Dagen efter tilbagetrækningen

Selvom der er forskel på Gaza og Vestbredden er denne tankegang også gældende i de militante kredse på Vestbredden.

– Vi har en plan for tiden efter tilbagetrækningen fra Gaza, siger abu Muzher, der er et af de mest eftersøgte militante medlemmer af al-Aqsa-Brigaderne i Balata-flygtningelejren ved Nablus.

Han vil ikke gå i detaljer, men erkender, at planen er alt andet end fredelig, og at grundlaget for udviklingen af denne plan er, at palæstinenserne har bevist, at Israel trækker sig tilbage under pres. Det er netop disse udtalelser, der får dele af den israelske befolkning til at forholde sig skeptisk over for tilbagetrækningen fra Gaza. Specielt fordi tilbagetrækningen vil finde sted på et tidspunkt, hvor alle de militante palæstinensiske bevægelser har haft god tid og ro til at slikke sine sår fra intifadaen og udvikle nye og bedre

våben.

– Israel vil stå over for en ny bølge af selvmordsaktioner og raket-angreb efter tilbagetrækningen fra Gaza, mener den tidligere israelske generalstabschef Moshe Ya'alon således.

Men for den mere optimistiske del af Israels befolkning er Gaza- tilbagetrækningen som spørgsmålet om hønen og ægget. Det kan godt ske, at tilbagetrækningen vil afføde nye raketangreb, men på længere sigt vil den skabe mere ro og svække den palæstinensiske modstand, mener tilhængerne af tilbagetrækningen.

En af betingelserne for, at Arbejderpartiet gik ind i premierminister Ariel Sharons regering, var, at tilbagetrækningen fra Gaza ikke bliver det sidste skridt.

Ofir Pines, der er en af favoritterne til at lede partiet i fremtiden, ser tilbagetrækningen som den eneste realistiske mulighed for at vinde palæstinensernes tillid.

Men der skal mere til, hvis den almindelige palæstinenser i Gaza skal bestemme. Israels tilbage-trækning vækker ikke stor glæde, men derimod bekymring og vanskelige spørgsmål.

– Det kan ikke kaldes for en tilbagetrækning, hvis Israel stadig kontrollerer luftrummet over Gaza, siger Ziad abu Amr, der er medlem af Selvstyrets lovgivende råd.

Luftrummet er kun et af mange emner for Gazas befolkning.

– Det, der interesserer os mest, er, om vi vil få lov til at arbejde i Israel og besøge vores familie på Vestbredden efter Israels tilbagetrækning, siger 26-årige Mamduh Nofel, der er arbejdsløs for tiden. Hvis disse krav ikke bliver opfyldt vil tilbagetrækningen ikke være en bemærkelsesværdig ændring for Mamduhs vedkommende.

I øjeblikket har omkring 3000 af Gazas 1,3 millioner palæstinensere tilladelse til at arbejde i Israel. Resten er afskåret fra omverdenen på et stykke land på størrelse med Langeland. Mange palæstinensere kritiserer også Israel for at have planer om at beholde visse tropper i området mellem Gaza og Egypten. Dette område er rig på underjordiske tunneller til våbensmugling, og den israelske hær advarer mod katastrofale følger, hvis tropperne forlader området.

Ziad abu Amr er overbevist om, at den palæstinensiske ledelse vil udnytte de efterladte bosættelser og landområder på bedste vis. Alle de forskellige palæstinensiske bevægelser er i færd med at planlægge de tomme bosættelsers skæbne, når de overdrages til palæstinenserne. Men selvom der er enighed om at ødelægge de israelske huse, da byggeriet ikke er gearet til de palæstinensiske behov, frygter mange, specielt Hamas, at Fatah-bevægelsens ledelse vil udlodde jordarealer til højtstående generaler og politikere.

Et andet af tilbagetrækningens mange ubesvarede spørgsmål er, hvordan Hamas-bevægelsen vil opføre sig over for resten af befolkningen, når Gaza overlades til palæstinenserne. Hos de mere sekulære dele af befolkningen opfattes Hamas som en trussel. Vil Hamas forbyde palæstinensere at arbejde i Israel, og vil de fortsætte raket-angreb mod Israel, som igen vil føre til gengældelsesangreb fra israelsk side, spørger den palæstinensiske analytiker Islam abd al Karim og kaster bolden med de mange ubesvarede spørgsmål om tiden efter tilbagetrækningen op i luften endnu en gang.

allan@kristeligt-dagblad.dk

Gaza i forandring

Til august vil Israel trække sig tilbage fra Gazastriben og nedlægge de 21 jødiske bosættelser, der i dag ligger side om side med en 1,2 millioner stor palæstinensisk befolkning. For nogle indebærer rømningen håb om nye og bedre tider for den tætbefolkede stribe. Andre ser fortsat problemer i fremtiden, mens andre igen finder ændringerne katastrofale. Kristeligt Dagblad går i en artikelserie på opdagelse i et Gaza i forandring. Dette er den sjette artikel i serien.

www

Med et netabonnement på Kristeligt Dagblad kan tidligere artikler i temaet "Gaza i Forandring" læses på

www.kristeligt-dagblad.dk