København V