Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Autoriteter til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Autoriteter

Kommenter Hold mig opdateret

Det er forståeligt, at danskerne kræver autoriteterne tilbage

ET KLART FLERTAL af danskere mener, at respekten for autoriteter er på retur. Vi stoler ikke længere blindt på, hvad faggrupper som lægerne, lærerne eller præsterne siger, og respekterer ikke automatisk institutioner eller embeder, der før i tiden stod uantastede. Det fremgår af en meningsmåling, som Epinion har lavet for Kristeligt Dagblad, og som blev offentliggjort i går.

Meningsmålingen viser også, at de adspurgte danskere ikke ser positivt på den manglende respekt for autoriteter. Tre ud af fire finder det nødvendigt, at autoriteterne genvinder respekten. Der er et klart ønske om klarere retningslinjer og mere orden, end man har været vant til.

Et område, hvor ønsket om autoriteternes tilbagevenden er særlig stort, er børneopdragelsen. I længere tid har danske tv-stationer haft succes med programmer for rådvilde forældre, der søger konkret inspiration til børneopdragelsen. Familierådgiver Lola Jensen har medvirket i flere af programmerne og udtaler i dagens avis: "I forhold til tidligere er moderne forældre mere bonkammerater med deres børn. Der er mere servicering og mere misforstået godhed". Konsekvensen af den misforståede godhed er ikke sjældent voldsomt selvoptagede børn, som forældrene har svært ved at styre, og som ikke viser hensyn til andre.

Annonce
DEN POPULÆRE FAMILIERÅDGIVER mødes af indvendinger fra lektor Grethe Krag-Müller, der forsker i tv-programmer om opdragelse. Hun er bekymret for, at danske forældre overtager det opdragelsessyn, der kommer til udtryk i programmerne, og som hun betragter som unødvendigt autoritært.

Der er dog næppe grund til den store bekymring. Det er tvivlsomt, om man hjemme i stuerne bevidstløst overtager programmernes metoder og opdragelsessyn. Såkaldt almindelige danskere har det med at være klogere, end eksperterne regner med, og det er trods alt kun tv-programmer, vi taler om. Tv-programmer, der også har en vis underholdningsværdi, og som man hygger sig med at se.

MEN DERFOR KAN MAN jo godt lade sig inspirere af det opdragelsessyn, som Lola Jensen repræsenterer. Det er indlysende, at forældre har en viden, som børn ikke besidder, og at det er nødvendigt at træde i karakter som voksen og forælder, for barnets skyld. At lære det forskel på rigtigt og forkert.

At så mange moderne forældre tilsyneladende har svært ved dét, skyldes i vidt omfang ungdomsoprøret. Som Jens Christian Grøndahl skriver i sit store essay om Saul Bellow i dagens avis, kom det individuelle ansvar i miskredit i 1960'erne og 1970'erne. "En udfasning af begrebet moralsk integritet", kalder han arven efter ungdomsoprøret.

Sådan skal Epinions meningsmåling om autoriteter forstås. Ikke som et ønske blandt danskerne om firkantede stokkemetoder i børneopdragelsen, eller om blind tiltro til lægen og læreren. Men som en sund længsel efter personligt ansvar og moralsk integritet.

mbh
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Tidligere ledere

Etik og landhugst

Grækenlands store ansvar

De sidste ord

Luk kirker med varsomhed

Kultur i kirken

Barmhjertighed i kulden

Store bededag bør bevares

Er der to der står sammen ...

Internettet og eftertiden

Handicappede og købesex

Finanspagten kræver debat

Nøl over for Syrien

Ritualer med mening

Der var engang

Den logiske beslutning

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock