Morten Mikkelsen |
9. juli 2005
Hvis forældre overtager metoder fra de populære tv-programmer om opdragelse, kan de skabe problemer for deres børn, siger barndomsforsker
Når lille Alexander på to år har været uartig, bliver han smidt ind på sit værelse, og et æggeur bliver sat i gang. Uanset hvor meget barnet græder, må hans mor ikke gå ind og trøste ham, før uret har ringet, for først da har han reflekteret nok over det, han har gjort.
Scenen stammer fra "Hjælp vi har børn", en af de populære tv-udsendelser, hvor forældre kan få konkret inspiration til børneopdragelsen. Men udsendelserne risikerer at trække opdragelsen i en autoritær retning, som slet ikke harmonerer med de sociale sammenhænge, som børnene ellers kommer til at indgå i.
Det mener Grethe Kragh-Müller, lektor ved Institut for Pædagogisk Psykologi på Danmarks Pædagogisk Universitet.
Hun er på vej med en forskningsrapport om det opdragelsessyn, som kommer til udtryk i programmer som det britisk producerede "Super Nanny" på TV3, det amerikanske "SOS Barnepigen" på TvDanmark og de danske "Forældre forfra" på TV 2 og "Hjælp vi har børn" på TV3.
– I de udenlandske udsendelser har man begreber som en "uartigstol" og en "skammekrog", og TV3's familierådgiver Lola Jensen har indført en "time out", hvor barnet ryger ind på værelset, til æggeuret har ringet. Dermed etableres nogle autoritære metoder, som jeg mener er stærkt diskutable, siger Grethe Kragh-Müller, som frygter, at usikre forældre vil overføre metoderne fra tv-udsendelserne på deres egne børn.
– Det vil være problematisk, hvis forældrene via disse tv-programmer overtager nogle metoder, som kan kompromittere forholdet til deres børn. Udsendelserne bærer præg af, at medierne godt kan lide den analyse, der hedder: "Moderne børn er forfærdelige og må sættes på plads". Men jeg er ikke sikker på, den svarer til virkeligheden, tilføjer hun.
Hertil siger Lola Jensen, at hun selv synes, de udenlandske programmer går for langt, fordi de ikke lægger op til, at den voksne skal have respekt for, hvor barnet er.
Men hun mener selv, hun giver brugbare anvisninger.
– Det hører med til historien om Alexander, at han var næsten tre år, og at han røg ind til "time out" efter i lang tid at have været vild og have sparket og slået hunden Victor. Når forældre har bragt barnet så langt ud i negativ adfærd, er den eneste vej frem at bruge nogle metoder, der umiddelbart kan give forældrene overblikket tilbage, siger Lola Jensen, som til gengæld mener, at barndomsforskere som Grethe Kragh-Müller har del i skylden for, at mange forældre er usikre.
– Hvis forskerne tror, at vi, der bruger ord som "autoritet" og "grænser", er ude på at føre børneopdragelsen tilbage til 1950'erne, tager de fejl. Det handler blot om, at stadig flere forældre i misforstået godhed over for barnet forsømmer at vise vejen og demonstrere, at de har en viden, som børnene ikke har, siger Lola Jensen og tilføjer:
– Det, man kan gøre i et program som "Hjælp vi har børn", er at vise nogle kon-krete situationer. Og det kan forældrene bruge til mere, end når en forsker udtaler sig i generelle vendinger.
mikkelsen@kristeligt-dagblad.dkLæs mere under FAMILIELIV og Lederen
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad